New posts

Cykling

  • Thread starter Thread starter Guller
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 5K
  • Views Views: Views 208K
Cykling
To ting:

- Armstrong vandt ikke LBL. Han har vundet VM, Fleche Wallone og San Sebastian.

- Mr. 60 % var ikke Armstrong; det var såmænd vores helt egen Ørn 🥴

Derudover er jeg enig. Tadej Pogačar er en komplet rytter, mens Armstrong startede som stærkmand og sluttede som klatrer. Han var altid en fremragende enkeltstartsrytter.
Jep Mr.60% var bjarnern, beklager hvis det blev klumret -
Lance vandt WM foer Prostata Cancer diagnosen, med nogle overarme som de vil gore de fleste unge maend misundelige. - altsaa han var en anden rytter. Jeg han ikke huske Fleche og San Sebastian sejrene.
Pointen var - at Pogi er unik i forhold tl Lance og den generation af GC ryttere som kom efter ham, evt bortset fra Valverde, hvis han kan betegnes som en GC rytter.
De fleste havde ligesom vores egen Jonas et laser fokus paa GC primaert med TDF og kun faa deltog og var konkurrence dygtige i endgags lobene.
 
Armstrong var et sygt og psykopatisk menneske, som udøvede reign-of-terror mod alle i feltet, på holdet og uden for asfalten.
Hvad han har på samvittigheden af ødelagte karrierer og liv er ikke småting.
Han er unævnelig for mig - føj!

Enig. Men der var stadig masser, der nød ham i aktion. Åbentlyst ikke undertegnede.
 
Nej, som man nød MJ, Gretzky, Messi, Bolt, Brady.

Tag nu the high road, for dælen 🙂

Det er lidt svært at lave den ligge, når du opfordrer mig til at vende tilbage 😆

Jeg ved ikke noget særligt om hverken ishockey, løb eller amerikansk fodbold, men Messi vinder ikke alt, han stiller op i. Jeg syntes iøvrigt, det er mere relevant at sammenligne med andre cykelryttere, og alt historik i cykelsporten viser, at når ryttere bevæger sig på et relativt niveau (ift. konkurrenterne), der bare nærmer Pogacars en smule, så har de alle som en snydt.

Men vi behøvet ikke gå ned af den vej. Jeg er helt med på, at mange andre ikke gider den diskussion.
 
Jep Mr.60% var bjarnern, beklager hvis det blev klumret -
Lance vandt WM foer Prostata Cancer diagnosen, med nogle overarme som de vil gore de fleste unge maend misundelige. - altsaa han var en anden rytter. Jeg han ikke huske Fleche og San Sebastian sejrene.
Pointen var - at Pogi er unik i forhold tl Lance og den generation af GC ryttere som kom efter ham, evt bortset fra Valverde, hvis han kan betegnes som en GC rytter.
De fleste havde ligesom vores egen Jonas et laser fokus paa GC primaert med TDF og kun faa deltog og var konkurrence dygtige i endgags lobene.
Yes. Helt enig. Det er en fornøjelse!

Jeg synes i det hele taget, at vi ser langt flere polyvalente (hæ) ryttere end dengang, men før EPO-æraen kørte folk som Lemond og Hinault alle de store løb. Hinault var i øvrigt en af årsagerne til, at jeg "opdagede" Pogis potentiale. Han var et lige så vanvittigt talent, men dog mere temperamentsfuld 😀

Jeg synes, vi lige nu har nogle af de bedste ryttere gennem tiden, og vi bliver virkelig forkælet med deres offensive kørsel.
 
Det er lidt svært at lave den ligge, når du opfordrer mig til at vende tilbage 😆

Jeg ved ikke noget særligt om hverken ishockey, løb eller amerikansk fodbold, men Messi vinder ikke alt, han stiller op i. Jeg syntes iøvrigt, det er mere relevant at sammenligne med andre cykelryttere, og alt historik i cykelsporten viser, at når ryttere bevæger sig på et relativt niveau (ift. konkurrenterne), der bare nærmer Pogacars en smule, så har de alle som en snydt.

