New posts

Den store pisser mig af tråd

  • Thread starter Thread starter Deleted member 33
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 1K
  • Views Views: Views 76K
Nu har jeg kun læst uddrag af det pressemøde i går - er ikke så god til når han bare står og rabler noget løs. Det bliver lidt ensidigt når han nævner Biden for 25 gang på 10 minutter - det var godt nok et stort nederlag med det valg. Vil de have demokrati og et valg eller? Som jeg læste det, så blev det ikke rigtig nævnt og man kan frygte de (igen) har lavet en indgribende handling i et andet land, uden en klar plan for hvad der skal ske.

Hvordan vil de styre landet, hvis de ikke har fjernet hæren/regeringen? Er der lavet en forhåndsaftale med hende vice-præsidenten som godt kunne se hvor det bar hen og derfor havde armen på ryggen? Så er der lidt skuespil som skal overståes i mellemtiden og de må hver især stå og sige noget på tv. Putin var også ude med en lille smule brok men han har jo lovning på noget Ukraine.

For Venezuelanernes skyld kunne man håbe de fik glæde af den olie som USA nu vil "hjælpe med" - altså de fik nogle midler i kassen og kunne få et bedre liv. Det kunne måske få dem til at skifte lidt væk fra revolutionen og samlet set få mere ud af de muligheder deres land byder på.
Der er formentlig ikke rigtig en gennemtænkt plan, det er der sjældent fra Trump-regimet. Trump talte om at Rubio og Hegseth skulle styre landet (inden han stillede sig hen og kæmpede med at holde sig vågen,) men det kan være han sætter sig selv i spidsen ligesom han gjorde med den såkaldte fredsplan i Gaza. Lige nu har vicepræsidenten jo bare taget over og hun afviser klart en amerikansk magtovertagelse. Der er ikke noget der tyder på at hæren skulle være med amerikanerne. USA kan naturligvis kaste nogle flere bomber og slå nogle flere mennesker ihjel og de kan forsøge at udsulte befolkningen, men hvis de skal overtage landet og oliereserverne skal der sættes soldater ind, som skal kæmpe mod en befolkning der ikke ønsker dem der. Vi taler formentlig om flere 100.000 soldater, det er jeg ikke sikker på de er villige til, så det kan vel højest være noget med at beskytte oliefelter og andre steder hvor de vil hente nogle værdier. Det er meget tænkeligt at de endnu en gang faktisk tror at befolkningen gerne vil “befries” og at de kan skabe opbakning med kaos og død og ødelæggelse og så må man jo se hvad de finder på når det viser sig at det ikke er tilfældet.

Det eneste man kan være helt sikker på er, at det ikke er i venezuelanernes interesse. Udover selvfølgelig den sædvanlige ene procent på toppen. USA går aldrig i krig eller laver regimeskifte for at skabe fred og demokrati. Trump siger det lidt mere direkte end de plejer, men i Sydamerika ved de jo udmærket hvad amerikanerne bringer med sig. Når de heller ikke bare indsætter Machado eller en anden fra oppositionen er det nok også fordi de ved der ikke er opbakning til det i befolkningen. Selvfølgelig er der mange der er utilfredse med tingenes tilstand, men jeg tror også man skal huske hvor mange der kom ud af fattigdom, lærte at læse og fik adgang til et sundhedsvæsen osv under Chavez. Venezuela er nok lidt et af de lande der har fået lige så mange problemer som fordele ud af deres olie, man bliver meget nemt for afhængige af den og så rammer olie- og finanskriser hårdere og Venezuela har haft voldsom gæld og inflation. Venezuela har helt sikkert ikke håndteret meget specielt godt, men der vel bare heller ikke et land i Sydamerika hvor USA ikke har undergravet demokrati og selvstændighed uanset hvad, så hvis nu man ikke havde de sanktioner imod dem ville situationen trods alt også være anderledes. De har mig bekendt ikke tradition for valgfusk, oppositionen har også vundet parlamentsvalg der, så hvis man fjernede sanktionerne og faktisk havde en positiv agenda, kunne man jo også i stedet lægge pres på for at lave nogle reformer. Den slags rammer den almindelige borger og ideen om at folk så bliver utilfredse og ønsker de ledere vi andre vil have virker ikke og skubber snarere landet i en mere autoritær retning. Den eneste grund til at Venezuela behandles som de gør, er dog også bare at de ikke vil være en koloni. Havde de haft en Pinochet ved magten og det var amerikanske og europæiske selskaber der uhindret tjente milliarder på deres naturressourcer (dem der trak sig ud blev i øvrigt rigeligt kompenseret,) ville vi aldrig lave sanktioner eller sige at deres præsident ikke skulle være legitim.

