Jeg håber altid der kan opstå en form for raffinement af argumenterne og gensidig accept af hinandens argumenter. Det ser jeg ikke ske.
Jeg mener selv at kunne udlægge casen for CVs transfervindue nogenlunde - men det bliver mudret mellem økonomi, hvilke spillere man kan få, hvem der gider, og hvordan man evaluerer truppen. Og hvad målet for sæsonen er.
Kunne man ikke bryde det ned? I centerforsvaret var der horder af spillere i truppen i forvejen. Et centralt punkt er, hvordan man vurderer de spillere man har.
For et år siden gik man ud af sommerpausen med nogle fejlvurderinger: Wahlstedt, Jensen-Abbew, Bach, Badji fx. I nogen grad drevet af økonomi. Man rettede hurtigt op og var begunstiget af dels at have løsningerne i truppen, og dels at have et almindeligt kampprogram.
Dette år byder på færre fejlvurderinger af niveau, men flere af spillernes evne til at være tilgængelige. Og tilsyneladende også manglende erkendelse af at man kom fra at spille meget smalt og skulle ind i at spille meget.
Har det været planen at Kahl og Tingager skulle køre igennem hele vejen? Eller var det planen at Jensen-Abbew skulle afløse Tingager i nogle kampe, mens Camara vikarierede for Kahl?
Har man tænkt i risikoscenarier ud fra hvad man skal opnå, eller i at levere det bedste man kan, og så må uheld lægge os ned?
Er det vitterlig så stramt at man har siddet med frustration over truppen og det hårde startprogram, men måttet acceptere at det ikke er muligt at købe spillere der er på bænken før sent i vinduet?
Jeg er blevet klogere på forsvaret og central midt, hvor mit fokus var på angriber før sæsonstart. Det var ud fra styrke af ideal-11. Der var andre positioner også, men mest angriber.
Er vi blevet klogere på påstanden om at CV ikke kunne hente bogen gode tidligt, men bare vent fordi når det bliver sent i august så hiver han den ene 'Arnstad' efter den anden ned fra hylderne?