Kamptråd Mesterskabsspillet 2026: AGF - Sønderjyske, søndag d. 3.05. kl. 18.00
T-Knogle
Experienced member
Bestemt, han er vel ved at finde ud af hvordan han økonomiserer bedre med kræfterne, og ser videoer på hvad han kan gøre i de situationer. Det kan løses, det er langt mere vanskeligt at få en spiller til at blive så teknisk genial som Emmery er.Emmery er en sjov case. Han er åbenlyst enormt dygtig offensivt, men kan give næsten lige så mange grå hår for vores egen defensiv
Emmery har typisk, som Mengsen nævner, en god periode på 15-20 minutter før han bliver lukket ned. Det sker typisk, når modstanderne sætter en ekstra mand til at bakke op.
Det mest interessante spørgsmål der er så: Hvis modstanderne har luret, at han forsvinder ud af kampen, hvis man lukker ham ned med to mand, hvorfor starter de så ikke bare med at gøre det?
Svaret må givetvis være, at det ikke er et helt let dilemma modstanderne bliver sat i. Hvis man bruger ekstra ressourcer på Emmery, så går det fra noget andet. Hvad vil man afgive? Vil de hellere give mere plads til resten af AGF’s offensiv? Vil de gøre deres egen wing/kant mere defensiv i den side?(Det er jo også her, der omvendt bliver nogle huller efter Emmery).
Jeg vil tro, at Emmery kun kommer til at give modstanderne flere problemer i længere tid fremover. Særligt når vi forhåbentlig snart rammer plet med en god 9’er.