New posts

Fodbold-relateret-SoMe

Fodbold-relateret-SoMe

Stig AKA Frank Heskjær

Experienced member
Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker når der dukker klip/posts op som bare rammer plet. Så får man lyst til at dele.
Desuden kan man nogle gange trænge til at det hele ikke bliver så alvorligt. Jeg opfordrer til at vi har en tråd hvor vi kan smide fodbold-relaterede finurligheder ind.

Det kan være når FCN-drengene laver en "good-hosting"-video (som jo er på pause for tiden), eller som jeg vil starte med at poste følgende mashup ;D Genialt lavet:

 
Tak for delingen! Del gerne andet, hvis andre ligger inde med noget fedt/sjovt/spøjst!
Så er der lidt at fordrive tiden med :-D
 
Det er godt nok i den sørgelige ende - Maradona er afgået ved døden og jeg syntes egentlig Gary lineker rammer meget plet på hans tweet i at det var den bedste spiller i hans tid - om det er den bedste spiller "all-time" kan diskuteres.

RIP Diego Maradona - tak for den gode underholdning.



Dokumentaren omkring Maradona er tilgængelig på Dr https://www.dr.dk/drtv/se/diego-maradona_177322
Kampen mod England er efter ca. 40 minutter og inkluderer guds hånd samt gudedriblinger.

Der er også en ikonisk opvarmning for mange år siden, hvor sangen passer "Life is Lige" er temaet
 
Last edited:
For mig er han også den største i hvert fald ift at kunne afgøre det på egen hånd og ændre et helt fodboldhold som han gjorde med Napoli og VM86 som han næsten vandt alene. Sådan lidt på spidsen.

Pele har jeg ikke set nok. Messi er måske verdens bedste angriber gennem tiden, men har også spillet på luksushold. Og heller ikke en type som Maradona der både var playmaker, afslutter og indpisker.

Man kunne naturligvis også pege på en defensiv spiller som Beckenbauer, der både evnede at styre hele holdet fra forsvaret til angreb og selv lave mange mål vist ca 60 imponerende mål i 400 kampe for Bayern.

Jeg tror også Schmeichel er undervurderet ift verdens bedste og vel om nogen spilleren bag et årtis succes for Manchester United og har kæmpe andel i landsholdets succes i 15 år fra 1987 ... havde vi spillet ham i 86, hvor han desværre blev sorteret fra, havde vi måske vundet VM der.

Christiano Ronaldo. Cruyff og Platini skal også nævnes, men lige et niveau under synes jeg.

Med John Stampe som dark horse.
 
Nu ved jeg ikke, hvad du lægger i at være playmaker, men Messi har 282 assist i 742 officielle kampe for Barcelona.
Det er svært at sætte Messi i en bås for han kan alt offensivt, angriber, kant, offensiv midt.

Uden at det skal gøres til større akademisk og i øvrigt umulig diskussion så er Messi for mig GOAT foran Maradona fordi Messi har leveret på et sindssygt hørt niveau i 15 år og nærmer sig 1000 kampe inkl. alt. Det er uhørt i en tid, hvor tempoet aldrig har været højere.
Maradona er til gengæld igen for mig det største fodboldtalent nogensinde, desværre peakede han kun i relativ få år i modsætning til en Pele, Messi og CR7.
 
Med John Stampe som dark horse.
99% af alle fodboldkyndige anerkender at John Stampe er historiens bedste spiller og resten de lyver ;)

Pele har jeg ikke set nok. Messi er måske verdens bedste angriber gennem tiden, men har også spillet på luksushold. Og heller ikke en type som Maradona der både var playmaker, afslutter og indpisker.
Jeg tænker nu Messi passer lige så godt på de punkter, men under alle omstændigheder er det selvfølgelig umuligt helt at sammenligne spillerne. Messi mangler et verdensmesterskab, men det er heller ikke helt rimeligt at man kun kan være den bedste hvis man er på et landshold der kan vinde VM. Sådan en som George Best lider fx lidt under sin nationalitet i de sammenligninger. Tiderne skifter også og gør sammenligninger svære, spillet og hvad det kræver er ikke blevet mindre, og man får nok også bare et andet forhold til spillere man har set mere. Under alle omstændigheder kan de fleste nok blive enige om at Maradona var en af de helt, helt store.
 
Jeg er helt på linje med dig Martin i at det er en umulig diskussion - og iøvrigt enig i alt du skriver ... også at Messi kan meget mere end mange andre angribere. Også han, CR7 og Pele har formået at fastholde og udnytte talentet i mange år og ikke mindst hver sæson.

Men egentlig vil mange også mene Maradona var stærk i 15 år fra 76-91 (og kunne også have været en profil ved VM78) - hvor skader i barca tiden og til sidst i napoli hæmmede.

Han var også verdensklasse igen ved VM94 dog kun 2 kampe - inden udelukkelsen pga doping. Spillede jo egentlig 22 år - men med skader, skandaler og udsving.

Mener vel med playmaker at Maradona både evnede at gøre alt selv, men også suge 5 mand og bolden til sig, sætte spillet og løfte de andre til et niveau højere end de havde talent til.