Det lyder som om man bør tage sig sammen og få læst Project 25 - er det værd at læse?

Helt generelt er jeg bekymret over den retning verdenen drejer. Der er snart gået 100 år siden sidste verdenskrig og der er lidt for mange som ønsker at bruge magt for at få gennemført ting. Dertil kommer de store magters åbenlyse interesse i at udvide territorier. Nu må alvoren snart gå op for Europa og vi får sat gang i våbenproduktionen, så vi kan klare os selv.
Jeg ved ikke om man behøver læse det hele fra ende til anden, det har jeg heller ikke gjort. Det er den her bog, men ellers har Wikipedia en side om hovedpunkterne. Der er selvfølgelig også masser af politik man kan se startede i Trumps første periode og også masser der bare er gængs amerikansk politik, der måske bare også går ud over nogle der ikke er vant til det.

Der er en højredrejning mange steder og ikke ret mange overvejelser over hvor den kommer fra eller ønske om at modvirke det. Det er da meget fint hvis Europa ikke vil eller kan få lov til at være amerikanske vasalstater længere, men den højredrejning rundt omkring i Europa, samtidig med at der oprustes kraftig, er altså heller ikke en kombination der plejer at føre noget godt med sig. Man kan sagtens argumentere for at vi skal have et bedre forsvar når vi skal til at udelukke USA fra den militære ligning, men jeg hører ikke ret mange tanker fra politikerne om hvorfor vi er truede fra både øst og vest, ingen selvkritik og overvejelser om hvordan vi undgår at skabe sådan en situation i fremtiden, hvordan vi undgår at oprustning netop fører til krig, hvordan vi undgår at nedskæringer og stigende ulighed, der forøges af oprustning, fører til utilfredshed, der ender i fascisme, hvordan vi får styrket en international ret og orden som burde være i et lille land som Danmarks klare interesse. I stedet får vi serveret frygt og xenofobi og den endegyldige undergravning af selv vores egen forestilling om international lov og ret, for i stedet at understøtte en kolonialisme vi skulle have lagt fra os efter 2. verdenskrig (alt imens vi i øvrigt ødelægger den planet vi lever på.)

Mit håb er at det allerede er blevet så ekstremt at der kommer en modbølge, men jeg frygter da at det først bliver værre og at der skal en endnu større katastrofe til og så er det måske for sent. USA skal måske gå forrest igen, netop fordi pendulet dér allerede er svunget så langt ud til højre. Udviklingen er lidt på den måde og den neoliberale verdensordens endeligt kan stadig gå både den ene og den anden vej selvom tendensen lige nu måske ikke er så opløftende.
 

Peter Johanesson er på banen igen 💩
Han synes selv de er fantastiske, men en enlig dreng i en TSA-trøje og rekruttering ved at man selv kan “oprette en bruger” på deres hjemmeside lyder nu ikke som en stor udfordring. Jeg synes dog som sagt også at det er fint hvis AGF lige er opmærksomme på om der foregår noget der ikke er helt efter bogen, der er måske ikke så mange andre der vil tjekke den slags.
 
