Jeg ser lidt kampen som 'gratis' i den forstand, at forventningerne til, at det kan vendes er små. Vi har ikke vundet i Herning siden december 2019. Jeg er med på, at vi er historisk gode - også gode nok til at slå FCM, men det bliver forventeligt en tæt kamp, og der har FCM individualisterne, der kan afgøre det.
Min indgang til alle tre kampe mod FCM her i foråret er, at uafgjort er det mest sandsynlige resultat, fordi holdende er så tætte. Vi er et bedre fodboldhold, FCM har flere af de spillere, der kan gøre tingene på egen hånd, og så er de forrygende på dødbolde.
Af samme årsag synes jeg også, det er oplagt, at vi eksperimenterer en anelse i kampen. JP har helt sikkert også et eller andet i skuffen i lyset af de tre lukkede træninger. Hvis vi stiller med den traditionelle starter, tror jeg, vi får svært ved at vinde. Vi er i min optik nødt til enten at gøre noget uventet for at kunne score et par gange eller alternativt være væsentligt skarpere på dødbolde. Om løsningen bliver en bagkæde med Tingager, Dalsgaard og Beijmo, Emmery som wingback, Bech som falsk 9er eller Serra fra start ved jeg ikke. Men hvis vi stiller med den sædvanlige 11er, tror jeg, vi skal ramme den lige i røven for at vinde.
Personligt ville jeg starte således:
Hansen
Carstensen - Beijmo - Tingager - Kahl - Links
Knudsen - Yakob
Bech - Arne
Serra
Overvejelserne er, at Tingager gør op for, at PM mangler på de de defensive dødbolde og at PM næppe vinder en eneste duel i åbent spil mod FCM. Vi skal frem over isen og derfor skal samspillet mellem Kahl, Links og Arne prioriteres. Og så synes jeg fortsat, at Serra aktuelt ser bedre ud end PM. Endelig ville jeg ikke være ked af at smide en frisk PM ind i slutfasen og en potentiel forlænget spilletid.
En anden variant er at starte med Bech på toppen og Arnstad/Jørgensen bag ham. Det gør os dog potentielt tynde på bænken, når Arnstad forventeligt skal rykkes ned på den centrale. Medmindre Bech har 120 minutter i sig.