Hvis man lige trænger til en tur ned ad memory lane – og måske også en lille påmindelse om, hvor tæt vi faktisk var – så faldt jeg over dette klip fra runde 30 i 1995/96-sæsonen:
https://www.youtube.com/watch?v=uyRTfmSoy28
Klippet er i sig selv lidt af en tidslomme. Ikke bare fordi det er usædvanligt langt efter datidens standarder, men også fordi det rammer en periode, hvor AGF spillede noget af det bedste fodbold i ligaen.
Det er samtidig en fin reminder om, at mesterskabet faktisk først for alvor glippede i runde 31 mod OB – efter at vi længe havde været helt fremme, både på point og spillemæssigt.
Der er mange gode gensyn: spillere, man næsten havde glemt hvor gode var, Rudbæk på sidelinjen – og ikke mindst en fankultur, der på sin egen måde både føles som noget helt andet… og alligevel genkendelig.
Og så er det svært ikke at trække en parallel til nutiden.
Til de af jer, der kan huske det – og til jer, der ikke kan – så var efteråret 1995 noget helt særligt. Efter 13 kampe stod vi med 28 point og en reel følelse af, at noget stort var i gang.
Tredive sæsoner senere står vi her igen. Øverst i tabellen – denne gang med endda et par point mere. Det er næsten poetisk, som historien gentager sig, bare i nye farver og med nye ansigter.
Hvis klippet har været delt før, beklager jeg – men det er ærligt talt svært ikke lige at trykke play igen.
Og måske er det netop pointen:
Der er gået 30 år. Spillet har ændret sig, rammerne har ændret sig – men håbet er det samme.
Og forhåbentlig også udfaldet… denne gang uden en gentagelse af maj ’96.