Jeg var meget frustreret efter kampen i går, og jeg har ledt og ledt efter forklaringer på, hvorfor vi er faldet så meget i bundniveau siden foråret.
Men når man tæller alle mellemregningerne med, så er det jo til at forstå, og vi må nok acceptere mindst en håndfuld kampe - og sikkert mere - hvor vi er et stykke under niveauet fra sidste sæson. Mon ikke de her faktorer spiller ind:
1: Der er blevet revet et defensivt skelet ud af holdet med afgangen/pausen fra Dalsgaard, Beijmo og Hansen. Det kan selvfølgelig mærkes. Relationer, rutine og generelt højt niveau er væk, og det tager lang tid at genskabe. Desværre.
2: Mesterskabet har skabt en enorm selvtillid, men mon ikke også det er lidt sværere at nå at lade op på en kort sommerpause, når man også skal fordøje så enorm en mængde adrenalinsus, opmærksomhed osv.? Poznan-kampen især på udebane har så ikke gjort det nemmere, fordi indtrykkene bare bliver ved med at skylle ind over os alle sammen.
3: 'Endelig' bliver vi ramt af alle de skader, vi næsten var forskånet for sidste år. For få spillere har haft en perfekt opstart med fuld energi og masser af ressourcer til de svære perioder.
Jeg håber, det bliver en kæmpe gevinst at få nye spillere ind på holdet. Hvis de næste uger byder på fx. Gretarsson, Øhlenschlæger og Botheim, så vil situationen jo være markant anderledes med frisk energi og taktisk og fysisk fleksibilitet for trænerstaben.
Og så har vi jo nærmest fået en ny spiller i går. At James har oplevet sådan en kamp - hvad kan det ikke føre til?! Den måde han timer assisten fra Knudsen er jo afsindig for en 18-årig i den kulisse. At have den timing, den ro og det spark på samme tid som ung spiller
