Jeg ville være meget glad for at se Bundu i klubben igen, men indtil videre kan historien om Bundus karriere vel deles op i to kapitler: 1) Efteråret 2019, 2) Resten af karrieren.
Groft sagt er ingen af de to versioner af Bundu spillere til 20-25 mio kr. Den første version, der lavede 8 mål og 8 assists i 15 kampe, burde vel koste mindst det dobbelte. Så god og dominerende var han. Den anden Bundu, der i 94 superligakampe og ni kampe for Anderlecht, har lavet 9 mål og 15 assists, bør vel koste max det halve.
Hvis man betaler gode penge for Bundu, så er det altså en kalkuleret bet på, at han kan nå et niveau, han alt andet lige kun har haft i en kort periode af karrieren.
En mere eller mindre tilfældig detalje om Bundu er også, at han stort set aldrig har scoret mod gode hold. Han har i to kampe scoret mod hhv Sønderjyske og Horsens og i én kamp mod AaB (dog hattrick), OB og Brøndby - det er alt mod hold, der i dag ligger i den bedste række. Thorsteinsson fx, til sammenligning, har en langt bedre track record i 'de store kampe'.
Nå ja, og opsummerende: Hvorfor skulle man så vælge Bundu? Well, Jon kan meget vel være væk i løbet af 2021 og også Links kan (bør) være på salgsbrættet senest sommeren '22. Hvis man tror mere på Bundu end på Arzani, Tengstedt, Jevtovic og Mathias Jørgensen - og den prioritering vil jeg have en vis forståelse for! - så kunne det være et meget oplagt, indrømmet risikobetonet, valg.