Kamptråd Mesterskabsspillet 2026: AGF - FCN, fredag d. 10.4. kl. 19.00
Det er ikke rigtigt. For at systemet skal kunne benytte 3D funktionen skal der være to billeder hvor der på begge billeder er synlige fikspunkter (oftest hjørner på felter eller banen). Er alt det til stede kan systemet triangulere de i alt 4 punkter (to på forsvarsspiller fra to vinkler og to på angriber fra to vinkler) og bestemme hvilket punkt der er længst fremme med høj nøjagtighed.Den her har vi været igennem flere gange, men lad os da lige nappe den igen.
Det er et 2D billede, som man kaster 3D tryllestøv over. Billedet er ikke taget af kameraer med kalibrerede placeringer, der til sammen skaber en 3D model (det er semiautomatisk offside, som vi ikke har råd til i Danmark).
Det foregår sådan, at en tekniker sætter et punkt der, hvor han vurderer er bagerste spilbare punkt. Systemet gætter en højde ned til græsset og sætter en linje gennem dette punkt (den har kun enkelte gange været skæv).
Men selv om algoritmen nok går sit allerbedste, så gætter den stadig. Den opfinder data. På det 2D billede kan man ikke aflæse kropsdeles placering i højden. Hvor højt en skulder er, afgør hvor lang stregen ned til græsset er, og dermed offside linjen.
Det billede, vi har set, er VAR-teamets bedste billede (ellers havde de valgt et andet). Men når du ikke kender højden på Peter Ankersens skulder eller Norheims støvle, så er nedenstående sorte streger ned til Jannis røde linje lige så præcise og sandsynlige som den midterforsvarer, den blå linje er sat ud fra:
View attachment 6604
Dertil kommer så, at Jannis røde streg fra skulderen er sat gennem støvlen, så den er endnu et bevis på, hvor lidt pålideligt et "vi gætter 3D ud fra 2D" er.
Unøjagtigheden i systemet går på om der bliver valgt den rigtige frame og de rigtige punkter.