Jeg forsager hjemisbilen som min farmor forsagede djævlen. At vi i generationer har normaliseret rullende kummefrysere, som fast og uden undtagelser et par gange om ugen terroriserer fredelige kvarterer med deres infernalske og gennemtrængende klokkespil midt i ulvetimen.
Hvis min nabo to gange om ugen kørte rundt og dyttede hæmningsløst af alt og alle midt i putningerne ville han jo formentlig få bank en skønne dag.
Hvorfor er det så sødt og acceptabelt bare fordi de 120db alle er tvangsindlagte til kommer fra en klokke og en is-m/k, som uden pauser og med en respektaftvingende stærk gokkearm flår i klokkesnoren hele vejen op og ned ad gaderne en efter en for bagefter at køre hjem og nyde roen i sit eget nabolag??
Skulle jeg en dag være så uforsigtig at blive velhavende så køber jeg foretagenet som det første og lukker det. Det må dø! -eller, måske til en start hører hvad de skal have for at smide deres klokker i havnen. Måske de kunne blive et nyt rev i bugten og gøre noget gavn.