Tusinde tak, fordi du skærer det ud i pap – og for at holde den fine tone. Det klæder dig.
Nu prøver jeg så at skære mit argument ud i pap, så vi også lige kan få dig med.
Lad mig tage et helt hypotetisk eksempel. Jeg aner ikke, om de her navne reelt har været på tale, så de er udelukkende valgt for at illustrere pointen.
Jeg ved godt, at Tobias Lauritsen har skiftet klub, men han har været nævnt flere gange, så han fungerer fint som eksempel.
Forestil dig, at der er to muligheder:
Enten henter vi Lauritsen før kampene mod Sabah, fordi han kan leve med den daværende europæiske situation.
Eller også venter vi og ser, om vi kan kvalificere os yderligere, hvorefter en spiller som Casper Tengstedt – der som minimum kræver Champions League-playoff – potentielt bliver en mulighed.
Så er der to scenarier:
Scenarie 1
Vi tror på, at vi kan kvalificere os med Bogere i front. Det kunne lige så godt være Camara, Storch, AJ eller en anden af de spillere, vi allerede har brugt i turneringen, men lad os holde os til angriberen. Lykkes det, udløser det flere penge, og vi får samtidig mulighed for at hente en spiller som Tengstedt. Viser det sig derimod, at Bogere ikke er nok, ender vi måske med Lauritsen alligevel, hvis han altså stadig er tilgængelig et par uger efter, men så kun med Conference League-pengene i hånden.
Scenarie 2
Vi henter Lauritsen med det samme. Han vil sandsynligvis kunne bidrage mere end Bogere og dermed øge sandsynligheden for, at vi kvalificerer os til Europa League eller Champions League. Lykkes det, kan kvalifikationen give 50 millioner kroner ekstra. Ja, så har vi måske ikke mulighed for at hente Tengstedt bagefter, men til gengæld kan vi potentielt komme op på en endnu højere hylde og måske hente eksempelvis en forsvarer, vi ellers aldrig ville have haft mulighed for.
Lykkes det ikke, står vi i bund og grund med Lauritsen og den lavere indtjening, altså omtrent samme økonomiske situation som i scenarie 1.
Det er den afvejning, jeg forsøger at diskutere.
For mig handler det altså ikke om, hvorvidt det er muligt, at CV har ventet på den europæiske afklaring. Det er det selvfølgelig.
Min pointe er, at der også kan være en pris ved at vente på den næste hylde, hvis den spiller, man kunne have hentet på den nuværende hylde, samtidig kunne have øget sandsynligheden for, at man overhovedet nåede op på den næste. Det optimale er naturligvis at kvalificere til Champions League med en trup på 20 spilelre suppleret med U19 spillere og så hente 5-6 nye til den tid, men det er bare ikke videre sandsynligt.
Og det er dér, jeg synes, den konkrete risiko bliver relevant. Vi valgte at satse på en løsning med eksempelvis Bogere, en spiller, der på det inden i går havde 341 minutters seniorfodbold og samtidig var en markant anden type end den profil, holdet ellers var bygget op omkring.
Om navnet så er Lauritsen, Hoppe, Brorsson eller et fjerde navn, er for mig sådan set underordnet.
Min pointe er ikke, at vi nødvendigvis skulle have hentet Lauritsen. Min pointe er, at vi valgte at vente på den højere hylde med spillere, der ikke gjorde det sandsynligt, at vi faktisk nåede derop.
For mig handler det i lige så høj grad om sandsynlighed kontra håb.
I scenarie 1 accepterer vi en lavere sandsynlighed for kvalifikation og er i højere grad afhængige af, at nogle spillere overpræsterer, eksempelvis en 18-årig ugander med meget begrænset seniorerfaring.Han havde 251 minutter da vi gik igang med kampene.
I scenarie 2 øger vi sandsynligheden for at kvalificere os, men begrænser samtidig den potentielle upside, fordi vi har hentet ind på et niveau, der er lidt over det normale for os, men stadig godt under det optimale.
Så det er egentlig dér, min uenighed ligger: Jeg synes ikke nødvendigvis, at det mest interessante spørgsmål er, om der findes en højere hylde efter en kvalifikation. Det interessante spørgsmål er, hvor meget man er villig til at risikere for at nå op på den.