En karrusel er jo noget der drejer rundt, så det billede kræver vel at de bliver ansat igen, eller i det mindste at klubben samtidig har ansat nogle andre? Jeg tror ikke det giver lige så mange klik fordi det er lidt uklart. Hvis de har fyret halvdelen af truppen må de gerne skrive det direkte - men vi er enige om at det ikke er nødvendigt at gøre opmærksom på at det er en bombe, som var det vi startede med at opponere imod.
Mht ‘hvor,’ fx ‘hvor alvorlig er situationen i klubben,’ kan jeg godt følge dig, men det er også en form for lingo hvor interviewer, den interviewede og lytterne formentlig alle ved at den interviewede bliver bedt om at sætte nogle ord på krisen, der på en eller anden måde kvantificerer den ift en imaginær skala fra total ro til fuld panik. Jeg tror problemet snarere er at der i den indforståede opfattelse også ligger en indforstået forventning om hvor den interviewede lægger niveauet af alvor. Interviewer og seer håber måske på noget opsigtsvækkende, men der er ikke rigtig lagt op til at svaret vil bidrage med noget nyt. Det er heller ikke så nemt, i sådan en situation har den interviewede uanset hvad en bestemt intention, men generelt er der mange floskel-spørgsmål der resulterer i floskel-svar.
‘Hvor glad er du for at have scoret det afgørende mål’ betyder lidt på samme måde at sætte nogle ord på følelsen. Det er lidt risikabelt bare at spørge om spilleren er glad for at have scoret det afgørende mål fordi svaret bare kan være ‘ja’ og så skal der spørges igen, men et bedre spørgsmål der kunne give lidt mere substans (hvis ikke spilleren automatisk selv kommer ind på det) kunne fx være om det var en forløsning efter en lang måltørke eller hvad der nu er relevant. Det skal dog også med at konventionen i en den sammenhæng kan handle om at udtrykke følelser. Det er også et væsentligt element for mange af seerne der er fans og ‘hvor glad er du?’ lægger op til at svare at man er meget glad og lige det interview har ikke et formål der er så meget dybere end det.
Fine pointer.
Jeg har dog desværre selv oplevet at flyve af en karrusel og lande et andet sted, end jeg hoppede på. Til min store fortrydelse. I Tivoli stopper karruseller heller ikke altid præcis der, hvor de startede, men jeg erkender, at mit sprogbillede her måske kunne have haft gavn lidt svensknøglehjælp til en mere præcis justering.
Jeg vil dog hellere stille spørgsmålene:
Hvad var årsagen til at...? Hvordan kan det være at...? Hvilken forklaring kan du give på at....? Osv, osv.
Med lidt held kan der faktisk poppe et reflekteret svar ud af kæften på interviewpersonen.
Sportsjournalistik kan også være vanskelig at gøre konkret, da det ofte er følelser, man gerne vil have frem, hvorfor det spørgeteknisk kan blive lidt abstrakt. Desuden kan næsten alle spillere vinde VM i floskler.
Men journalisten kunne prøve med:
I har tabt syv kampe i streg. Hvad gør I forkert?
Hvad vil I helt konkret gøre anderledes for at vende skuden?
Hvilke ændringer vil det give mening for jer at foretage i taktikken?
Hvordan kan det så være, I ikke har gjort det endnu?
Der falske åbne spørgsmål med "hvor" er journalistisk dovenskab eller uduelighed.