New posts

Transfervindue Sommer 2026

  • Thread starter Thread starter Martin Hansen
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 7K
  • Views Views: Views 479K
Transfervindue Sommer 2026
Last edited:
Lige nu denne sommer ville jeg gerne have haft Mortensen yderligere et år. Skal vi tro manden selv, så det meget tæt på. Omvendt synes jeg ikke vi skulle overbyde Brøndby og slet ikke på for to år. På et tidspunkt skulle Mortensen-plastret af, og det har vi alle vidst kunne blive besværligt.
Mortensen skal nok gøre mig til grin, men jeg så ham ikke som andet end en talismand og måske mentor i denne sæson. Klart man ikke skulle overbyde BIF. Og havde han fået en skulderklaps-forlængelse, var han sgu nok også startet mod Poznan.

Jeg tror ikke nødvendigvis det kun handler om transfersum, jvf det med de 15 vs. 30 mio. kr. Jeg tror godt vi kan betale en fornuftig transfersum.
Men hvis en forstærkning pt. koster 6 mio. kr. i årlig løn og en tilsvarende forstærkning kan fås for 3 mio. kr. årligt, så er vi nødt til at vente. Med mindre vi vil sprænge truppens lønhierarki i atomer, og det tror jeg de færreste vil.
Hæng mig ikke op på de nøjagtige lønsummer, det er mest for eksemplets skyld.
Eksemplerne er vilde, men princippet er relevant. Er det sådan, at visse spillere er villige til at gå mærkbart ned i løn sidst i vinduet, så de fx skal have 4m /årligt nu, men 31. August er de ok med 3?

Eller mener du i stedet af dem der er villige til at spille for 3 mio, er nogle andre med samme niveau som dem der skal have 6. Og så må man bare vente - og håbe! - at dem til 3m rent faktisk bliver tilgængelige?

Jeg tror også der ligger noget i det her, selvom jeg også læser CV som om han er overrasket over prisniveauet. Spørgsmålet er, om AGF skal ændre sin lønpolitik, eller om man bare må acceptere at fx et vindue som dette kan ende uden angriber, fordi dem man ønsker ikke blev tilgængelige som man havde troet.

Man kan tillade sig at række den og spontanshoppe, når man har styr på holdet og skal supplere. Det er lidt noget andet at shoppe tilbud på hoteller som afbudsrejse fordi man vil have 5 stjerner, men kun kan/vil betale for 3, hvis man har et godt alternativ på hånden, end hvis man afhænger af at komme hjem med noget.

Vedr. kval.runderne: Jeg har siden maj været enormt tydelig herinde omkring, at det meste handler om lodtrækningsheld.
I mandags var vi et coinflip fra at trække taberen af Thun mod Zabreb. Nu var vi heldige at trække taberen af Klaksvik mod Zalgiris. Det var sygt vigtigt.
Der er ingen walk overs i Europa, og begge modstandere kan blive mere bøvlet end godt er. Men den nuværende trup har rigelig kvalitet til at overvinde den hurdle. Ryger vi ud mod taberen af Klaksvik mod Zalgiris, så vil jeg tillade mig at skyde skylden på træneren og spillerne.

Jeg er i tvivl om det med at regne i sandsynligheder lige nu. Jeg forstår behovet. Men jeg ved ikke om man kan opgøre det sådan, at en nyankommen HCB nødvendigvis ville gøre det bedre end Callø her i juli, og at sandsynligheden for at slå Poznan dermed var steget til fra 40 til 42.
Personligt tror jeg at de store sandsynligheds-udsving kommer af lodtrækning.
Hvis man koger det ind til benet, handler det om hvilken playoff man står i. Jeg tror ikke AGF kunne have købt sig til en favoritrolle mod Poznan. Og måske havde forstærkningen været so-so i runden mod Poznan. Men det ville stadig give flere muligheder, også mod BIF og Lyngby, og så ville vedkommende være klar runden efter.

Hvis AGF er 55-45 favorit i kommende runde, kunne man så ikke meget vel forsvare at hæve det til 58 eller 60, der ville betyde meget for chancen for at kunne være ligeglad med lodtrækningsheldet i playoff?

