New posts

Kamptråd Champions league kval. runde 2: AGF - Lech Poznan, tirsdag 21. Juli kl 19.00

Hvordan bliver udgangspunktet for kamp nr 2


  • Total voters
    84
  • This poll will close: .
Kamptråd Champions league kval. runde 2: AGF - Lech Poznan, tirsdag 21. Juli kl 19.00
Mediano har lavet en optakt om de europæiske kampe i denne uge. De lagde hårdt ud med at skulle gætte på, hvor mange hold der går videre. Der blev gættet på 3 hold fra begge eksperter, men den ene rettede til 4 hold, da han fik forklaret at AGF ikke kan ryge ud i denne runde. Så det var en hård start! Han var dog undskyldt, da han vist mest var med for at snakke om Poznan og Besiktas.

Ellers var snakken om AGF-Poznan mest, at de var chokeret over, at Poznan ikke blev regnet for større favoritter. De lød ikke positive på AGFs vegne. Der blev selvfølgelig snakket højre forsvarsside og angrebet. Dog med en snak om at det kan blive spændende med Bech.
 
Det er vel især optakten til kampene, det er ret anderledes og selvfølgelig især udekampene, hvor man blandt andet hører historier om fans der stiller op foran hoteller og laver larm om natten og i det hele taget er det bare uvisheden om, hvad der møder en, som fylder mere end man har brug for.

Virkelig fin forklaring. Men jeg forstår det fortsat ikke helt.

Første gang, jeg talte i et kamera, var jeg nervøs i 30 sekunder. Men efterfølgende har det ikke rørt mig. Første gang, jeg gik op på en scene og tog trommestikkerne i hånden, var jeg nervøs under det indledende nummer, men derefter kørte det, og efterfølgende har adrenalinen givet mig et boost.

Sådan har det med alt, og jeg er kke professionel fodboldspiller med trænere i alle afskygninger inklusive mentalmodellerne.
Jeg har heller ikke nogensinde været beriget med så mange holdkammerater, der har stået foran samme opgave, hvor nogle endda er temmelig garvede og har kunnet støtte mig med deres erfaring.

Derfor forstår jeg ikke begrebet "at skulle lære at spille i Europa."
 
Virkelig fin forklaring. Men jeg forstår det fortsat ikke helt.

Første gang, jeg talte i et kamera, var jeg nervøs i 30 sekunder. Men efterfølgende har det ikke rørt mig. Første gang, jeg gik op på en scene og tog trommestikkerne i hånden, var jeg nervøs under det indledende nummer, men derefter kørte det, og efterfølgende har adrenalinen givet mig et boost.

Sådan har det med alt, og jeg er kke professionel fodboldspiller med trænere i alle afskygninger inklusive mentalmodellerne.
Jeg har heller ikke nogensinde været beriget med så mange holdkammerater, der har stået foran samme opgave, hvor nogle endda er temmelig garvede og har kunnet støtte mig med deres erfaring.

Derfor forstår jeg ikke begrebet "at skulle lære at spille i Europa."
Meget enig. Og hvor mange spillere, der starter i morgen har iø været med for os i europæisk sammenhæng før?

Jeg tror mesterskabsspillet, det hårde pres og de intense kampe mod især FCM har rustet os OK.
 
Jeg hører det konstant, det med at lære at spille i Europa, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad det betyder.

Fodboldreglerne virker til at være nogenlunde ens. Man spiller én kamp på hjemmebane og én kamp på udebane, hvor forskellen på at spille i Parken og mange andre stadions i det store udland umiddelbart er smædesangene og sproget, som de bliver afsunget på.

Hvad er det, der gør det ekstra svært at europæiske kampe, når man ser bort fra holdenes respektive niveau?

Ja, der bobler utvivlsomt mere mosekonebryg i den polske keddel end i Fredericias ditto, og der er længere fra Fredensvang til Poznan end til Farum, selv om de dog sikkert snupper en flyvemaskine til vodkaland modsat den normale bus til Bordeauxs vasalstat i det nordsjællandske.

Ter fodboldspilleres nerver sig anderledes, når stadionspeakeren ikke taler dansk, eller hvad er forklaringen?

