New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 8K
  • Views Views: Views 635K
Ny Ceres Park
Jeg lever af at skrive. Og hvis jeg skulle jagte alle dem, der overtræder ophavsrettighederne til mine tekster, ville jeg have markant mindre tid til at skrive. Folk deler rask væk store klamamser på sociale medier, og tillader man sig at fortælle dem i høflige toner, det ikke er tilladt, får man ofte en møgspand i hovedet.

Jeg har lige opdaget, at en kommerciel virksomhed har kopieret en hel tekst, jeg har skrevet, ind på deres hjemmeside. Altså hele herligheden fra start til slut. Nu får de en pæn lille regning, da det er over selv min grænse, men pengene ser jeg sandsynligvis ikke en krone af. Medmindre jeg beder mig min fagforening kyle dem i retten. Hvilket også vil kræve ressourcer. Og så risikerer jeg at blive svinet til på deres sociale medier som én, der går i små sko og ikke kan se, det er en fordel at få sit budskab ud. (Tro mig, sidstnævnte er også sket, hvilket efterlod en serie kroniske panderynker under min i forvejen aldeles defensive hårgrænse).

Deraf min moralisering, og i øvrigt fed disclaimer, der er kommet op på siden! Kæmperespekt for det.

P.S. Det kan dog også være dejligt at blive citeret uden at have fået nys om det på forhånd. For anslået 15 år siden dukkede der pludselig et brev op fra Koda: Vi overfører 25.000 kroner til dig, da noget, du har skrevet, har dannet grundlag for én af prøverne i folkeskoleafgangseksamen.
 
Korrekt - dog må man som regel godt med ordentlig kildeangivelse. Det har bare aldrig været præciseret på sitet her.
Nej, du må ikke bruge et foto gratis, uanset hvor og hvordan du end angiver ophavsmanden/kvinden til det. Det skal frikøbes, og medmindre det er på et bureau, skal fotografen kontaktes personligt. Så kan vedkommende vurdere, om det vil være en fed kontekst at få sit foto bragt i samt ikke mindst stille en pris.
Hvilket dog naturligvis altid vil udløse et rungende ja og en cifferløs regning for at blive gengivet her på siden (lex Thune).
 
I stand corrected :)
 
Så hermed opfordring til de 79 kr stiften tager for at læse deres artikler. Når der er AGF indhold, er detsådan set af en fin kvalitet, at jeg synes det er fint givet ud, upåagtet vi har en sensationssøgende Dennis Bjerre, tørre Kim Robin og fodboldstrategen Mathias Maznikar. :ROFLMAO:
De skriver meget forskelligt, de tre. Og laver konsekvent hver sine sproglige fejl, hvilket virkelig viser resultatet af først korrekturens og senere hen redaktionssekretariatets nedlæggelse.

De to af dem kunne nu godt trænge til et tillægsordsforbud, og den tredje kunne med fordel komme på et skriv-så-det-fænger-kursus, (lød det arrogant fra skriverkarlen). Men jeg synes, AGF er udsat for den absolut bedste dækning i hele Superligaen. Vi fans får en substansfuld og detaljerig omgang journalistik, hvilket kun de andre større jyske klubber og OB er i nærheden af at være beriget med på samme niveau. Så jeg betaler med stor glæde for et abonnement på stiften.dk, hvilket jeg har gjort, siden de begyndte at tage penge for det. (Tilbage i begyndelsen af nullerne lagde de sgu samtlige artikler ud til morgendagens avis klokken 23:59. Kvit og frit).

Brøndby og FC København lider virkelig under mangel på lokalpresse i hovedstadsområdet, hvilket også er en væsentlig årsag til, at især FCK har skruet gevaldigt op for deres eksterne kommunikation og kamufleret det som journalistik.
 
Nej. Ikke hvis det er taget af en fotograf.
Så man må godt linke til en artikel og bringe et par citater, men ikke linke til en artikel og bruge et billede, selvom man linker til den, og skriver det er derfra?

Det virker i så fald for stramt til at kunne blive overholdet "ude omkring", og er ej heller sådan det har været igennem alle årene, selvom det er sådan loven er.
 
Så fx et billede af Max Power til træning? Taget af Stiften, som da bare hæfter som billede til en artikel?
Det må vi ikke screenshotte og skrive: "se det her fede billede stiften har med"?
Du må gerne lave en faksimile af forsiden og henvise til, at der er en fed artikel på side xx, men ikke gengive noget isoleret fra side xx, så værket fremstår i fuld og uredigeret form. Hvilket et screenshot af hele billeder er såvel et helt afsnit af teksten eller hele herligheden.
 
Så man må godt linke til en artikel og bringe et par citater, men ikke linke til en artikel og bruge et billede, selvom man linker til den, og skriver det er derfra?