Nedenstående er ganske informativt, mange tak
EL vs. COL giver ca. det samme i koefficient points. Der er 8 kampe mod jævnt svære modstandere i EL og 6 kampe mod lidt lettere modstandere i COL.
Det tricky er der kan være meget stor forskel på en modstander i COL fra ex. pot 4, 5 eller 6. Du kan få en overkommelig modstander fra Irland i pot 5 som har samlet mange individuelle points - eller du kan få et Bundesliga-hold med samme antal points i form af landets koefficient.
Her er seednings-puljerne i EL noget mere nivelleret ud. Håber det giver mening.
Kan man lave et run COL og ex. vinde en knock out runde, så er der godt med points at hente.

Ja. EL er klart at foretrække på grund af økonomien. Ca. 55 mio. kr. at hente i engangs-gevinst.
Om vi kommer dertil afhænger igen af lodtrækning i EL play off, hvis vi overkommer Klaksvik eller Zalgiris.
Trækker vi Benfica dér, er det jo ligegyldigt om vi havde dygtig 9'er på plads i juni og overtalt Beijmo til at forlænge.
Pt. ligner det at vi har 4/11 chance for at trække en modstander hvor vi vil være favorit.
Omvendt er der 7/11 risiko for at trække en kvalitetsmodstander, som jeg(!) tror vil være for stor en mundfuld uanset tidspunkt for køb af ny 9'er og HCB. Der er mange hold blandt de 7, som antages at være bedre end Poznan.
 
Adamo Nagalos skifte fra PSV til en oprykkerklub i Tyrkiet bliver ikke til noget alligevel. Er det en spiller vi burde forsøge at hente? Han var periodevis fremragende i FCN, men sluttede lidt blandet som jeg lige husker det.
Jeg for sgu Abbew vibes med ham der, solgt alt for dyrt, og nu skal han til en bundklub i Tyrkiet, for at kunne komme videre, det lyder som samme niveau de to forsvarsspillere for FCN har.
 
I forhold til transfers, deres kvalitet og timingen af dem, så ser jeg det sådan her: Vi er nået, hvor vi er nået til, fordi man konsekvent har forsøgt at tænke langsigtet i alle henseender de sidste 10 år +/-. Selvom der hænger en gulerod og dingler foran næsen på klubben - i form af europæisk gruppespil -, så er jeg fortaler for, at man ufravigeligt holder sig til udelukkende at tænke langsigtet. Det betyder måske, at man afgiver nogle oplevelser nu og her, som kunne være fede, men til gengæld kan man konsolidere sig på et højere niveau, som man så i kommende år kan løfte sig fra.

En position, hvor man ikke har tænkt så langsigtet som i mange andre aspekter, er på 9'eren. Nok fordi man havde den luksus, at Patrick Mortensen i mange sæsoner bankede kasser ind. Derfor kunne man tage chancer som Serra og Badji, der realistisk set aldrig bliver andet end fodnoter i klubbens historie. Tiderne er skiftet: Patrick Mortensen blev gammel og langsom, mistede målnæsen, og nu er han væk. Der er ikke råd til at gamble længere, så den skal sidde i skabet. Vi må ikke ende op med at være bundet på en Serra/Badji de næste fire-fem år også.

Så gambler Carsten V. Jensen ved at trække transferen af en 9'er til senere i vinduet? - Det synes jeg ikke. Tværtimod, så synes jeg det ville være at gamble, hvis man satte en bunden opgave, der var at hente en 9'er nu og her. Det er ikke at tænke strategisk langsigtet, og vi risikerer at endnu et fejlslag er forskellen mellem at konsolidere os i subtoppen og at blive en blød mellemvare (igen).

I øvrigt, som jeg ser det, så har vi forsøgt os på to gode muligheder: Lind og Adamsen. Nogle gange kan man strategisk, taktisk og operationelt gøre alting rigtigt, men stadig tabe. Det er en del af gamet. Vi har ingen grund til at tro, at det var halvhjertede forsøg på at hente førnævnte angribere. Nu er de åbenlyse emner væk, og så må man tilbage til at være kølig og prioritere, at vi får succes i kommende år også - med dertilhørende medaljer, pokaler og europæisk gruppespil.

Jeg er ikke tilfreds med truppen, især HCB og 9'eren, men jeg tror på strategien, og jeg håber, vi senere kigger tilbage på det her vindue og siger noget i stil med, at der blev begået nogle genialiteter.
Så de spillere vi har hentet tidligt i vinduerne de sidste 10 +/- år her repræsenteret en større risiko end dem vi har hentet sent?

Er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om, at man identificerer de spillere man gerne vil have, og henter dem hurtigst muligt? Ligeledes tilsikre sig, at man har en kortest mulig periode uden en afløser i truppen (MEM og Solbakken f.eks).

