Og så længe jeg er så langt fra at kende svarene på de her spørgsmål, så synes jeg det ville være for useriøst at gribe til argumenter imod Bjørnebyes strategi, Davids taktiske formåen, assistenternes kvalitet, bestyrelsens rettidige omhu, eller hvad vi ellers har set af mere eller mindre frådende kritik de sidste dage (og det er selvfølgelig ikke møntet på dig).
Jeg tror i øvrigt også man bliver nødt til liiige at putte et filter på inden man med afstand til de mange kommentarer efter sådan en Viborg-kamp, som var 4. nederlag på stribe (noget vi ellers ikke har prøvet siden Davids ankomst). Altså ja folk skriver det de gør med alt for skarp pen, men når folk lige får trukket vejret, og der er gået et par dage, så lander man i en mere nuanceret debatform som nu.
Efter kampen mod Viborg var jeg meget modløs. Ikke ift det helt lange ridt, men for sæsonen, for Davids situation ift omverden, presse fans og andet, og for den bølgedal som vi har været i siden medaljespillet 2021. Så lang en nedtur er "ny" for os ift tiden med David. Og det er svært at være i FORDI det ikke kun er pga. sæsonstarten+ECL, men jo netop også var store dele af foråret. At man blev slået ud af Randers i pokalen og glippede en pokalfinale på hjemmebane gjorde absolut ikke noget godt for det billede heller. Kampen mod AaB i playoff, og kampene mod FCN og Randers hvor vi sikrede 4.pladsen viste dog, at alt ikke bare har været nedtur (selvom playoff jo faktisk var få minutter fra netop fiasko, og blev reddet pga. et sent straffespark, som man end ikke får fra i år af pga. regelændringer). Omvendt var vi måske stadig med i bronzekampen der i foråret hvis Hvidts straffespark ikke var dømt i Parken, og vi så kunne køre videre på nogle energi-reserver som lod til at være meget svære at finde. Energi som mentalt overskud, forstås. Selvtillid, feel-good, tro på tingene.
At vi slutter af mod BIF i grundspillet med at spille 2-2 selvom BIF er nummer 1, på hjemmebane og kæmper om et mesterskab, og vi har haft meget svært ved at score, og så faktisk spiller en skide god kamp, selvom vi har vores to bedste 6'ere ude (NP+Duncan), og klarer os med Diks der, og Grønbæk shinede på højrekanten (som fik Blume til at shine i den gamle rolle igen) viste jo også bare, at vi er og var et fodboldhold, som har meget mere fodboldmæssig kvalitet i os, som bare for ofte ikke bliver vist/kommer frem.
Det peger bl.a. på træneren, og det peger også på faktorer omkring et selvtillidsforladt hold etc etc.
Nu er store dele af start-11 så skiftet, og problemerne fortsætter i offensiven, hvor hele midtbanen jo er den samme. Vi får ikke mange flere chancer IMOD, men indkasserer nærmest mål på personlige fejl hver kamp, eller hveranden i hvert fald. (Hausner x2, Bisseck x1, Tingager x1, Kahl x1), og ligger så dertil, at Randers scorer på et mål der bliver rettet af 2 gange undervejs lige efter vi flot har fået udlignet.. Det var sgu ren udtur..
Og altså mod BIF rammer Lund stolpen på et flot hovedstød på hjørne. TK2 er tæt på at afgøre kampen i Farum til sidst med et hovedstød på hjørne der går 50 cm forbi hvor målmanden ellers er væk.
Der skulle ikke meget til at de 3 første kampe var endt med sejr mod BIF, uafgjort minimum mod Randers, og så en sniger-sejr i Farum.
At det ikke gjorde det hælder jo på følelsen af, at intet går vores vej, og at vores fejl bare koster hele tiden.
Og vi skal jo fandme bare også til at straffe modstanderens fejl. So what at Hausner laver den dumme aktion ved 1-1 hvis vi selv laver 2-3 mål. Vi holder jo BIF flot fra fadet i kampen. So what at Randers får et heldigt 2. mål, såfremt vi selv laver 2-3 mål og det giver point. Ja så var den måske sluttet 2-2 og man kunne gå hjem og ærgre sig over deres held. Men det kan man ikke når vi selv ikke udnytter vores chancer. Og chancerne er sgu også for få.
Men det er ABSURD at vi ikke scorede i hverken kampen mod AaB eller Viborg. PM, Tingager, Kurminowski, NP har alle store chancer i Aalborg, og mod Viborg brænder vi jo også nogle store muligheder i Viborg, især den kæmpechance til PM.
Vi skal score mere, og skabe mere. Ganske enkelt. Vi skal ikke forsvare os ud af det her, eller gå "back to basics og bygge op nedefra". Vi skal arbejde med offensiven synes jeg.
Scorede vi 1-2 mål konsekvent per kamp, så kunne man arbejde med at lukke af, og sikre mange 1-0 og 2-1 sejre. Men altså når man selv scorer 0 mål, så skal man spille en perfekt defensiv kamp for at få 1 point, og taber ellers... Og vi er IKKE der hvor vi spiller fejlfrit. Så jeg synes vi skal slippe tøjlerne lidt, og spille mere fremad så der er "plads til fejl".
BIF sidste sæson var for mig at se et godt eksempel. De laver fejl, og de indkasserer en del mål. Men de scorer selv bare mere.