New posts

Kamptråd Superliga runde 2: Lyngby - AGF, lørdag d. 1. august kl 18.00

  • Thread starter Thread starter Salling23
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 643
  • Views Views: Views 21K
Added to Calendar: 01-08-26

Hvordan ender kampen?

  • Total voters
    69
  • Poll closed .
Kamptråd Superliga runde 2: Lyngby - AGF, lørdag d. 1. august kl 18.00
I dag foregik en del af tiden på landevejen og derfor var der tid til podcast.

Undrede mig lidt over, hvordan Kim Robin Gråhede og Dennis Bjerre grinte højlydt af Camara, i det hvide snit. Det hænger nok sammen med, at jeg syntes han gjorde det ok under forudsætningerne - jeg var ikke helt på linje med dem. Det var en ung mand som fik debut, forsvarsgeneralen gik ud efter få minutter og han skulle overtage den rolle - det var ikke verdens bedste forudsætninger.

Heldigvis havde de en tilgang i Mediano som var bedre afpasset med min opfattelse. De var mere seriøse og valgte indgangsvinklen = sikke en fysisk pakke han havde og det var interessant. Noget mere nuanceret betragtning af en spiller som fik sin debut i Superligaen. De mente dog, at han måske var nødt til at skrue en smule ned, for ikke at lave for mange frispark og få gule kort. Det minder mig om, at jeg ikke har genset situationen hvor han fik det gule kort - på stadion så den ud til at være hårdt dømt men vi stod langt væk.

Nå men Stiften har helt sikkert set mere til Camara end jeg har.
 
Last edited:

Jeg synes generelt, at Det Hvide Snit/Stiften har ramt skævt i deres vurdering af (eller modstand mod) Camara. Blandt andet har de turneret med, at han ikke var fast mand for u19-holdet sidste sæson.

I sidste sæson debuterede han for u19-holdet i runde 6 (blev hentet sent i transfervinduet), og spillede 18 kampe, hvoraf 16 var som starter, 2 som indskifter, og missede 3 kampe - jeg er ikke gået ned i hvorfor, men det kan jo skyldes alverdens som skader, sygdom eller selvfølgelig et fravalg. Det er i øvrigt lige så mange kampe som Christian Storch. Og kun 3 spillere havde flere minutter end Camara, på trods af, at han altså missede de første 5 runder. Konklusionen må derfor være, at Camara var fast mand for u19-holdet i sidste sæson.

Videre kunne Camara ikke sætte en fod rigtigt i opstarten ifølge Stiftens journalister (nok særligt ift. Gråhede og Bjerre). Selvom jeg er enig i, at han, i de kampe jeg har set med ham inden hans introduktion i hhv. CHL og Superligaen, har haft en tendens til at lave for mange fejl, fordi han har tendens til at virke ukoncentreret og uskolet, så har jeg altid været af den vurdering, at Stiften ikke har villet tage de åbenlyse fysiske kvaliteter, men også en (på u19-niveau særligt) relativ ok pasningsfod, i betragtning.

I stedet har de, udover det nævnte eksempel fra @Martinstranger, konsekvent latterliggjort Camara, og gentaget gennem hele opstarten, at det ikke var en spiller man skulle regne med at se på førsteholdet lige foreløbigt. Åbenlyst forkert her efter 4 kampe, hvor han har deltaget i halvdelen. Det er klart, at alle nok er enige i, at det på nuværende tidspunkt er uholdbart, hvis Camara fortsat skal deltage i halvdelen af kampene, og det også er et udtryk for en ekstrem tynd trup på stopperpositionen. Men det ændrer jo ikke på, at de i hvert fald gik helt skæv ift. deres vurdering af, hvor langt han var fra spilletid.

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor det går mig så meget på ... Er normalt ret så tilfreds lytter af Det Hvide Snit. Måske det blot er fordi, at jeg fra første gang jeg så Camara live, fik en fornemmelse af, at der kunne være tale om en meget usleben diamant, og jeg derfor er blevet provokeret af deres latterliggørelse, hvilket ikke har ydet Camara retfærdighed. Det er dog ikke for at tale Camara op til noget, han ikke er endnu. Der er stadig rigtig lang vej - jeg mener blot, at han har en pakke, der kan blive rigtig spændende. Det kræver dog, at han slibes til, og ikke mindst at han får ryddet op i de koncentrationssvigt, som han desværre har en tendens til.
 
Jeg gir' ikke 2 potter pis for hvad Bjerre og Gråhede snik-snakker sig frem til. Deres eneste kvalitet er, at de ser så meget AGF, at de automatisk kan fortælle noget, som er relevant for de fleste af os. Det sagt, så synes jeg næsten det er imponerende at man kan arbejde som fodboldjournalist så længe og så stadig være på "begynder niveau" når det gælder det taktiske og fodboldfaglige. Jeg synes de er alt for unuancerede og næsten altid har en "jeg har set det og det, og derfor er det sådan"-tilgang til AGF. Jeg synes det er meget naturligt at en 19 årig fra en helt anden kultur ikke bare går ind og udspiller/imponerer. Hvis han kunne det, så var han endt et andet sted end hos os. AGF skal tilbyde tillid og spilletid, og så kan en del af de her unge sikkert fint slå igennem. Og så er der også bare noget helt utroligt usympatisk ved at grine af en ung knægt. Hvis man så bakkede det op med noget fagligt analyse, der uddybede hvorfor han var så ringe (som de synes), så kunne jeg måske bedre rumme det.
 
Latest posts

Back
Top