Jeg er helt oprigtigt nysgerrig for at få opklaret, hvorfor det kræver særlig erfaring at spille uden for landets grænser.
Fordi de udenlandske hold spiller på en anden måde. For eksempel er de engelske hold mere vant til at spille fysiske kampe, de italienske hold har i de fleste tilfælde en betondefensiv der kan være svær at bryde op, osv osv.
 
Virkelig fin forklaring. Men jeg forstår det fortsat ikke helt.

Første gang, jeg talte i et kamera, var jeg nervøs i 30 sekunder. Men efterfølgende har det ikke rørt mig. Første gang, jeg gik op på en scene og tog trommestikkerne i hånden, var jeg nervøs under det indledende nummer, men derefter kørte det, og efterfølgende har adrenalinen givet mig et boost.

Sådan har det med alt, og jeg er kke professionel fodboldspiller med trænere i alle afskygninger inklusive mentalmodellerne.
Jeg har heller ikke nogensinde været beriget med så mange holdkammerater, der har stået foran samme opgave, hvor nogle endda er temmelig garvede og har kunnet støtte mig med deres erfaring.

Derfor forstår jeg ikke begrebet "at skulle lære at spille i Europa."
Her er nogle bud.

En væsentlig del er at skulle spille to gange om ugen 12 gange på et efterår.
Dels er det fysisk krævende.
Og dels minimerer det den normale træning, fordi meget går op i kamp, rejsedage og let træning før kampen.
Det kræver en stab og trup der ved hvordan man håndterer den slags. Kan være svært når man ikke er vant til det.

Så er der spændingsmomentet - det kan være virkeligt svært at spille en ret vigtig europæisk kamp om torsdagen, og så derefter stå på Lyngby Stadion søndag kl. 14.

Man skal vide hvordan man begår sig i nye omgivelser. Hvis dommeren nu lægger en helt anden linje, end den man er nogenlunde vant til i ligaen. Hvilke små tricks kan man selv benytte, og hvad bliver man udsat for.

Desuden er det ret anderledes at møde helt andre modstandere. I ligaen kender vi alle hold ud og ind, men i Europa møder vi et nyt hold hver gang. Man skal måske spille lidt anderledes, og der er større forskel på ude og hjemme end i den hjemlige liga.

Og så er der det praktiske. Sove på nye hoteller, spise fremmed mad, køre i nye busser til/fra stadion, hotel og lufthavn, måske lidt chikane fra modstanderholdets fans, spille på et nyt stadion. Mit indtryk er at fodboldspillere er vanedyr, som har det bedst med gentagelser.
Noget kan man planlægge sig ud af, eks. ved at tage egen kok med, og få transporteret ens egen spillerbus til den fremmede lufthavn. Jeg så på Twitter at Poznans normale spillerbus stod klar til dem i Billund i dag.
 
Jeg hører det konstant, det med at lære at spille i Europa, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad det betyder.

Fodboldreglerne virker til at være nogenlunde ens. Man spiller én kamp på hjemmebane og én kamp på udebane, hvor forskellen på at spille i Parken og mange andre stadions i det store udland umiddelbart er smædesangene og sproget, som de bliver afsunget på.

Hvad er det, der gør det ekstra svært at europæiske kampe, når man ser bort fra holdenes respektive niveau?

Ja, der bobler utvivlsomt mere mosekonebryg i den polske keddel end i Fredericias ditto, og der er længere fra Fredensvang til Poznan end til Farum, selv om de dog sikkert snupper en flyvemaskine til vodkaland modsat den normale bus til Bordeauxs vasalstat i det nordsjællandske.

Ter fodboldspilleres nerver sig anderledes, når stadionspeakeren ikke taler dansk, eller hvad er forklaringen?

Jeg er helt oprigtigt nysgerrig for at få opklaret, hvorfor det kræver særlig erfaring at spille uden for landets grænser.
Kampen i går viste meget godt, hvordan linjen er forskellig mellem en dansk dommer og en dommer fra et andet europæisk land. Det er noget man fanger hurtigt hvis man har erfaring

Dertil er forholdene noget helt andet. Poznan vil gøre alt for at gøre vores oplevelse i Polen for et helvede. Derfor er det også vigtigt vi har en stor stab til rådighed for, at sikre nogle af de mest basale regler osv bliver overholdt.

