Her på bagkant synes jeg, forlængelsen med Kahl måske var den vigtigste opgave for CV overhovedet.
Det er indelysende, at Kahl er en kæmpe profil. Men herudover kan den måske også give ro frem mod europæisk kvalifikation.
For det første må det nu være fastlagt, at vi fortsætter med at spille med tre stoppere. Det er her, Tingager og Kahl er bedst.
For det andet er vi reelt set tæt på at have truppen klar til den europæiske kval. En ny 9'er, en forlængelse af Dalsgaard og permanente aftaler til Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen, så har vi et godt udgangspunkt - altså indtil Links, Arne, Yakob og Bech bliver solgt.
På lidt længere sigt mangler vi måske nogle flere forstærkninger blandt de bagerste fem markspillere. En ny HCB er måske fortsat ønskværdigt, afhængigt af, hvor klar Callø og Mølgaard er, og om JJA kan finde det niveau, han gemmer et eller andet sted.
Herudover er det oplagt, at vi mangler noget mere dybde på VCB. Casper Højer kunne måske fortsat være en god løsning, især hvis han også ville kunne bidrage på VWB (hvad jeg ikke skal kloge mig på, om han kan).