Pele har jeg kun set på tv-klip. Iøvrigt fremragende film om ham - ligesom dokumentaren om Maradona.

Stor var han i hvert fald

Venter på en hollywood-film om Stampe...
 
Den er altid svær den med at diskutere på tværs af tidsaldre.
Maradona har også altid stået som en af de største for mig, men med den måde fodbold spilles i dag, er det også svært at forestille sig Maradona anno 1986 blive plantet i en af nutidens topligaer.

Men hvad nytter det også at diskutere "den største" på tværs af tidsaldre, når vi ikke engang kan blive enige om hvem der er den største i 10'erne
Når jeg om 40 år sidder askegrå i en gyngestol og skal forklare ungdommen om den bedste fodboldspiller i min levetid, så kunne det meget vel være C. Ronaldo der bliver berettet om.
 
Synes også et par væsentlige pointer skal man når man sammenligner spillere - dem der var stjerne i 70-80 og tildels i 90erne havde næppe teknik og især ikke fysik, fart og kondition nok til at spille moderne fodbold - mange af dem i hvert fald.

Omvendt måtte en som Maradona se sig blive slagtet ofte for noget som i dag ville give røde kort og dengang slet ikke gav et kort, måske ikke frispark endda. Maradona var heller ikke selv nogen gentleman. Tilmed spillede han i ligaer med ekstrem mange frispark som argentina, spansk (på den tid) og italiensk fodbold.
 
Ja - tænker heller idet som en diskussion, det er vel bare subjektive ytringer, og en hyldest herfra
 
Han var en ener - genial på en fodboldbane og som mange andre genier, havde han en problematisk personlighed. Han må siges, at være i den helt modsatte grøft af nutidens polerede superstjerner.

Dejligt med en spiller, der levede for spillet med bolden og kunne se ud som om han elskede det over alle grænser. Spillet var ofte hårdt dengang og man kan undres over de manglende advarsler og røde kort, når man ser klip fra tiderne.
Men hold op en lækker boldbehandling han kunne præstere. Afleveringer bag om støttebenet, hurtige vendinger med en modstander der løb den helt forkerte vej, modtage bolden og vippe den over både forsvarer og sig selv....... det var vildt, det var stort og fantastisk.

Det er så længe siden, at det er svært at huske detaljer fra kampene men jeg erindrer ham som en teamplayer der virkelige kunne løfte hans hold. Det passer nok også meget godt, han vandt vm med Argentina og løftede Napoli fra nær nedrykning til to mesterskaber - det er simpelthen eminent og ikke noget vi rigtig ser i dag. Barcas scoutrapport fra 1978 er lidt sjov og viser hvor god han allerede var dengang https://www.marca.com/en/football/barcelona/2019/12/09/5deea64622601d84558b4632.html



For mit eget vedkommende startede fodboldinteressen i starten af 80'er som nok giver lidt ekstra til kærlighed til spillerne fra dengang også selvom de måske ikke havde fysikken som i dag - nogle havde dog teknikken ;) Hvem der er den bedste spiller over generationer, er nærmest umuligt at sige og de har alle haft hver deres karriereforløb.
 
Der er ingen tvivl om at han var én af de bedste - det vil altid være en subjektiv vurdering.

Maradona, Platini, Laudrup og Baggio har altid betydet meget for mig, men Eder, Zico og især Sokrates er for mig større
 
Baggio og Laudrup var også fantastiske. Og i det hele taget er det brasilanske landshold der ikke vandt VM82 - vel det bedstspillende nogensinde pga træneren der gerne stillede med 10 angribere stort set. Det helt vildt.

At de så ikke vandt skyldes jo den crazy mellemrunde pulje med Argentina og Italien, og at det måske lige var for offensivt, trods deres overlegne klasse.
 
Brasilien 1982 var vel også det sidste landshold de har haft, der ikke var præget af at alle stjernerne tog til Europa
 
Den i øvrigt rimeligt fornøjelige podcast Fodboldlisten har lavet en Tips 13 til det nye år:

Stor tro på Patrick Mortensen (yay!), men hvad byder folk her ind med på de øvrige spørgsmål?

1. Patrick Mortensen
2. 1
3. Horsens og Lyngby (alt andet vil være en sensation)
4. Tyskland
5. 1
6. Mbappe
7. Paris Saint-Germain
8. Nej
9. Andreas Christensen
10. Andreas Christensen
11. Ja
12. Liverpool, Bayern, Real, Juventus
13. Ingen anelse
 
Brasilien 1982 var vel også det sidste landshold de har haft, der ikke var præget af at alle stjernerne tog til Europa
Mediano havde i øvrigt en lille gennemgang af det brasilianske landshold op til 1982 og et interview med forfatteren af en bog om det vm: https://www.mediano.nu/oversigt/2020/12/22/brasserbold-1982-brazil-the-glorious-failure

Jeg nåede ikke helt igennem interview-delen, men bogen kunne måske være interessant hvis man har særlige minder om det vm.
 
Var i det hele taget et ret fedt VM .... VM er noget særligt, der kan man ikke købe sig til succes.
Naturligvis er der små og store nationer, men de spiller for trøjen, man kan ikke lige købe konkurrentens bedste osv
 
Back
Top