Men vi behøvet ikke gå ned af den vej. Jeg er helt med på, at mange andre ikke gider den diskussion.
Alright. Min pointe er blot, at der altså findes tusindårstalenter i alle sportsgrene. Det er jo ikke, fordi Pogi vinder flade spurter i Touren, og han har heller ikke vundet Sanremo, selv om han satser hårdt på det. Så alt vinder han trods alt ikke 🙂
 
Alright. Min pointe er blot, at der altså findes tusindårstalenter i alle sportsgrene. Det er jo ikke, fordi Pogi vinder flade spurter i Touren, og han har heller ikke vundet Sanremo, selv om han satser hårdt på det. Så alt vinder han trods alt ikke 🙂

Det er jeg med på. Men Pogacar bryder alle de grænser for fysisk formåen hos cykelryttere, som jeg er vokset op med. Det er noget andet end at være en gudsbenådet boldspiller. Han gør det, vi har lært, er fysisk umuligt.
 
Det er jeg med på. Men Pogacar bryder alle de grænser for fysisk formåen hos cykelryttere, som jeg er vokset op med. Det er noget andet end at være en gudsbenådet boldspiller. Han gør det, vi har lært, er fysisk umuligt.
Ja der er vi så grundlæggende uenige, og fred være med det 🙂

Hvis vi lige skal runde danskerne, så er det meget karakteristisk for Skjelmoses sæson, at han åbenbart pådrog sig en gammelmandsskade ved morgenbordet. Cort fik vist sig frem, Mads P. lukkede et ordentligt hul til forfølgerne, og Frederik Wandahl fik vist, at han er et talent, vi kan regne med at se meget mere til fremover.

Og lad os håbe, vi får Jonas til VM næst' år!
 
Det er jeg med på. Men Pogacar bryder alle de grænser for fysisk formåen hos cykelryttere, som jeg er vokset op med. Det er noget andet end at være en gudsbenådet boldspiller. Han gør det, vi har lært, er fysisk umuligt.
En gang troede man heller ikke det var muligt at løbe en mil på under fire minutter. Indtil Roger Bannister gjorde det. Da først det var sket blev det pludseligt normalt for eliten og i dag er det normalt for talentfulde ungdomsløbere at gøre det. I mange år blev en 8 timers Ironman også anset for umuligt - i dag er de tæt på at ramme de 7 timer.

Meget af det vi anså for at være fysisk umuligt for 10-20 år siden er i dag hverdagskost for eliten. Især i udholdenhedssportsgrene. Når vi om 20 år kigger tilbage på i dag, vil vi sikkert undre os over, at de ikke var hurtigere end de var.

Og husk, at selvom de var top dopede i 90'erne og godt op i 00'erne, så gjorde de stort set alt andet forkert.

P.S. Pogacar var i øvrigt tæt på at knække på sidste omgang. Havde forfølgerne fået det at vide (hvis de havde haft radioer), tror jeg de havde hentet ham. I stedet gik der gruppe to syndrom i den. Det skal dog ikke tage noget fra Pogi, som leverede en af de vildeste en-dags løb nogensinde. Og i det hele taget var det et af de fedeste løb meget længe.
 
Helt enig Holmertz
Pogi så for en gangs skyld ud til at have det hårdt til sidst. Det plejer han jo ellers ikke
Men det vidste de andre jo ikke noget om pga ingen radio
Det var vildt godt kørt af ham. Selvfølgelig
Men han vandt altså med under et minut..
Slet ikke så overlegent som han plejer
Afstanden til nærmeste forfølger oversteg vist heller aldrig det ene minut.
 
Helt enig Holmertz
Pogi så for en gangs skyld ud til at have det hårdt til sidst. Det plejer han jo ellers ikke
Men det vidste de andre jo ikke noget om pga ingen radio
Det var vildt godt kørt af ham. Selvfølgelig
Men han vandt altså med under et minut..
Slet ikke så overlegent som han plejer

Det siger også noget om forventningerne til ham ;)

Han kørte altså (nærmest) alene de sidste 100 km. mens de andre stadig havde hjælpere og mulighed for at tage en tørn i fronten på skift. Skal vi nørde detaljer, så havde han vel Sivakov/Tratnik til at hjælpe en smule i starten men de sidste 50 km. var alene. Det er helt vildt, at det kan lade sig gøre.

Men han så da træt ud til sidst, i modsætning til de store bjergetaper under Touren - der lignede han ofte en der kunne sige "en gang til".
 
Det her bliver mit sidste indlæg. Vi kommer næppe nogen vegne, og jeg tænker, i andre skal have liv at være begejstrede i fred.

Men det her handler jo lige netop ikke om, at man løber en mil på under fire minutter eller en iron man på under otte timer. Det handler om, at man laver den slags overmenneskelige præstationer stort set hver eneste gang, man stiller om til konkurrence.

