Ja. Der er mange fædre til denne sejr. Uwe også, det er en helt vild statistik holdene har sæsonen efter han er smittet. Håber ikke Brøndby henter ham.
Personligt synes jeg godt nok der var mange svipsere også under Bjørnebye og en dum sammensætning af truppen. Jeg er mere tryg ved CV, trods alt
Ang Serra
Jeg synes ikke han skal med på plus-siden. Mindre minus end før, men ikke på det niveau han burde være. Og - her tager jeg måske fejl - ikke på et niveau hvor klubben kan finde på at køre med ham som starter. Målestokken for nogen virker til st have været at hver kamp han ikke faldt igennem, blev set som en succes. Det gælder nok for et talent, men ikke en dyr herre med Bundesliga-erfaring og forventning om at skulle bære holdet. Det er som JJA. Han er en afholdt mand, der gør sin pligt. Når man skal bruge ham, skifter man ham ind. Ellers glæder man sig over han ikke er nødvendig. Hans spilletid blev drevet af PMs store niveaufald. Serra løftede da han skulle og har fortjent sin guldmedalje. Der er ingen grund til at overbevise mig om Serra er en stand up Guy, der er jeg. Men jeg kan tage fejl mht sportsligt bidrag.
SIB generelt
Det er sjældent sort/hvidt. SIB havde en række gode handler. Men hvis man sætter et mere fuldstændigt billede op, og vægter med hvor stor en del af AGFs økonomi han bandt i de pågældende spillerne, bliver det mindre favorabelt.
JJA, Wahlstedt, Gyamfi, Badji og Arnstad. Sidstnævnte har vist sig at være et solidt hit. Alle andre er dyre fejlskud.
Målt på lønkroner investeret giver det måske et plus. Målt på transferkroner, tror jeg vi er solidt i rødt.
Jeg har SIB lidt over David. Generelt god indsats og ok resultater. Men da det galt, kastede han alvorligt grus i maskineriet og satte klubben langt tilbage. Jeg ved det provokerer mange, men det er ikke intentionen og jeg håber i gider læse argumentet. Davids afslutning bragte AGF i alvorlig fare. SIBs afslutning var en seriøs hæmsko. To store negative begivenheder, hvor jeg vægter Davids som værst. Men også to negative begivenheder klubben fik rettet op på efterfølgende.
De fleste herinde har David som stor helt og nærdødsoplevelsen som noget man ser bort fra i evalueringen. Det er fair, jeg gør det anderledes.
Edit: og når jeg siger man ser bort fra nærdødsoplevelsen, er det fair at sige jeg ser bort fra de gode ting. Sandheden er nok, at jeg ser vejen op som givet af de økonomiske omstændigheder, og vægter evnen til at undgå setbacks meget højt. Det er perspektiv. Andre tilgiver fejlskudfejlskudene (uden at glemme eller ignorere dem!) og vægter dem lavere end det der lykkedes. Det er også fair, og giver sikkert generelt et lykkeligere liv.