Derudover er alt i Danmark jo kendt. Spillerne kender dommerne, AGF var i Herning 3 gange sidste år og kender faciliteterne der.

Mener det var FCK der for 10-12 år siden ikke kunne komme i deres omklædning til tiden, fordi ham der styrede stadion i udlandet havde glemt nøglen osv.
 
Hvad er det, der gør det ekstra svært at europæiske kampe, når man ser bort fra holdenes respektive niveau?

- Tempoet er anderledes.
- Dommerlinjen er som regel også anderledes.
- Rejser midt i en sæson med overnatning.
- Meget mere forberedelse. Kan stadig ikke fatte, AGF ikke vidste Larne spillede på en smallere bane end hvad vi plejede.
- Bare mere ståhej som sætter sig mentalt.

Og sikkert mere. Steinlein havde ret, da han sagde, FCM skulle lære at spille i Europa. Det tog også FCK noget tid før de mestrede det.
 
Første gang, jeg talte i et kamera, var jeg nervøs i 30 sekunder. Men efterfølgende har det ikke rørt mig. Første gang, jeg gik op på en scene og tog trommestikkerne i hånden, var jeg nervøs under det indledende nummer, men derefter kørte det, og efterfølgende har adrenalinen givet mig et boost.

Og nogle tager årevis om at nå dertil :D
 
Det kender jeg også...

Både som lærer og tillidsrepræsentant, sanger i et band og optrædende på TV

Da jeg første gang i praktik som lærer skulle undervise en klasse var jeg pænt nervøs. Da jeg snakkede med mine studiekammerater efter, sagde de, at jeg overhovedet ikke virkede nervøs..

Hvis man ellers er godt forberedt, så er den nervøsitet, noget man selv bærer indeni.
De andre ved det jo ikke

:)
 
- Tempoet er anderledes.
- Dommerlinjen er som regel også anderledes.
- Rejser midt i en sæson med overnatning.
- Meget mere forberedelse. Kan stadig ikke fatte, AGF ikke vidste Larne spillede på en smallere bane end hvad vi plejede.
- Bare mere ståhej som sætter sig mentalt.

Og sikkert mere. Steinlein havde ret, da han sagde, FCM skulle lære at spille i Europa. Det tog også FCK noget tid før de mestrede det.
Jeg snakkede med Ove P i Sydafrika på træningsturen til Sydafrika i 2006. Dengang sagde han i nogenlunde fortrolighed (og det var vist fint, når man tænker på, hvad sæsonen endte med) at det var fedt med en tur til meget uvante forhold. Han var træt af, hvor påvirkede Esbjergs spillere havde været over forholdene i Baltikum under en Europa Cup-kamp derover.

Der er sket meget på 20 år, og mange spillere har været med ungdomslandshold, men man skal ikke undervurdere det.
 
Jeg snakkede med Ove P i Sydafrika på træningsturen til Sydafrika i 2006. Dengang sagde han i nogenlunde fortrolighed (og det var vist fint, når man tænker på, hvad sæsonen endte med) at det var fedt med en tur til meget uvante forhold. Han var træt af, hvor påvirkede Esbjergs spillere havde været over forholdene i Baltikum under en Europa Cup-kamp derover.

Der er sket meget på 20 år, og mange spillere har været med ungdomslandshold, men man skal ikke undervurdere det.
Man skal så også huske alt det fede ved det, spillerne drømmer om den slags kampe og har gjort det siden de var små. De fleste af spillerne, har i øvrigt oplevet den slags forhold med U-Landsholdende, MA og KY har prøvet det der var langt vildere end at skulle et smut til Polen. Med den mentaltræner spillerne har til rådighed i AGF, så tror jeg ikke på at det bliver et problem, det bliver vendt til noget positivt, det er et tegn på at man ikke bare er en almindelig fodboldspiller, på et almindeligt Superliga hold, men at man hører til iblandt de bedste, og derfor har fortjent at opleve det her. Derudover har Rasmus Carstensen spillet et år i klubben, og vi har en assistenttræner der har været træner der nede, der er ikke noget der kommer til at overraske.
 

Latest posts

Back
Top