Mht ligastrukturen er der vel to spørgsmål man indledningsvis må stille: hvad er det man vil opnå og hvordan hjælper strukturen på det ift alternativerne. Jeg tror der er lidt forskellige svar på det første spørgsmål og hvordan man vægter forskellige aspekter. Vi vil gerne have en stærk liga, men man kan diskutere om det skal måles på en eller anden power ranking, på internationale resultater eller på bundniveauet, hvor stærke holdene nederst i rækken er. De fleste vil sikkert gerne have en liga det er værd at følge med i på stadion eller tv og også gerne have udviklet talenter uanset om det skal måles på toppen på landsholdet eller hvor gode spillerne er der ikke når helt så langt.
Alt det hænger selvfølgelig også sammen og min umiddelbare vurdering er at vi har en liga med så høj spænding og interesse stort set hele sæsonen som det stort set er muligt at opnå og det genererer flere penge fra medier og sponsorer, der igen styrker holdene og talentudviklingen, i hvert fald ift midler der kan bruges i talentafdelingerne. Der er ganske stor jævnbyrdighed normalt - jeg vil være opmærksom på om det er ved at ændre sig, men risikoen er mindre end i en liga med flere hold - og det øger spændingen. Der er heller ikke ret mange hold der ikke har noget at spille før måske lige til allersidst. Som tilskuer eller seer er det fantastisk - der er masser af kampe i fx PL, der er ret ligegyldige hvis man ikke er meget investeret i et af holdene.
Går det så ud over de europæiske resultater og talentudviklingen? Ift Europa kan man sige at vi er blevet overhalet af Norge, men trods alt ikke af fx Sverige og der hvor vi ligger på UEFA-koefficientlisten er vist nogenlunde der hvor vi har ligget i mange år. De europæiske turneringer har også ændret sig over årene, men klarer holdene sig ikke cirka lige så godt som førhen? I en periode var der dog også kun to turneringer, ConfL er god for en mindre liga som den danske, men samlet er min opfattelse at vi er blevet overhalet af nogle lande, men selv har overhalet andre. Relativ økonomi har formentlig meget at sige og i tilfældet med Norge mener jeg også økonomien er vokset meget og der er blev investeret meget i infrastrukturen og faciliteterne for nogle år siden og det bærer så frugt i de her år.
Mht talenterne er jeg heller ikke overbevist om at der udvikles færre end førhen. Nogle af dem i toppen kommer stadig frem via udenlandske klubber, men de bedste der er i ligaen er i topklubberne hvor de stadig bryder igennem, måske efter udlån eller lige sendes et niveau ned og så slår igennem derfra. Talentarbejdet har fået et stort løft flere steder, men jeg tror ikke vi helt har set den fulde effekt af det endnu, fx i AGF der først for relativt nyligt har haft økonomi og faciliteter på det man kan kalde højt niveau. AGF er vel samtidig det klareste eksempel på at sponsor- og mediekronerne flytter noget på det område. Alt i alt vil jeg gætte på at der er mindst lige så meget talent både i toppen og bredden som før.
En særlig anke kunne være angribere. De har en del gode offensivspillere i Norge og man kan jo spørge om strukturen har noget at sige fordi der i Norge er flere kampe hvor de spillere kan få lidt mere plads og hvor det bedre går an hvis de brænder et par store chancer. Danmark har altid haft svært ved at udvikle angribere, selvom der naturligvis er nogle eksempler, men jeg tror måske strukturen kan være medvirkende til at klubberne generelt har en tankegang med fokus på at man skal være meget taktisk dygtige og disciplinerede. Ift landsholdet går det også an hvis der fx som nu kommer et par angribere op via engelske u-hold, men det er bemærkelsesværdigt at flere spillere er taget til Norge og har fået et gennembrud inden de er endt i større ligaer. Antallet af hold der rykker ud er helt sikkert højt i Danmark.
Jeg kan følge det med at nogle mellemstore byer kunne udvikle deres hold mere over tid hvis de kunne spille i den bedste række, men ift til interessen er min bekymring måske nok mere om der er lidt større byer der kan ende med ikke at være repræsenteret i en årrække. Der er langt flere end seks hold med ambitioner om top-6 og langt flere end tolv hold med ambitioner om Superliga, men jeg er ikke sikker på at der er flere end de der 15-16 der har økonomien til den, især hvis den skal være bæredygtig, eller faktisk kan komme derop. Til gengæld kan man da også godt forestille sig en klub som AaB pludselig hænge lidt fast i førstedivision eller være et elevatorhold fordi man vokser mere i nogle af de andre klubber i det økonomiske midterfelt. OB kommer op og får nok sjettehøjeste budget og hvem skal ud hvis fx Horsens får styr på det? Randers kigger på nye ejere og Sønderjyske løfter vist også budgettet næste sæson. Der er etablerede klubber der om få år kan komme i klemme med budgetter der er til fast plads i Superligaen lige nu. Problemet er bare at der skal være 18-20 hold på det niveau hvis der skal være 16 hold i den bedste række.
Derudover kunne være interessant at vide hvor mange stadions der opfylder Superligakravene. Jeg forestiller mig at Fredericia fx ville skulle spille på dispensation. Det kan godt blive lidt dyrt rundt omkring hvis der er flere der skal opfylde kravene permanent.
Det blev lidt langt og der bliver næppe ændret noget lige foreløbig, højest ift den der playoff-kamp hvis nogen finder på en anden løsning.
sport.tv2.dk
.
. Hold kæft vi kunne have sluppet for meget drama herinde 