Det virker i så fald for stramt til at kunne blive overholdet "ude omkring", og er ej heller sådan det har været igennem alle årene, selvom det er sådan loven er.
Du må gerne linke til en artikel og bruge et par citater, men ikke i en stor mængde. Det gælder også for brødteksten. Det vil altid være en vurderingssag fra domstolenes side, hvis det skulle komme til en retssag. Men højst et par stykker eller et referat af en del af brødteksten. Du må aldrig kopiere et uredigeret afsnit ind, men gerne selv uddrage en del af substansen og bringe det. Mediet skal dog fortsat krediteres.

Du må også gerne nøjes med blot at kildeangive, hvor du har citaterne fra i stedet for at linke, men det sidste vil være god skik i disse edb-tider, hvor medievirksomheder lever af, at folk klikker ind på deres hjemmesider.

Med et link til artiklen kan man desuden være heldig at blive beriget med et omfangsrigt preview, men det er naturligvis noget teknisk-noget alt efter, hvordan de respektive edb-systemer er sat op.

Hvis nogen kopierer hele tekster, billeder eller så meget substans fra en artikel, at hovedessensen fremstår, og lægger det her på siden, kan @Alsgaard ganske rigtigt straffes. Han kan dog glæde sig over, at bøden sandsynligvis ikke bliver så høj, da der er tale om en mindre ikke-kommerciel hjemmeside, hvor der hverken er brugerbetaling eller annoncer.
Så jeg tror højst, der vil blive tale om et par tusinde kroner eller måske endda blot en løftet finger i førstegangstilfælde, hvis skidtet ellers bliver pillet ned med det samme. Men i gentagne tilfælde kan det gå hen og blive en halvdyr affære.
 
Well, jeg skal - som ejer af dette site - ikke sagsøges for at bryde ophavsretten ;-)

Der er intet til hinder for at man tager et par citater fra en artikel der er bag betalingsmur, blot man linker til den i samme indlæg - og citaterne må selvfølgelig ikke være 2 x halv artikel :D

Såfremt nogen kan vise mig en lovmæssig tekst der viser noget andet, så tillades det :)
Jeg er moderator på et engelsk fodboldforum. Her er billeder/video blevet helt deaktiveret, fordi der kom et ophavsretskrav på et billede, som en bruger havde brugt i et indlæg. I øvrigt helt uskyldigt, men det blev åbenbart opfanget af en bot, der bare crawlede hjemmesider.
 
Du må gerne linke til en artikel og bruge et par citater, men ikke i en stor mængde. Det gælder også for brødteksten. Det vil altid være en vurderingssag fra domstolenes side, hvis det skulle komme til en retssag. Men højst et par stykker eller et referat af en del af brødteksten. Du må aldrig kopiere et uredigeret afsnit ind, men gerne selv uddrage en del af substansen og bringe det. Mediet skal dog fortsat krediteres.

Du må også gerne nøjes med blot at kildeangive, hvor du har citaterne fra i stedet for at linke, men det sidste vil være god skik i disse edb-tider, hvor medievirksomheder lever af, at folk klikker ind på deres hjemmesider.

Med et link til artiklen kan man desuden være heldig at blive beriget med et omfangsrigt preview, men det er naturligvis noget teknisk-noget alt efter, hvordan de respektive edb-systemer er sat op.

Hvis nogen kopierer hele tekster, billeder eller så meget substans fra en artikel, at hovedessensen fremstår, og lægger det her på siden, kan @Alsgaard ganske rigtigt straffes. Han kan dog glæde sig over, at bøden sandsynligvis ikke bliver så høj, da der er tale om en mindre ikke-kommerciel hjemmeside, hvor der hverken er brugerbetaling eller annoncer.
Så jeg tror højst, der vil blive tale om et par tusinde kroner eller måske endda blot en løftet finger i førstegangstilfælde, hvis skidtet ellers bliver pillet ned med det samme. Men i gentagne tilfælde kan det gå hen og blive en halvdyr affære.
Jeg ELSKER du skriver "edb-tider" :D
 
Jeg kan ikke forestille mig at risikoen for bøder og det der er værre er så stor når vi trods alt forsøger at holde os indenfor både lovens og rimelighedens grænser. Stiften har jo også journalister der læser med og hvis de opdager noget hvor vi er gået lidt for langt kommer der formentlig bare en venlig forespørgsel om at fjerne det. Siden er helt ukommerciel og værdien af en bøde er ikke ret meget ift værdien af at vi linker til deres artikler. For ikke at tale om at det rammer dem selv hvis vi pludselig blev nød til at lukke ned pga den slags. Men fint lige at vende emnet så vi så vidt muligt helt kan undgå at overtræde nogen opretshavsregler.
 
Især billeder skal man være varsom med. Der findes firmaer i dag som lever af at gennemtrawle nettet med billedgenkendelsesteknologi for at lave copyright-krav på vegne af andre. Mener bøden er omkring 4000 kr.
 
Latest posts

Back
Top