Han er i bund og grund lidt en kylling, det virker i høj grad som om han gerne vil se ud som en cool træner, men han er tilsyneladende rædselsslagen for at træffe de nødvendige beslutninger. Han skifter konsekvent for sent, han spiller med de samme spillere, der ikke har leveret, Kurminowski spiller foran Ammitzbøll, før han er spillet ordenligt ind, Tingager spiller foran TK, når han tydeligvis ikke er på 100% endnu, Nikolaj Poulsen og Patrick Olsen har aldrig fungeret sammen centralt, men Duncan får ikke chancen.
Det eneste kvalitetsstempel som DN forstår, er spillere købt til en masse penge, spillere fra egne rækker er tilsyneladende ikke noget værd, og har man spillet for længe i klubben, så mister han interessen. Jeg drømmer ikke om en fyring af DN, men om at han får en assistenttræner, som han har lige så meget respekt for som Selles. Da Selles var i klubben, blev der skiftet ud rettidigt, og de spillere der kom ind var rigtigt ofte i stand til at vende billedet.
Det kan godt være at Dave Reddington udvikler sig til den assistent, så håber jeg bare at han også kan åbne DNs øjne for kvaliteten af de spillere der kommer fra ungdomsrækkerne, de har måske nogle mangler, men de spiller i højere grad for klubben, end for karrieren, og det kan bidrage med noget som holdet mangler lige nu, hvor der ikke er nogen der går forrest og trækker de andre med. Spil 5 kampe med Hausner, TK, Grønbæk, Hvidt og Ammitzbøll, og så skal resultaterne nok komme.