Altså for god ordens skyld.

Der er i nyere tid ingen, der har vundet giro-tour doublen uden at have snydt. Flere af de store snydere har anset det som umuligt. Pogacar gør det uden at blinke og samtidig krøller han alt konkurrence sammen. I begge løb var det jo som om, han kørte mod junior ryttere.

Manden er exceptionelt god på bakker, enkeltstart og pludseligt også i de helt høje bjerge. Hvem er den sidste rytter i verden, der har været den bedste i alle tre discipliner? (Det er retorisk, jeg tror ikke, en sådan rytter tidlugere har eksisteret)

Hans eneste svaghed ift. Vingegaard - restitutionen - er pludseligt hans største styrke. Det er en opsigtsvækkende omstilling at hans fysiske formåen.

Manden har været i storform hele sæson og har vundet stort set alt, han stiller op i. Man plejede at tale om to formtoppe per sæson for cykelryttere. Det gælder tilsyneladende ikke for Pogacar.

Han starter sæsonen med at køre solo med 82 km tilbage i Strade. Han slutter den med at køre konkurrenterne i smadder med 100 km tilbage af VM. Hvilke andre ryttere har i nyere tid leveret lignende præstationer i et endagsløb? Den eneste, jeg kan komme på er Tom Boonen i 2012 Roubaix, hvor han kørte 50 km udefra.

Mængden af overmenneskelige præstationer gør, at jeg simpelhen ikke kan tro på rent trav. Pogacar redefinerer alle normer for fysisk formåen i cykelsport. Gang på gang. Hvis man ikke ikke tvivler, har man en ekstremt tilgivende tilgang til cykelsportens historie, hvor ALLE de store mestre siden og inklusiv kanibalen himself har været dopet.
 
En gang troede man heller ikke det var muligt at løbe en mil på under fire minutter. Indtil Roger Bannister gjorde det. Da først det var sket blev det pludseligt normalt for eliten og i dag er det normalt for talentfulde ungdomsløbere at gøre det. I mange år blev en 8 timers Ironman også anset for umuligt - i dag er de tæt på at ramme de 7 timer.
Problemet med den sammenligning er vel, at diskussionen ikke så meget går på, at eliten samlet set har løftet sig - det har den nu tydeligvis også - men på, at Pogacar er så markant bedre end de øvrige. Som hvis Bannister i meget lang tid var forblevet den eneste under fire minutter.

At Pogacar er i særklasse, selv blandt fremragende atleter, behøver dog ikke være suspekt. Én skal jo være den bedste nogensinde.

Det største problem i min verden er snarere, at det bliver kedeligt cykelløb, hvis der sker ét ryk langt fra mål, og så kan man sidde tilbage med fornemmelsen, at nu er det hele afgjort. (Det samme sker af og til med Remco og MvdP også). Så simpelt var det ikke i går, og det var faktisk fedt.
 
Jeg må erklære mig enig med Uglen. Denne sæson har været alt, alt for fantastisk. Jeg ville ønske at jeg som Rastapopoulos kunne nyde det der sker, men alle mine alarmklokker ringer.

Og oveni alt dette så har Netflix serien heller ikke hjulpet. Det er jo tydeligt at Pogi fremstilles som den store helt der, nærmest alene, skal kæmpe for at knække den store Stygge Ulv Jumbo Visma.

Og hvis det sidste sæson var indenfor skiven at stille spørgsmål ved Vingegaards renhed, så må det også være ok at stille spørgsmål ved Pogi i år.

Men jeg håber på at næste sæson bliver en hvor der er en mere lige kamp mellem rytterne. Det er det jeg elsker ved cykling og i år har det "bare" været. Pogi er unik. Den historie er for mig kedelig.

Lidt ligesom at diskussionen mellem CR7 og Messi kun rigtig er genial fordi de begge er der.
 
Problemet med den sammenligning er vel, at diskussionen ikke så meget går på, at eliten samlet set har løftet sig - det har den nu tydeligvis også - men på, at Pogacar er så markant bedre end de øvrige. Som hvis Bannister i meget lang tid var forblevet den eneste under fire minutter.

At Pogacar er i særklasse, selv blandt fremragende atleter, behøver dog ikke være suspekt. Én skal jo være den bedste nogensinde.