Last edited:

Mind mig om aldrig at bruge Tipsbladet igen. De forsøger ikke engang at skjule det længere.
Overskriften kæder skiftet til Brøndby og en helt vild årsløn sammen.

Artiklen beskriver så hans karriere hidtil og hvad han fik i løn i Nottingham Forest i 2022.
Og slutter endda med at konstatere, at det får han nok ikke i Brøndby.

Jeg bliver lige edderspændt rasende hver gang. Det er til at brække sig over, og vi bliver langsom dummere og dummere.

Det kan da heller ikke være sjovt at lave sådan nogle bondefangende ikke-historier for journalisterne.

Edit: link teksten siger 36 millioner i årsløn, men overskriften på tipsbladet.dk er 'Helt vild årsløn'.

1767955850160.webp
 
Last edited:
Der er formentlig ikke rigtig en gennemtænkt plan, det er der sjældent fra Trump-regimet.

Paul Krugman - min go-to for sobre økonomiske analyser og faktisk også politiske kommentarer har skrevet lidt om det.

Olien i Venezuela er overvurderet af Chavez, infrastrukturen er elendig og nedslidt og break-even for at hente det op er $80 vs $60 i markedet generelt. Trump citeres også for at have modtaget/være lovet nogle mio tønder olie (svarende til to dages amerikansk forbrug), som han personligt varetager. Økonomisk trivielt for USA - især når han konsekvent overdriver alle positive effekter, og ikke noget der står mål med de økonomiske omkostninger... bortset fra staten bærer omkostninger til militære operationer, mens Trump varetager gevinsterne personligt.

Krugman drager parallellen til Europa før nationalstaterne, hvor krige lande imellem var styrende familiers anliggender om personlig vinding.

Det trister mig mere ned, end pisser mig af efterhånden, især kombineret med Trump nu har en væbnet militsia i form af ICE. Og læsning af Anne Applebaums 'Autocracy Inc' bidrager yderligere til nedtristningen.
 
Der skal nok nærmest en disclaimer på for nogle, når jeg svarer på den slags… :)

Olien i Venezuela er overvurderet af Chavez, infrastrukturen er elendig og nedslidt og break-even for at hente det op er $80 vs $60 i markedet generelt. Trump citeres også for at have modtaget/være lovet nogle mio tønder olie (svarende til to dages amerikansk forbrug), som han personligt varetager. Økonomisk trivielt for USA - især når han konsekvent overdriver alle positive effekter, og ikke noget der står mål med de økonomiske omkostninger... bortset fra staten bærer omkostninger til militære operationer, mens Trump varetager gevinsterne personligt.
Overordnet set gik det jo sådan set fint under Chavez. Da nogle af værdierne endelig kom befolkningen til gode var der som sagt et dramatisk fald i fattigdom og stigning i adgang til skole og sundhedsvæsen. Man gjorde vel to store fejl: man tog ikke al magt fra det gamle aristokrati/oligarki, så det er dem der lige siden har samarbejdet med amerikanerne om at undergrave demokratiet og man havde ikke nok fokus på at differentiere økonomien mens man kunne. Siden faldt oliepriserne og Obama indførte sanktioner der igen førte til fattigdom og hungersnød. Min opfattelse er at man tildels har vendt det igen, netop ved at styrke andre brancher mens man ikke har haft olieindtægter af betydning, men landet kan selvfølgelig ikke rigtig fungere under den slags sanktioner.

