Men du bygger selv din argumentation op om et ekspertudsagn i en podcast fra februar, hvor eksperten kan forklare alt. Det er svært at forholde sig til, når kritikken går på alt det, Pogacar har opnået EFTER februar. og det har jeg svært ved at tage som et udtryk for, at du selv er sat ordentligt ind i tingene
Arh, come on. Det er jo slet ikke det jeg skriver. Det var alene ift. de udregninger af watt/kg, som er så populære.
Men podcasten er også glimrende ift. hans vurderinger af de præstationer vi har set de foregående år, som jo også har været vilde.
Har hørt hundredevis, hvis ikke tusindvis, af podcasts om cykling, herunder om træning og fysiologi, de seneste ti år. Ikke at jeg dermed kan forklare alle de præstationer vi ser, men jeg kan konstatere, at de største eksperter er mindre skeptiske end den almene cykelfan.
Og at selv de mest kritiske journalister også tror sporten er renere end tidligere - i hvert fald indtil i år. Historien om CO-test og potentielt misbrug heraf, er det første troværdige bud på misbrug af noget i gråzonen, som jeg har set siden Jiffy-bag historien som stammede tilbage fra Wiggens tid (og som stank langt væk).
Men vil gerne opliste et par af de ting som adskiller denne periode fra tidligere (udover bare kost, restitution og bedre træning).
- De fænomener vi ser i dag har været fænomener stort set siden før de var teenagere. Der er vilde historier om Remco, Pogi, MvDP, Mads P. m.fl. nærmest siden de startede med at cykle. I gamle dage blev æsler pludseligt til fuldblods væddeløbsheste, da dopingen (især EPO) hjalp de mindre talentfulde mere end de mest talentfulde.
- I dag er det enkeltryttere som er fænomener, hvor det i gamle dage var hele hold, som pludseligt dominerede (f.eks. Gewiss-Balans 1,2,3 i Liege). Der er også stærkere hold i dag, men det skyldes primært, at de er rige og kan købe de bedste ryttere. Alle dem der kører som hjælperyttere på UAE og Visma har været eller ville være, kaptajner på andre hold.
- Rytterne topper langt tidligere og fænomenerne er konkurrencedygtige direkte fra junior-årene (hvor man må antage systematisk doping ikke sker - alene af den grund der ikke er råd til det). I gamle dage skulle man bruge 2-3 år på doping før motoren var konkurrencedygtig, uanset hvor stort et talent man var.
Er ovenstående garanti for at de ikke doper sig? På ingen måde. Men der er i hvert fald en del ret væsentlige faktorer som adskiller denne periode fra de gamle dage med systematiseret doping.
