New posts

Landsholdet - Den store VM 2026-tråd

  • Thread starter Thread starter Winther
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 445
  • Views Views: Views 20K
Landsholdet - Den store VM 2026-tråd
Manden virker flink nok men er totalt intetsigende. - og som en af mine (ret kølige) kvindelige kolleger siger, “flink er ikke en kompetence”.

Uenig i det sidste men at være flink er selvfølgelig ikke nok.

Riemer er sikkert en af de trænere, som er skide god foran en taktiktavle og kan den taktiske teori til perfektion men at være træner er meget andet end teori.

Det er vildt, manden kan tjene de penge efter små 2 år som Anderlecht træner med blandet succes. Peter Møller bør være anstændig nok til selv at sige op ellers må en voksen træde til.

Skandaløst ringe VM kampagne uagtet det er tydeligt DK på kvalitet er blevet overhalet af Norge og Sverige men dog kvalitet nok til at burde gå videre fra en historisk nem pulje til et VM, hvor det aldrig har været lettere at kvalificere sig til.
 
Det har aldrig været nemmere at komme med

Det ved jeg ikke, om jeg er helt enig med dig i. Det har tidligere været muligt at kvalificere sig som 2'er fra kvalifikationspuljen, enten direkte via point eller via en play-off mod en af de andre toere - over 2 kampe. Her var der bare en simpel lodtrækning, som medførte at Tjekkiet trak hjemmebane i den afgørende kamp, ligesom at Sverige trak hjemmebane mod Polen og Bosnien trak hjemmebane mod Italien. Ret random måde at afgøre noget så vigtigt som et direkte opgør om en VM-kvalifikation.

Helt overordnet er det selvfølgelig blevet nemmere at komme med, fordi der er 48 nationer med til VM. Men de ekstra pladser er jo ikke gået til Europa.
 
Sverige har stadig et meget ordinært hold, rangeret helt nede omkring hold som Tjekkiet...

Jeg ved ikke om man kan kalde et hold med en startopstilling hvor 4 spillere er fra PL (2 PL spillere sad på bænken og verdens dyreste 9er er skadet), 1 fra LaLiga, 1 fra Serie A, 1 fra BL for ordinært. Sverige har ligesom Norge haft svært ved at indfri potentialet, det har de så nu.

Vi har indtil den VM kval været gode mod middelmådige modstandere og det har givet resultater men det er så indtil videre slut.
 
Havde du da forestillet dig, at Trump ville kapre Morten Bruuns mikrofon i kommentatorboksen under kampene?
Det er altså et underligt argument for ikke at håbe på tre kampes dansk VM-bold til sommer.
Nej, det havde jeg ikke forestillet mig. Men jeg er fascineret af, at du tror, jeg kunne forestille mig det.

Til gengæld forestiller jeg mig, at det offentlige rum i Danmark bliver markant mindre USA-bombet under VM, nu vi ikke skal med. Og en reduktion i volumen af propagandaforestillinger fra den front vil passe mig særdeles godt.
 
Jeg ved ikke om man kan kalde et hold med en startopstilling hvor 4 spillere er fra PL (2 PL spillere sad på bænken og verdens dyreste 9er er skadet), 1 fra LaLiga, 1 fra Serie A, 1 fra BL for ordinært. Sverige har ligesom Norge haft svært ved at indfri potentialet, det har de så nu.
Men de har stadig ikke haft et godt hold. To gode kampe i denne uge var så nok for dem, men ikke helt nok til at overbevise mig om at de nu er bedre end Danmark. I så fald bliver det mere fordi Danmark kravler ned af ranglisten til dem.

Europa har fået 3 ekstra pladser.
Som så bliver tildelt på en tilfældig måde. Men vi kan da godt blive enige om, at Danmarks VM-kval. pulje var nærmest historisk svag og at det er en stor underpræstation at vi ikke kom med derfra.
 
He he - det har de sgu da ret i i Tjekkiet, men det samme gælder vel også med Hr. Møller:

Kunne en mand med Brian Riemers erfaring blive ansat som landstræner for Tjekkiet?
Sandsynligvis ikke, skriver det store tjekkiske medie iDNES.
Brian Riemer har “kun” været cheftræner i et par år for Anderlecht, og ellers har han haft roller som assistenttræner.

– Har du bemærket, at han kun har haft én stilling som seniortræner, og at det ikke var særligt succesfuldt? Han holdt i mindre i to år hos Anderlecht i Bruxelles – storklubben, der ikke forbedrede sig som forventet – og ledelsen afskedigede Riemer for en “utilstrækkelig præstation”.

Det var bare den eneste træner der var ledig da Hjulmand smuttede, nu er der til gengæld masser af ledige danske trænere, med væsentligt flere kompetencer, så jeg tænker Riemer priser sig lykkelig for Peter Møllers håbløse kontraktforlængelse.

 
Til gengæld forestiller jeg mig, at det offentlige rum i Danmark bliver markant mindre USA-bombet under VM, nu vi ikke skal med. Og en reduktion i volumen af propagandaforestillinger fra den front vil passe mig særdeles godt.

