AGF's overordnede strategi vs. de andre
Hvis det var sådan ville jeg også være bekymret, men det synes jeg vitterligt ikke er tilfældet. Der bliver investeret meget i faciliteter og omkring holdet og det sportslige budget er støt stigende. Hvis vi strammer livremmen er det i hvert fald kun fordi livremmen virker meget større og så er der nogle der synes vi straks skal fylde vommen for at fylde livremmen ud frem for at gøre det lidt mere gradvist. Stadion kommer til at hjælpe både direkte og indirekte, men det handler også om at bygge fundamentet op så vi kontinuerligt kan ligge i toppen og sælge spillere osv. Det bliver selvfølgelig lidt gentagelse af det vi har snakket om igennem et stykke tid, men det er jo også bare lidt uklart for os at vide hvordan økonomien ser ud de næste par år. Jeg mener ikke at VI kan eller skal være med i det våbenkapløb som Brøndby ER med i selvom de påstår noget andet, men vi skal selvfølgelig lægge på sæson efter sæson. Kommer vi så længere bagud i absolutte tal? Ja, og sådan har det været i hele den periode hvor vi har været i gang med at vende skuden, men sportsligt og økonomisk er vi alligevel et langt bedre sted hvor en position som permanent subtophold og dernæst tophold faktisk virker realistisk.Der er satme bundet meget håb op i det nye stadion og hvor skelsættende det blive for AGF og hvordan det kan katapultere os op omkring FCM og BIF. Jeg glæder mig til at se om JN og Founais til den tid også kan huske alt det de har sagt mens vi disse år strammer livremmen ind og lader de 4 andre klubber om medaljeambitionerne.
For hvert transfervindue der lukker uden specielt store ambitioner fra AGF, og vi kommer længere og længere væk fra de store klubber, frygter jeg at vi i 2026 er så langt fra de andre, at udmeldingen i stedet bliver, at vi ikke kan indhente dem og derfor må stole på processen med en langsom opbygning og moderate sportslige ambitioner. Jeg er alvorligt bekymret for at opførelsen af det nye stadion bliver en sportslig sovepude og en undskyldning for ikke at tage nogen ricisi i transfermarkedet.