Olieselskaberne kan som du nævner få udgifterne betalt af staten, så det behøver ikke koste dem noget, tværtimod, og der falder selvfølgelig også noget af direkte til Trump-regimet. USA har et ekstremt behov for energi til alle deres datacentre og de kan forhindre andre lande i at få fat på olien, så på den måde kan den også stadig være en faktor. Der er også andre værdier man kan stjæle og så er det under alle omstændigheder brugbart for militær- og sikkerhedsindustrien. Man kan nævne en del grunde til destabilisere Venezuela, der er mange måder at tjene penge på, men man skal nok heller ikke overse de mere smålige personlige forhold som at Trump har et udestående efter at regimeskiftet mislykkedes sidst, Rubios forhold til Cuba og Miller der bare gerne vil slå nogle brune mennesker ihjel, osv. Trumps forhold til Grønland handler nok, udover mineraler, også om at være en præsident der udvider landets territorium, den form for ambitioner enhver fascistisk leder har (og det kan være han har travlt fordi han er ved at blive for dement eller snart kreperer.)

Krugman drager parallellen til Europa før nationalstaterne, hvor krige lande imellem var styrende familiers anliggender om personlig vinding.
Jeg vil nok sige at første verdenskrig var enden på det gamle system, det var jo der bl.a. det Habsburgske dynasti og Osmanniske Rige blev opløst, men ikke længe efter at Tyskland og Italien blev skabt som nationalstater så det er måske også Krugmans udlægning krologisk. Nutidige diktatorer og oligarker ligner selvfølgelig meget det samme, men det er klart at ligheden også bliver meget slående med et mafiastyre i USA hvor så meget handler om lederens helt personlige ego og grådighed og forhold til andre tilsvarende autokrater han kan opdele fysiske og økonomiske territorier med.

Det trister mig mere ned, end pisser mig af efterhånden, især kombineret med Trump nu har en væbnet militsia i form af ICE. Og læsning af Anne Applebaums 'Autocracy Inc' bidrager yderligere til nedtristningen.
Jeg har ikke læst den, det skulle jeg måske, men så kan du fortælle mig om jeg tager fejl - Applebaum dukker jo op rundt omkring og også på dansk tv og det bekræfter næsten i sig selv min opfattelse af hende som en af dem der mangler selvkritik på den vestlige verdens vegne. Altså at hun mener at de her autokratier er noget der eksisterer derude i opposition til vores fredelige demokratier, som de samarbejder om at overvinde. For mig at se er de autokratier noget vi har skabt og vedbliver at skabe og vedligeholde. Historisk fx på den måde man har trukket grænserne i kolonierne med henblik på at skabe indre spændinger, som man har kunnet fodre og udnytte, og i alle de lande hvor man har undergravet demokratiet for enten at skabe kaos eller få indsat sin egen autokrat. Den fascisme der nu er så åbenlys i USA er imperialismen der vender hjem til reden.

Jeg nævnte det her med at tre ud af fire (74%) af verdens autokratier er støttet af USA, men for at tage to af ærkefjenderne er der jo også en direkte linje fra kuppet mod Mossadegh i Iran til den Islamiske revolution og fra den økonomiske politik man gennemtvang i Rusland efter Sovjetunionens kollaps til Putin. Der er ikke mange lande i Syd- og Mellemamerika som USA ikke har undergravet på den ene eller anden måde. Sandheden er jo at det er os, de gamle kolonimagter, der ikke tolererer selvstændighed og demokrati, hvis vi ikke kan kontrollere det og tjene penge på det. Hvilket selvfølgelig også gør det lidt selvmodsigende at kalde den tilstand selvstændig og demokratisk. Hvis man skulle være i tvivl er målet i fx Iran bestemt heller ikke at de skal være demokratiske, de kan enten få en ny provestlig diktator i form af Shahens kronprins eller kaos og sekterisk vold som i Syrien (vi foretrækker nok det sidste ellers er der risiko for en folkelig revolution igen.)

Danmark er ikke bedre, i det omfang vi i øvrigt har en selvstændig udenrigspolitik. Derfor bomber vi Gadaffi i Libyen, men hænger en Elefantorden på El-Sisi i Egypten, derfor drager vi velvilligt i en krig i Irak, som kostede op imod en million irakere livet, derfor kan vi den ene dag bombe nogle religiøse ekstremister i Syrien (hvor en stor del af våbenene fra Libyen endte) og den næste dag omfavne dem fordi de nu passer os bedre end Assad. Osv, osv. Vi er meget stolte over at blive valg til FN’s sikkerhedsråd, men det blev vi jo nok kun fordi større lande ved at vi loyalt støtter den samme imperialistiske politik som de fører. Det fik vi også lejlighed til at bevise ved at stemme for den såkaldte fredsplan der belønnede Israel for at begå folkemord.