Jeg ved ikke hvor du færdes eller hvilke medier du følger, men det må afvige markant fra min hverdag, hvis du føler du bliver bombet af USA propaganda.

Du ville have fået 0% mere Trump, hvis du skulle have hygget dig i venners lag med 3x90 minutters VM bold til sommer.

Det er lige før jeg tror du får mere Trump af at Danmark ikke er med, for nu bliver medierne nød til at finde andet beskæftige sig med til sommer,
når de ikke kan fylde deres dækning med dansk VM-deltagelse og sidste nyt om Højlunds fibersprængning eller interviews med Alexander Bahs forældre.
 
Selvfølgelig bliver det ét stort propaganda-show for den orange over-narcissist. Man kan bare gense lodtrækningsceremonien. Mediedækningen skal nok blive stor, i forhold til Trump. Men vi slipper for alle de frelste, der mener at de danske landsholdsspillere så skal reagere på den ene eller anden måde og bære et eller andet armbind eller et grønlandsk flag på brystet. Altså hele den "danske vinkel" på Trump, som sælger så mange click-baits.

Men selvfølgelig er det muligt at skrue skyklapperne på og bare tænde samtidig med at dommeren fløjter kampen i gang, zappe væk de to gange midt i halvlegene, hvor der skal være pauseindslag og ellers være yderst varsom overfor hvad man udsætter sig for i selve halvlegspausen.

Jeg tror at det bliver meget sporadisk, hvad jeg kommer til at se fra VM. Udvandingen af kvalitet gør jo bl.a. at der bliver ret få interessante kampe i de indledende puljer. "Danmarks" gruppe A består nu af Mexico, Sydkorea, Sydafrika og Tjekkiet. Jeg kan ikke lige se mig selv bruge tid på nogle kampe derfra, f.eks. Så det bliver udvalgte kampe fra knock-out fasen, måske først fra kvart- eller semifinalerne. Men det er jo altid et problem, når der ikke er nogen man holder med. Jeg satser på en god varm dansk sommer.
 
Så blev DBU indhentet af deres egen inkompetence. Fra pamper-Møller over studievært-Møller til assistent-Riemer.

Da DBU endelig valgte at få en fodbolddirektør, så valgte de en likeable ex-landsholdsspiller uden nogen som helst erfaring udover at være studievært. Som meget uskønt fyrede Hareide og fumlede rundt med Qatar.

Da han skulle have ny træner, så tog han en kæmpe chance med en totalt uprøvet træner med næsten ingen cheftræner erfaring.

Jeg er enig i, at lønrammen gør, at man ikke kan vælge fra alle hylder. Men at ansætte en mand der ikke har bevist noget under pres, var gakket. Og en kæmpe fuckfinger til superligaen, hvor man kunne have taget Kent Nielsen som havde bevist sit værd gennem mange år. Man kunne sikkert også have hentet en rutineret ræv fra en af de større ligaer, som havde tjent sine millioner og gerne ville prøve at landshold.

Midt i VM-kvalen vælger man så guddødeme at forlænge med denne uprøvede træner, som stadig ikke rigtigt havde bevist noget. Det er så hjernedød ledelse så man fattes ord. Med ham flankeret af tapetklister Wieghorst og en Agger, der heller intet havde vist som træner. Og så ellers en gigantisk stab omkring sig.

Jeg er ikke noget trænergeni. Men jeg kan da se, at høje indlæg til to angribere mod stærke skotske stoppere i Parken var en dødssejler. Den endte 0-0 og blev definerende for puljen. En meget flot præstation i Athen mod et forvirret græsk hold gav tre points. Dernæst fulgte en overbevisende udesejr over Hviderusland og en svineheldig sejr i Parken over Grækenland. Allerede dér burde alarmklokkerne havde ringet. I stedet blev træneren forlænget

Så kom katastrofen i november. Det var ikke usandsynligt at et ringe skotsk hold ville tabe i Athen, så man bare skulle slå Hviderusland hjemme. Der vælger Riemer at overtænke det og spare et par nøglespillere til Glasgow, og sender det signal til truppen, at kampen nærmest er vundet på forhånd. Trods tidlig føring kollapsede vi, og Riemer viste som mod Skotland hjemme, at han ikke har evnerne til at åbne et defensivt hold når det gælder. Videre til Glasgow, hvor vi ikke var klar fra start, og ender med at jagte mod et dybtstående forsvar båret af deres fans. Kampen afgøres reelt ved, at Riemer ikke tager Nissen ud, selv om han både spiller ringe og har et gult kort. McGinn er klog nok til at trække rødt på ham, hvorefter det blev svært.

Vi klarer så et ringe hold fra Nordmakedonien hjemme. Men viser igen i Prag, at vi ikke er klar fra start. Og skal så jagte hele kampen uden at skabe noget som helst og kan kun score på dødbolde. Undervejs venter han til minut 71 med at skifte offensivt ind, fastholder at Højbjerg og Hjulmand løber i vejen for hinanden, har ikke udtaget backs til at komme ind for Bah og Mæhle ude af kampform. Og får kun skiftet en spiller af gangen men ikke i halvlegen, hvorved han begrænser sine taktiske muligheder. At se Riemer og Aggers handlingslammede samtaler mens kampen gled os af hænde var nærmest tragikomisk. Sluttende med at vi ikke får taget momentum med ind i den forlængede spilletid. Dér vidste man at et rystet dansk hold ville tabe fra pletten.