Hvad hvis CV har dårlig mavefornemmelse med alle højre yderstoppere og 9’ere han kan få i dette vindue. Er vi så okay med Storch og Tristan Thomsen indtil vinterpausen? Fordi det om 2-3 år viser sig mere rigtigt?

Som sportschef har man vel et ansvar for, at holdet i løbet af en sæson præstere nogenlunde som man har budget til? Hvis det betyder man spiller med en meget tynd trup de første 6-7 runder, for så at kunne hente de 9-10 point man muligvis har tabt, i de resterende runder, så er det jo perfekt. Sker det ikke, så er det problematisk.

Derudover var man også, meget, bekymret for, at ødelægge dynamikken i truppen i vinterens vindue. Derfor kan det også undre mig, at man er så overbevist om hvilke menneskelige egenskaber nummer 6-7-8 på listen har de sidste 2-4 dage af vinduet. Jeg sidder med en større følelse af, at når man er i gang med de sidste handler meget sent, så er niveau væsentlig mere vigtigt end mennesket. Specielt når man har fået nej af de første 4-5 spillere.
 
Jeg tænker mesterskabet burde give andre og bedre muligheder end i vinters - der var vi ikke mange der regnede med det 😉

På trods af hvor sort flere debattører tegner situationen op, er der vel stadig rimelig sandsynlighed for et Europæisk ligaspil som trækplaster for en ny spiller. Det håber jeg selvom det nærmest lyder som om truppen er elendigt sammensat og man har fejlet på alle parametre strategisk.
Jeg ved ikke om det er mig du henviser til nederst. Nogen er mere vokale end jeg, men generelt er kritikken relativt isoleret til få punkter.

Mit bud er du kom til at smøre lidt for tykt på. Ellers er det ikke befordrende for nogen debat.
 
Jeg ved ikke om det er mig du henviser til nederst. Nogen er mere vokale end jeg, men generelt er kritikken relativt isoleret til få punkter.

Mit bud er du kom til at smøre lidt for tykt på. Ellers er det ikke befordrende for nogen debat.

Den øverste del var måske noget du startede med at skrive. At vi formentlig kiggede på de samme spillere som i vinters. Der håber jeg mesterskabet har åbnet for et større udvalg.

Debat er altid godt men som du skrev her
Jeg synes det mest ærgerlige er, at debatten hele tiden bliver reduceret til 'CV er dum fordi vi mangler en angriber' og 'du er dum, fordi du vil have CV til at betale overpris for en ringe angriber'.
så virker det måske til at køre lidt i ring. Sådan vil det nok være og det er svært at bringe nyt, når vi ikke sidder inde i maskinrummet.
 
Vi mangler pt:
En ny hcb der kan løfte niveau a la Dalsgaard/beijmo
AJ er desværre ikke løsningen og har haft tid til at bevise sig uden held.
Vi skal have Arnstad tilbage på 10ern.
Vi skal have Bech på kanten/10ern igen
Vi skal have købt en ny 9er (nemmere sagt end gjort) der kan bank 10+ mål ind på en sæson.

Før dette er en realitet så er vores europæiske chance meget minimal og ideen om at spille med om medaljer 3 turneringer urealistiske.

For vi ikke suppleret truppen så forventer jeg en yderst middelmådig sæson uden EL gruppespil, hvor top 6 i suppen og pokalen burde være realistiske.

Tror Emmery får årets breakthrough i denne sæson og bliver sæsonens overraskelse.
 
Når man så står i slutningen af august må man håbe dem man har fulgt ikke har andre muligheder, eller måske ikke gider AGF (det er man angiveligt ikke gode til at afklare på forhånd), så man står og skal finde nogen, blandt muligheder man ikke har scoutet grundigt.
Hvorfor skulle AGF dog være særligt dårlige til at finde ud af hvem der kunne være interesseret i at skifte?

Hvorfor kommer det frem i starten af vinduet, at man sør'me ikke kan købe de gode angribere for 25 mio? Det formuleres som et forhold der overrasker. Groft sagt som om CV har forhandlet med sig selv op til, og så rækker ud til klubben, der griner hånligt af et bud på 25 mio og sender chokbølger gennem AGF.
Hvad er det for en spiller Superligaens mest erfarne sportsdirektør troede kunne købes for 25 mio, men som han helt chokeret måtte konstatere koster langt langt mere?

