Jeg tror nu ikke nødvendigvis at det er førsteprioritet for CV at finde en ny spiller til HCB. Første prioritet må være at få Henrik Dalsgaard forlænget og Rasmus Carstensen på permanent kontrakt. Dalsgaard har spillet pladsen næstmest, og har europæisk erfaring, og derudover kan Jakob Andersen tage den hvis Rasmus Carstensen er tilbage efter sommerferien og endelig har Luca Callø åbenbart været for god til 1. Division ifølge. Det Hvide Snit, så han vil helt sikkert også kunne tage pladsen hvis det er nødvendigt. For ikke at tale om Tobias Mølgaard og Jonas Jensen-Abbew. Så det er nok den position på banen hvor der er allermest bredde.
Til gengæld er der ingen bredde modsat, hvis Kahl er ude, er der ikke en naturlig afløser, kun spillere ude af position. Så jeg kan godt forstå at Caper Højer bliver nævnt, dels vil han kunne tage VCB, men han kan også tage VWB, hvis Links er ude, og derudover vil han være den leder i omklædningsrummet, som måske ellers kunne mangle. Jeg har heller ikke hørt at der skulle være deciderede forhandlinger imellem Højer og CV, men det er dog blevet nævnt at de har hilst på hinanden og talt sammen i forb. med fejringen.