Nu står DBU så med håret i postkassen. Peter Møller er overbevist om sine egne genistreger og vil for alt i verden bare beholde sit job - så han freder Riemer på stedet. Riemer har vist sig at være lige inkompetent som frygtet og vil naturligvis ikke sige op. Ovenover sidder pamper-Møller og er tilfreds med de gode frokoster i UEFA men uden ambitioner eller evner.

Man har de sidste fem år kunne mærke en fremmedgørelse fra fans over for landsholdet. Som har levet højt på EM 2021, men derefter faldet sammen næsten hver eneste gang der kom pres på.

Jeg forestiller mig at alt andet end fyring af Riemer vil medføre en dyb tillidskrise fra fans til landsholdet og heraf følgende halvtomme tribuner.
Og med mindre holdet mirakuløst vågner op i EM-kvalen, så begynder Danmark snart at dratte ned på ranglisten og miste den lukrative seedning til VM-kvalen, hvorefter vi kan havne i ubehagelige play off kampe igen.

Det hele starter og slutter med DBU. Og deres amatøragtige ageren under Peter Møller gør mig ret pessimistisk på landsholdets fremtid de nærmeste år. Desværre.
 
Det ved jeg ikke, om jeg er helt enig med dig i. Det har tidligere været muligt at kvalificere sig som 2'er fra kvalifikationspuljen, enten direkte via point eller via en play-off mod en af de andre toere - over 2 kampe. Her var der bare en simpel lodtrækning, som medførte at Tjekkiet trak hjemmebane i den afgørende kamp, ligesom at Sverige trak hjemmebane mod Polen og Bosnien trak hjemmebane mod Italien. Ret random måde at afgøre noget så vigtigt som et direkte opgør om en VM-kvalifikation.

Helt overordnet er det selvfølgelig blevet nemmere at komme med, fordi der er 48 nationer med til VM. Men de ekstra pladser er jo ikke gået til Europa.
Men tjek lige den pulje vi var i! Det er jo hold vi skal slå i en kvalifikation 10 ud af 10 gange.

Og så fik vi lige ekstra chancer mod et dårligt Nordmakedonsk hold og et tjekkisk hold som bedst kan beskrives som den bløde mellemvare i Europa.
 
Er der en du kan foreslå, som DBU teoretisk ville have råd til? Thomas Franks årsløn i Tottenham var (er) efter sigende 69 mio. om året.
Niels Frederiksen tænker jeg godt man kan hente. Stor leder og pragmatisk træner, der har haft resultater i alle klubber. Det gap i løn, der måtte være til en polsk topklub burde prestigen i at være landstræner kunne dække.
 
Ang. lønnen er det vel kun FCK som betaler mere for en træner herhjemme. Det er klart, DBU ikke kan konkurrere med PL lønninger men BIF har ansat en Cooper - som trods alt har et navn i England - og Sverige har ansat Potter med et ganske habilt CV.

Jeg ved godt, DBU efter fyringen af Hjulmand gerne ville sælge en historie om, det er svært at tiltrække kapaciteter - Bruun og Hammer sagde det samme - men det er noget vrøvl, der ikke kan findes gode trænere og bedre end en træner med 2 års senior trænererfaring, som ovenikøbet ikke var noget at råbe hurra for.
 
Ja det var den i hvert fald indtil han blev fyret, derudover er der Bo Henriksen, Jakob Neestrup, Jess Thorup, Lars Friis, Johannes Hoff Thorup, Niels Frederiksen og Brian Priske.
Men er der nogen af dem, der er større "navne" end Riemer? I modsætning til dem alle har Riemer trods alt to års erfaring som landstræner nu og han kender spillerne. Jeg tænker, at Riemer får EM-kvallen også - og denne gang skulle DBU-bureaukraterne måske prøve at forhandle sig til at vi ikke skal afslutte med en udekamp mod de værste konkurrenter, for det har vi tilsyneladende ikke nerverne til.

Man kunne måske overveje at få tilført noget nyt på assistentsiden.
 
Men er der nogen af dem, der er større "navne" end Riemer? I modsætning til dem alle har Riemer trods alt to års erfaring som landstræner nu og han kender spillerne. Jeg tænker, at Riemer får EM-kvallen også - og denne gang skulle DBU-bureaukraterne måske prøve at forhandle sig til at vi ikke skal afslutte med en udekamp mod de værste konkurrenter, for det har vi tilsyneladende ikke nerverne til.

Man kunne måske overveje at få tilført noget nyt på assistentsiden.
De har alle - på nær Friis - betydeligt mere erfaring og succes som cheftrænere. Riemer har to år uden succes som cheftræner i Anderlecht på sit CV. Resten af karrieren har han været assistent. Vanvittigt det er nok til at blive landstræner i Danmark.
 

Latest posts

  • Suggestion Suggestion
Indføres ikke Betting snak
Replies
10
Views
428
Back
Top