Jeg synes det er trist og beskæmmende at heller ikke Danmark er i stand til at opføre sig bedre og derfor skal vi også vogte os for at det vender tilbage til os selv. Det er os selv, der er farlige for vores (ideal om) demokrati og frihed, ikke Iran og Venezuela, som vist er det Applebaum mener?

Hvis amerikanerne får lov til at vælge en demokrat som næste præsident, og det er nok tvivlsom, selvom det skulle blive en Clinton, Obama eller Biden, forventer jeg i øvrigt også, at vi og resten af EU straks ruller rundt på ryggen igen og glæder os over at vi kan få lov til at være med til at lave krig og ødelæggelse i stedet for at amerikanerne truer os med det og at vi kan foregive at gøre det med anstand sammen med en velsmurt Obama-type fremfor en ukultiveret Trump. I mellemtiden har vi endda oprustet kraftigt, så de våben skal naturligvis tages i brug hurtigst muligt inden de er forældede og skal udskiftes. Våbenindustrien vinder uanset.
 
Last edited:
🤬🤯

Latterligt, men hvis der findes hotelgæster der tænker at 495,- kr for en gærdejsbolle med fløde er en fin pris, så fred med det. Det er knap 125 kr i moms alene..

@Mengsen har selvfølgelig ret. Når man skal deducere momsen fra det samlede beløb, udgør den 1/5, dvs knap 100 kr i dette tilfælde.
 
Latterligt, men hvis der findes hotelgæster der tænker at 495,- kr for en gærdejsbolle med fløde er en fin pris, så fred med det. Det er knap 125 kr i moms alene..
Momsen udgør 1/4. Dvs når man køber produktet kan man dele I 5 bidder, og tage den ene fra (gange med 0,2 hhv 0,8 for at finde momsen hhv prisen ex moms.). Så en bolle til 500 består af 1/5 moms (100 kr).

Jeg finder selv ud.
 
Last edited:
Der skal nok nærmest en disclaimer på for nogle, når jeg svarer på den slags… :)

Jeg er bestemt med på at tale om hvad der er foretaget af uhensigtsmæssigheder i forbindelse med den kolde krig og hvad vi ellers har. Men vi bliver ikke enige hvis en medalje til en diktator bliver relevant at tage frem.

'Lad den der er helt og aldeles ren, inkl de nationale stemmer til Eurovisionen, kaste den første sten'. Gerne efterfulgt af noget om Ruslands legitime interesser og svigt af NATO ift en aftale Putte mener at have fået'. Så kan det godt være den omtalte sten 'billedligt talt' bliver kastet i retning af afsenderen.

Applebaum beskæftiger sig med Ungarn og hvordan autografer arbejder for at underminere andre lande. Hun har - så vidt jeg kan se - ikke kædet Danmarks uddeling af Elefantordenen til El Asisi sammen med de øvrige forsøg på at underminere en global verdensorden. Til gengæld er det en knivskarp analyse af de aktører der har gennemført skadelige intentioner ift en liberal, demokratisk og regelbaseret verdensorden. Jeg mener det er vigtig læsning, og så kan man supplere med Russia Today, hvis man savner lidt andre perspektiver.

Edit: jeg kan være lidt hård overfor synspunkter, men holder alligevel af at diskutere dem - der er ikke meget der slår at blive godt gammeldags agiteret. :)
 
He he - “Bombe under kongen”, “Kongen nævnt flere steder i Epstein dokumenterne” Breaking med gult banner og et rødt Signalfelt - det er svært at gøre det meget mere Breaking!
Og det lyder da også alvorligt, for kongen er nævnt i Epstein filerne :oops:.