Det største problem i min verden er snarere, at det bliver kedeligt cykelløb, hvis der sker ét ryk langt fra mål, og så kan man sidde tilbage med fornemmelsen, at nu er det hele afgjort. (Det samme sker af og til med Remco og MvdP også). Så simpelt var det ikke i går, og det var faktisk fedt.
Hele feltet har jo taget et kæmpe ryk de seneste år. Tror det var Valgren der sagde, at han ikke kunne være prof i dag med de watt-tal han vandt Omloop og Amstel med.

Men man skal naturligvis være skeptisk når man ser præstationer som tidligere har været umulige. De fysiske grænser flytter sig bare konstant, og den effekt kulhydrat-indtag under løbene har haft er jo enorm. Uden det havde Pogacars "udflugt" i går været umulig. For få år siden havde de kun energi nok til én times finale. I dag kan de køre tre timer med samme intensitet. Alene fordi de spiser anderledes under løbet.

Personligt hælder jeg fortsat til at tingene foregår naturligt. Primært fordi de førende eksperter på området siger det rent faktisk er muligt at gøre uden doping. Så må historien vise om det er rigtigt.

Tror i øvrigt andre sportsgrene har langt større "problemer" med gråzone produkter, som er tilladt med en læge-dispensation. Det program fodbold og tennis har er jo nærmest en invitation til at få "lov til" at tage cortisol-præperater.
 
Det er lidt svært at lave den ligge, når du opfordrer mig til at vende tilbage 😆

Jeg ved ikke noget særligt om hverken ishockey, løb eller amerikansk fodbold, men Messi vinder ikke alt, han stiller op i. Jeg syntes iøvrigt, det er mere relevant at sammenligne med andre cykelryttere, og alt historik i cykelsporten viser, at når ryttere bevæger sig på et relativt niveau (ift. konkurrenterne), der bare nærmer Pogacars en smule, så har de alle som en snydt.

Men vi behøvet ikke gå ned af den vej. Jeg er helt med på, at mange andre ikke gider den diskussion.

Du mangler Bolt :)
 
Man skal og må selvføgelig godt være skeptisk, men syntes det virker til nogen ikke bare er skeptiske men nærmere skrå sikre (på begge sider :) )

Der er skrevet en del om de ting der har ændret sig i sporten de sidste 20 år, så det vil jeg ikke komme ind på. Men den første jeg så lave vanvidsrit var ikke Pogacar - det var Remco. Endda efter at have været sat i San Sebastian som 19 årig?
De kører på en helt anden måde nu end tidligere og derfor skal man ikke sammenligne med for 20-30 år siden. ALT er anderledes. De er jo proffesionelle i deres tingang allerede som junior ryttere og før - sådan var det ikke dengang. Derfor har sporten rykker sig enormt meget!

at Pogacar er blevet bedre til restitutionen og de høje bjerge skyldes jo specifik træning den vej. Altså dedikation til at blive bedre.

HVIS Pogacar er dopet, så er jeg 95% sikker på at så ryger Remco, MvDP, Van Aert og Vingegaard også.. De smadre også rekorder på stribe, lige et havlt niveau under Pogacar dog.

Usain Bolt gjor det også normalt at løbe under 10. Igennem all time er 54 mand kommet under 9,90. 26 af dem fra 2021 og frem. Altså er det blevet den nye normal. Det sker i alle sportsgræne.
 
Hele feltet har jo taget et kæmpe ryk de seneste år. Tror det var Valgren der sagde, at han ikke kunne være prof i dag med de watt-tal han vandt Omloop og Amstel med.
Absolut, og det er jo også bemærkelsesværdigt. Det er bare en anden (og næsten modsatrettet) diskussion end Pogacars soleklare dominans, hvor han er *så* meget bedre end resten af feltet. (Enige i det øvrige, du skriver).
 
De seneste 10 år er den største vindrrmargen i Giro dell Emila været 14 sekunder. Pogacar kører i dag med 37 km igen og smadrer et uhørt stærkt felt med knap 2 minutter.

Det er fuldstændigt uhørt, at han bare bliver ved med at være i en form, hvor resten af verdenseliten bare kan kigge på som statister.

Det må være nogle helt særlige træningsmetoder, han har tilegnet sig siden sidste sæson, når han kan flytte sig så meget mere end alle andre.

Det er i hvert fald imponerende, at han kan blive ved med at performe som om, at han er den eneste, der kører professionelt, og resten er de rene amatører.
 

Latest posts

Back
Top