Jeg prøver ofte at bilde mig selv ind pokalen er lige så vigtigt, som da jeg voksede op, fordi det var den eneste turnering, hvor hold næsten uanset niveau kunne møde hinanden og hvor underdoggen havde en chance og rent faktisk vandt fra tid til anden. Det er ikke helt væk men den her uskik med at frivillig eller ufrivillig sælge sin hjemmebane fordel og at der er indført dobbelt opgør gør at min interesse også her stille og roligt er ved at forsvinde. Pokalen er ved at udvikle sig til endnu en turnering hvor pengene er vigtigst.
Delen om dobbeltopgør er værst for mig. For det andet har altid kunne være tilfældet, såfremt det hold man mødte ikke kunne mønstre ordenlige forhold, eller andet "gik galt".
Vi har stadig kampe mod Marstal Rise, Tønder og andet på udebaner, hvor charmen lever. Enig i, sådan helt principielt, at det er den del af den turnering, at større hold kommer forbi de helt små stadion. Det må ikke dø.
Men fundamentalt har turneringen også netop handlet om, at HVIS du klarede dig forbi et svært hold i en enkelt brandkamp, så kunne du være heldig at trække et mindre stærkt hold, og næsten nå semifinalen allerede der, selv for de divisionshold.
Men at der nu er dobbeltopgør i kvartfinalen, endda INDEN JUL - det er helt vildt dræbende for min kærlighed til turneringen. Det handler ganske enkelt om, at AGF stadig er underdog hvergang vi møder FCK og BIF i pokalen fx. Mentalt hænger det lidt fast fra 90'erne endnu. At vi så kan trække FCK over 2 kampe ude+hjemme inden vi overhovedet når til semifinalen er... hhmm... trist. Jeg bander og svovler når AGF ryger ud til et mindre hold over 1 enkelt kamp - men det er for fanden en stor del af charmen for mig - at det kan ske. At AGF ryger tidligt ud, og at AGF går i finalen er begge dele nu mindre sandsynligt (føles det som).
Er AGF kontinuerligt tophold, så bør det komme AGF til gode - med ændringen. Så måske man får nyt syn på det - men det vil (gætter jeg på) aldrig smage ligeså godt, som at blæse forbi AaB i kvartfinalen, FCK over 2 kampe i semi, og slå BIF i finalen (den ultimative drøm gennem årene).
Hvis et hold som Fredericia slår os i kamp 1 i en kvartfinale, og vi så vinder over dem i kamp 2, og går videre - så vil det føles skørt tror jeg.