Skal vi ikke tillade hinanden lidt abstraktion, det ved jeg du er i stand til. Jeg så naturligvis ikke Gyamfi, ligesom Badji mig bekendt heller ikke var til stede. Eller, jeg havde ikke ret godt overblik, så jeg aner ikke hvem der var med.
Din logik halter i mine øjne og det påpeger jeg. Som du formulerede det, var det et spørgsmål om at være der næste sæson. I den optik er alle kontraktudløb og evt salg ensbetydende med begrænset fejring.
Du anlægger et alternativt/nuanceret perspektiv nedenfor, jeg gerne vil forholde mig til dernede.
PM forhandler sikkert også et andet sted, Kahl også, og Dalsgaard overvejer. Kevin Y kan have noget i gang, Bech, Arnstad, Serra, Gift Links eller andre.
Gør det en forskel om man overvejer FCK/FCM eller skifte til udlandet / hjem til gården? I så fald skulle man sige det. Men hvis Beijmo havde en afsøgning med fx en klub i bundesligaen og FCK, men FCK var mere seriøse efter søndag, hvad så. Kunne Beijmo så sige det var 50/50 mellem klubberne og dermed feste halvhjertet?
Ville det ikke have været den ultimative dårlige stil at skriger 'fuck jer, røvhuller, jeg smutter måske til Parken'.
Hvis en kone ønsker at forlade manden og fortæller ham det lige op til sølvbryllupsfesten ... så er det måske ikke til selve festen hun stiller sig op og annoncerer til alle hun har tænkt sig at skride og præsenterer sin nye elsker.
Men analogien holder ikke. Der er tale om en fejring for noget man har opnået sammen som et team. Og Århus har hungret efter en pokalfejring i 30 år. Dertil er et fodboldhold noget der går væsentligt ud over de enkelte spillere, og det gælder ikke på samme måde i et ægteskab.
Jeg forstår ikke:
1) hvorfor Beijmo, der har leveret fuld indsats hele sæsonen og været central i at opnå det mesterskab, ikke skulle have lov til at feste igennem med sine holdkammerater
2) hvorfor Beijmo ikke skulle have lov til at nyde den fest med de mange fans. Det må sgu være berusende at være midtpunkt i en sådan fejring. Og det indebærer også at man må råbe 'kom så de Hviii' og at synes klubben, byen, fans og holdkammerater er det fedeste mennesker i verden lige nu
3) hvorfor han skulle få en fejring af mesterskabet til at handle om hans kontraktuelle fremtid. Det handlede om at fejre mesterskabet.
Nu paraciterer jeg måske dig, men du skrev, at Gyamfi skulle have en særlig plads i køen på grund af sin kontraktlængde. Den kommentar er jo i bedste fald ligegyldig, hvis knægten ikke er der.
I fodbold - som i visse andre brancher - findes der følelser og had-kærlighedsforhold. Det er en del af det, der gør sporten interessant. Det er det, klubberne lever af, og som vi andre sluger råt. Netop de forhold gør, at det for nogle betyder mere eller mindre om en spiller skifter til eller fra en anden klub. Var Beijmo skiftet til udlandet, havde det været noget andet - så havde det passet med hans udtaler som “AGF eller udlandet”.
Tobias Bech havde jo været en markant sjovere gæst for Farzam end Beijmo er - og nogensinde bliver - men han har takket nej til at komme. Man kan kun gætte på hvorfor, men jeg tror blandt andet, det skyldes, at han ikke ønsker at sidde og sige en masse for derefter kort tid efter at skifte klub. Beijmo har derimod takket ja og fortalt, at det for ham kun er AGF i Danmark.
Jeg er pisse ligeglad med Beijmo. Han er en middelmådig fodboldspiller sammenlignet med vores bedste. Ingen er uundværlig. Men hans aktive søgen efter opmærksomhed og søgelys, og derpå italesættelse om hvor vigtig Aarhus og AGF er for ham, synes jeg bare er underlig. Det virker selvhøjtideligt og selviscenesættende, og det tiltaler mig ikke. Måske især fordi jeg selv er det stik modsatte.
Jeg synes ofte, de stille mennesker lever de bedste liv, og Beijmos ekstreme behov for anerkendelse fra presse, fans osv. virker næsten besættende. Han må selvfølgelig fejre det, som han vil, men jeg ville bare selv have grebet det anderledes an. Jeg havde blandt andet ikke stillet op i en transferpodcast.
Måske ville jeg også blive såret, hvis min kone til vores sølvbryllup - som i øvrigt nærmer sig - sagde, at hun ville skilles. Men næsten hellere dét, end at hun siger, hun elsker mig, men lige bliver en uge ekstra på Maldiverne, fordi naboen kommer derned.
Han må gerne skifte, og han må gøre hvad han vil. Han lever tydeligvis af folk forguder og anerkender ham, og fred med det.