Har lige genset Bogeres mål 500 gange her til morgen. Det er selvfølgelig heldigt, at afslutningen bliver rettet i mål, men er du sindssyg et godt løb han laver. På trods af at han er i høj fart formår han at holde bolden så tæt på foden, at han faktisk har en berøring ved hvert skridt. Så umuligt for forsvareren at få tacklet uden kæmpe risiko for at han bliver sat fuldstændigt. Og Bogere laver flere små retningsskift, som bringer forsvareren ud af balance og da han skal afslutte laver han lige en lille skudfinte, som får forsvareren til at falde.
Det er sindssygt højt teknisk niveau i et meget højt tempo. Normalt sådan noget man kun ser fra nogle af FCNs guldfugle inden de bliver solgt for 200+ mio. Meget spændende hvordan JP skruer offensiven sammen til næste sæson, for typer som Bogere og Emmery kan nogle vilde offensive ting, som kan være ekstremt mange penge (og point) værd, hvis de bliver sat rigtigt i scene.