Jeg er i udgangspunktet enig. Jeg har bare ikke set nogen "spekulere" i, at Solbakkens karriere var ovre. Jeg har set brugere udtrykke en frygt og en bekymring.
Derudover synes jeg også, der er kæmpe forskel på at lufte den slags bekymringer på et niche forum om en fodboldklub kontra f.eks. Facebook eller endnu værre: forsiden af EB.
I en debat om fodboldholdet AGF og skadessituationen hos samme, synes jeg en sådan bekymring er relevant, uagtet at man ikke har indsigt i Solbakkens sygdom. Den hører ikke til ret mange andre steder, men lige dér, synes jeg det er OK. Alternativet er sådan set, at tråden om skadessituationen alene bliver en opremsning; vi er ikke alle læger (der er sikkert nogle herinde) og INGEN af os har adgang til spillernes journaler, så det vil altid være spekulativt i den tråd.
Det samme kan man i øvrigt sige om alle andre tråde, men jeg forstår godt, hvorfor du slår dig på lige denne spekulation. Min første reaktion var også at være enig med dig, men ved nærmere eftertanke, nåede jeg en anden konklusion end dig.