Det viser sig dog at handle om at en af Epsteins mange forretningsforbindelser måske har mødt kongen i København i 2012. (Så tror jeg sku vi allesammen risikerer at blive involveret - jeg ved da ikke om jeg nogensinde har mødt en der har lavet forretninger med Epstein!?)

Grunden til at der kan skrives “nævnt flere steder i Epstein dokumenterne” Er at han tilsyneladende var på gæstelisten til en middag på en restaurant i London under OL De “glemmer# dog at nævne om Epstein også var med til den middag, men hvis de havde dokumentation for dette, ville det nok fremgå med fede typer. Igen er det vanskeligt at sige om man selv har været til et besøg på en restaurant, hvor gæstelisten ender i en korrespondance på Epsteins computer?

Breakng, Bombe, Skandaliseret
- Hvordan skruer man så op, hvis det viser sig at han faktisk engang har opholdt sig i samme rum som Epstein, og ikke kun kender nogen er kender nogen?


(Vi AGF fans må jo bakke op om hinanden, også når det gælder de Royale AGF fans)
 
Jeg ved det godt men jeg kan simpelthen ikke være i mig selv af raseri. En præsident ikke for Serbien eller Ungarn men for fucking USA med et helt åbenlyst racistisk post. Det der dog gør mig endnu mere rasende er at der findes danske politikere, som stadig ser op til Trump og folk stemmer på dem.



Manden er og har alle dage været bindegal. Nu er han også gammel.
Det der er langt over grænsen. Men det er stort set alt han laver jo. Man bliver sneblind, for at bruge et aktuelt udtryk :)
Jeg frygter han får held til at nationalisere valgene i problembyerne/staterne (læs: Demokratiske) eller gøre det så svært for vælgerne at stemme, at han kan holde fast til midtvejsvalget. Det troede jeg aldrig jeg skulle skrive som en reel bekymring. Fuck.
 
Groft sagt, Biden savler, Trump råber, men de giver lige stor mening.
Det er jo faktisk ikke sjovt, dét der. Så hvorfor er jeg lige ved at bryde ud i skoggerlatter?

Nok fordi, den vil slå over i ukontrolleret, hulkende gråd på verdens vegne ret hurtigt efter... hold kæft, hvor er det slemt, at han få lov at blive på posten. Han er jo helt væk fra vinduet.
 
Værten i podcasten “sorte penge” havde mødt Trump helt tæt på i Davos.
Hans første indtryk var “gammel”.

Mit gæt er at manden er flyvende frontallapsdement. Det er en anden type demens end den, Biden lider af, men lige så skør.
Groft sagt, Biden savler, Trump råber, men de giver lige stor mening.
Han var slem nok første gang og jeg havde ikke forventet det ville gå så galt. USA virker lost og sygt indvendigt - vi får virkelig udstillet problemerne med deres politiske valg og tilgang til tingene.

Ved ikke om det er demens og den er blevet værre eller om han hele tiden har været så tosset - det er som om det er X10 denne gang. Sidste gang var der måske mange flere i systemet der stoppede ham men lige nu ser det nærmest ud til han styres i stedet. Der skal ikke meget konspirationsteori til:oops:

Egentlig utroligt hvor mange der har været "venner" med Epstein af folk i Trumps inderkreds - er det 30 de er oppe på efterhånden. Og ham der lavede Melania filmen havde ikke lavet noget i årevis pga. seksuelle krænkelser og nu dukker han op på billeder med unge piger sammen med Epstein. Det er nærmest en stor fuck-finger til hele MAGA-bevægelsen og deres konspirationsterier omkring børn under pizzahut.
Men det pisser mig af - stakkels befolkning hvoraf halvdelen enten virker dumme eller forheksede........
 

Latest posts

Back
Top