Betragtninger fra aftenens kamp:
Kan vi klone Hansen og Hedenstad? Det ville eliminere førstnævntes svagheder i luften (og reflekser) samt sidstnævntes usikker med fødderne.
Links er altså bare bedst på venstre wingback. Lad ham nu rotere med Emmery!
Jeg elsker Mølgaard som duelspiller, men som boldspiller kommer han altså til kort. Ligger fremtiden i Nørreskoven og er Callø fortsat virkelig ikke længere fremme i forhold til udvikling/skader?
Camara er ikke bare et bæst, men et monster! Det passede ham perfekt at spille centralt overfor en kæmpeangriber. En væver frontløber havde nok gjort mere ondt. Men fortrinlige pasninger frem i banen og et lovende potentiale.
Andersen vokser i rollen som stopper, nu endda i venstre side. Han er lidt af en kasteklud og udfører, ligesom Anderson, en utaknemmelig opgave. Andersen kan forhåbentlig snart rotere med Carstensen på højre wingback.
Emmery er fantastisk. Offensivt blændende og en kæmpe hovedpine for modstanderen. Forestil jer ham i en 4-3-3? Bliver AGF’s største salg til dato.
Arnstad og Solbakken hører sammen og kan finde hinanden i blinde. De er lækre sammen, ophidsende faktisk. Jeg ser en kommende midtbaneduo, såfremt Solbakkens helbred vil det.
Jørgensen med en fin kamp, gode kombinationer og uheldig med manglende output. Vil han forblive reserve eller først blomstre ved en eventuel Bech afgang? I dag lignede han igen en brugbar offensivspiller og det styrker bredden.
Anderson prøver, men alt er lige ved og næsten. Ligner en mand med behov for stolpe-ind og en fast position på banen.
Serra er sympatisk, men ufarlig. Jeg glæder mig til at han skal være tredjevalg og Bogere kan få en læremester.
ER VILD MED: alle spilminutterne til Young Guns. Det er guld i banken!
ØNSKES: flere minutter til TK og at Solbakken er kommet tilbage for at blive på holdet.
Tænk på når/hvis vi bliver suppleret af Tingager, Rösler (elsker det navn), Yakob og 1-3 signings som CV har proklameret.
Så er vi ikke til at stoppe

️
