Det er korrekt, at aktiekursen påvirkes af udbud og efterspørgsel, men antallet af aktier i sig selv siger ikke noget om selskabets værdi. Det afgørende er markedsværdien (aktiekurs × antal aktier) samt markedets forventninger til fremtiden.
Hvis der udstedes flere aktier uden at der tilføres kapital, vil kursen alt andet lige falde. Men ved en emission tilføres der netop kapital, og derfor er sammenhængen ikke så simpel.
Et godt eksempel er aktiesplit, som Novo Nordisk har foretaget flere gange. Her bliver aktiekursen lavere, fordi der kommer flere aktier i omløb, men selskabets værdi ændres ikke – til gengæld øges likviditeten og tilgængeligheden for investorer.
I AGFs tilfælde var der tale om en rettet emission, der gennemføres til markedskurs eller højere. Det betyder, at eksisterende aktionærer ikke bliver udvandet økonomisk, og effekten på kursen afhænger primært af, hvordan markedet vurderer anvendelsen af den tilførte kapital. Brøndbys seneste emission var derimod en nyemission med fortegningsret, hvor alle aktionærer havde mulighed for at deltage. Eventuel udvanding opstår kun, hvis man vælger ikke at tegne nye aktier.
Mange aktier i omløb i sig selv forhindrer ikke en høj kurs. Det er selskabets indtjening, vækstforventninger og markedets tillid, der i sidste ende bestemmer værdien.
AGF har 545 millioner aktier, og der handles cirka 100.000 dagligt.