Du må gerne linke til en artikel og bruge et par citater, men ikke i en stor mængde. Det gælder også for brødteksten. Det vil altid være en vurderingssag fra domstolenes side, hvis det skulle komme til en retssag. Men højst et par stykker eller et referat af en del af brødteksten. Du må aldrig kopiere et uredigeret afsnit ind, men gerne selv uddrage en del af substansen og bringe det. Mediet skal dog fortsat krediteres.
Du må også gerne nøjes med blot at kildeangive, hvor du har citaterne fra i stedet for at linke, men det sidste vil være god skik i disse edb-tider, hvor medievirksomheder lever af, at folk klikker ind på deres hjemmesider.
Med et link til artiklen kan man desuden være heldig at blive beriget med et omfangsrigt preview, men det er naturligvis noget teknisk-noget alt efter, hvordan de respektive edb-systemer er sat op.
Hvis nogen kopierer hele tekster, billeder eller så meget substans fra en artikel, at hovedessensen fremstår, og lægger det her på siden, kan
@Alsgaard ganske rigtigt straffes. Han kan dog glæde sig over, at bøden sandsynligvis ikke bliver så høj, da der er tale om en mindre ikke-kommerciel hjemmeside, hvor der hverken er brugerbetaling eller annoncer.
Så jeg tror højst, der vil blive tale om et par tusinde kroner eller måske endda blot en løftet finger i førstegangstilfælde, hvis skidtet ellers bliver pillet ned med det samme. Men i gentagne tilfælde kan det gå hen og blive en halvdyr affære.