AGF forsøger at bokse lidtover økonomisk vægtklasse, så økonomien er der ikke helt til bare at hente det niveau man ønsker. Så henvender man sig stadig til nogle klubber og spillere, men bliver afvist i første omgang, men det er jo også sådan man finder ud af om det er eller kan blive en mulighed og formentlig noget der sker i stor stil alle steder og næppe resulterer i mange chok. Der er formentlig mange kandidater på listen man har et udmærket kendskab til, inklusiv nogle man kunne hente nu og her men som man ikke tror vil styrke holdet tilstrækkeligt på længere sigt. Kunsten er ikke at have ventet på bedre muligheder senere i vinduet, men ende med en af dem man kunne have hentet nu.
 
Vi mangler pt:
En ny hcb der kan løfte niveau a la Dalsgaard/beijmo
AJ er desværre ikke løsningen og har haft tid til at bevise sig uden held.
Vi skal have Arnstad tilbage på 10ern.
Vi skal have Bech på kanten/10ern igen
Vi skal have købt en ny 9er (nemmere sagt end gjort) der kan bank 10+ mål ind på en sæson.

Før dette er en realitet så er vores europæiske chance meget minimal og ideen om at spille med om medaljer 3 turneringer urealistiske.

For vi ikke suppleret truppen så forventer jeg en yderst middelmådig sæson uden EL gruppespil, hvor top 6 i suppen og pokalen burde være realistiske.

Tror Emmery får årets breakthrough i denne sæson og bliver sæsonens overraskelse.

Ideen om at spille med om medaljer i tre turneringer er yderst urealistisk. Punktum.

Vi har forventeligt en meget, meget nem kamp i EL kvallen i næste runde. Vinder vi den er vi garanterede minimum CoL. Det kan sagtens lade sig gøre.

Ro på.
 
Det er fair at bevisbyrden ligger på mig. Og da jeg ikke har i sinde at lede efter artiklerne med de 35 mio eller spilleren der var tæt på, så frafalder jeg de påstande.

Hvorfor skulle AGF dog være særligt dårlige til at finde ud af hvem der kunne være interesseret i at skifte?

Her er jeg især fokuseret på Lind.
Hvad er det for en spiller Superligaens mest erfarne sportsdirektør troede kunne købes for 25 mio, men som han helt chokeret måtte konstatere koster langt langt mere?
Det er et absolut urimeligt krav fra din side, svarende til jeg spørger præcis hvilken angriber det er man kan købe sidst i august, som man ike kan købe lige nu.

Derudover henviser jeg til min indledende kommentar - CV har styr på alle priser og jeg hævder ikke anderledes længere.

AGF forsøger at bokse lidtover økonomisk vægtklasse, så økonomien er der ikke helt til bare at hente det niveau man ønsker. Så henvender man sig stadig til nogle klubber og spillere, men bliver afvist i første omgang, men det er jo også sådan man finder ud af om det er eller kan blive en mulighed og formentlig noget der sker i stor stil alle steder og næppe resulterer i mange chok. Der er formentlig mange kandidater på listen man har et udmærket kendskab til, inklusiv nogle man kunne hente nu og her men som man ikke tror vil styrke holdet tilstrækkeligt på længere sigt. Kunsten er ikke at have ventet på bedre muligheder senere i vinduet, men ende med en af dem man kunne have hentet nu.
Jeg køber logikken, men den er ikke entydig. Hvis der nu ikke dukker nogen op sidst i vinduet, og ens fallback ikke længere er tilgængelig - og vedkommende er fallback, så reelt ikke en man ønsker at købe.

Skal man så undlade at købe noget, eller købe en spiller på et ringere niveau end man ønsker, fordi NU er man i panik?

Det ér en blindgyde, fordi det bliver stadig set som komplet ansvarsløshed, manglende forståelse for transfermarkedet og krav om bare at købe NOGEN, NU! Og som komplet unuanceret, senest illustreret af @Martinstranger.

Jeg er med på dynamikken, og tilfreds med at være grundig, forberedt og fyldt med omtanke. Og jeg er med på at følge økonomiske planer. Jeg er bare også med på at udfordre planer og tilgange, så man er sikker på de er rigtige, og især at de opdateres ift den virkelighed man står overfor.

Du og Akrobaten holder den fornuftigt, men jeg gider ikke debatten mere. Jeg vil gerne forstå folks argumenter og blive klogere i en verden med begrænset info. Andre vil bare glædes over CV. I Uglens ånd kan vi konstatere at vi ikke ved noget, og at den bedste debat er når vi ser bagud og vurderer hvordan det er gået.

Ich habe fertig
 

Latest posts

Back
Top