New posts

Herbstmeister 2026

  • Thread starter Thread starter fsc
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3
  • Views Views: Views 102
Herbstmeister 2026

fsc

Experienced member
Back by popular demand (eller: I det mindste en bruger). Hvem er forums bedste suppe-kender? Hvem kan se forskel på en tynd, sjasket smagløs omgang suppe og det perfekte opkog af årstidens grøntsager, dyb umami-smag og et fyld, der mætter og varmer en kold aften på Vejlby Park.

Gæt slutstillingen efter efterårssæsonen. Ja, sværere er det ikke - indsend dit bud på en slutstilling ved juletid - nr 1 til 12 i superliagen.

Hvad vinder man? Først og fremmest - evig ære på dette forum! Derudover den lidt mere flygtige ære at være Herbstmeister-meister - den bedste kender af suppen.
Jeg overvejer at smide en frossen Mou hønsekødssuppe oven i præmien, men kølelogistikken er ikke helt gennemtænkt. Sidste år vandt jeg selv, men modtog faktisk ikke en frossen suppe.. Det må jeg tale med konen om.

Hvordan vinder man? Man vinder ved at være bedst til at gætte stillingen 1 til 12 i suppen. For hver placering man gætter forkert pr klub, får man et point. Tror man fx, at FCK er 1'er ved vinterpausen, men FCK ligger 3'er efter en træls tid med en sur Felix Beijmo , så får man to point for FCK - og så fremdeles for alle 12 hold. Og det gælder her om at have laveste score. Det er stillingen ud fra superliga.dk, der anvendes. Ved pointlighed tildeles man point for hvert helt præcise bud.

Skriv dit bud på en stilling i denne tråd, så laver jeg et excel ark og følger løbende op på stillingen herinde i denne tråd. Indsend dit bud inden 2. runde af suppen starter.
 
Skriv dit bud på en stilling i denne tråd, så laver jeg et excel ark og følger løbende op på stillingen herinde i denne tråd. Indsend dit bud inden 2. runde af suppen starter.
Det vil altså sige Lørdag d. 1. August kl 17:59:59,99?

Grunden til at jeg spørger, er at der sker 2 helt afgørende ting søndag d. 2. August inden kl 19:59:59,99

Den første ting er at CV kommer til at rive sig den søndag. Han kapitulere for fanpresset, hiver muldvarpeskinnet op af baglommen, og overbyder FC Midtjylland og henter Kasper Dolberg i Ajax, lige præcis den søndag formiddag!

Men den anden og endnu mere afgørende ting der sker er, at så er der gået præcis 30 dage siden det sidste træktorlæs vinterbyg blev kørt i lade på gården i Roum. Og alle ved at det er præcis så lang tid der går før Henrik Dalsgaard bliver rastløs, konen siger “Så har du kraftedme at komme ud og lave et eller andet andet end at kravle på væggene!!” og så kommer han til at længes - helt enormt - efter Fredensvang igen.

Så timing har stor indflydelse på de 3 øverste placeringer i Herbstmeister stillingen, det er derfor jeg spørger?
 

Latest posts

Back
Top