New posts

Artikler om El Cambio Academy

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 491
  • Views Views: Views 39K
Artikler om El Cambio Academy
Den her fine artikel med interview af Thomas Thor har vist ikke været bragt herinde før (ellers bliver det et genoptryk):


Der går i dag 66 elever på akademiet med en fordeling på 75 % drenge og 25 % piger, som alle er på fuldt stipendium, til de er færdige med deres uddannelse.

– Til januar forventer vi at tage 12-14 spillere yderligere ind, så vi rammer 80 spillere. Til næste år er der også fokus på, at få tre-fire piger ind på 10 år, siger El Cambio-grundlæggeren.
I oktober 2024 åbnede AGF sit eget akademi på Fredensvang, hvor cirka 20 spillere bor fast. Når El Cambios spillere er på besøg er de en del af hverdagen på akademiet, og samarbejdet fungerer fortrinligt, fortæller Thomas Thor.

– Det har kørt rigtig godt, og jeg vil gerne sende stor cadeau til AGF’s ungdomsspillere og trænere. De har taget rigtigt godt imod, og der er en sindssygt god energi omkring børnene. Der er en fed kultur i forbindelse med besøgene, og det skaber en god vekselvirkning. AGF’s drenge lader vores drenge blive DJ’s i omklædningsrummet, og så kommer der afrikanske rytmer. Det er god lir, og det er også vigtigt, at det sociale spiller, fortæller El Cambio-grundlæggeren.
– Det har været en oplevelse for dem at komme til Danmark og blive mødt af, at her kommer man til tiden. Vi er også i gang med at lave en europæisk Afrika-kultur hos os, så skridtet er ikke så stort, men der er bare forskel. Derudover er faciliteterne jo bedre, og træningerne er mere taktisk prægede. Hos os ønsker vi at udvikle individualister, stærke typer, der kan være afgørende på den sidste tredjedel. Tekniske, eksplosive spillere. Det gør vi ikke ved at lave rigtig meget taktisk træning. Det tilføjer vi senere hen. Det har de oplevet i AGF. Vi arbejder enormt individuelt i håbet om at skabe spillere til AGF, som kan komme med noget xfaktor, fortæller Thomas Thor.
– Vores topspillere, vil jeg vurdere, er toppen på AGF’s akademi. Så har vi også en gruppe, der ikke er gode nok til AGF og nogle, der er på niveau. Efter min mening, skal vi levere topspillere til AGF, for de skal overhale alle de andre. Det er tanken. Vi kan ikke komme og levere endnu en metervare. Vi skal overhale de andre, og dem har vi nogle stykker af per årgang, siger Thomas Thor.
– James er angriber. Han er en type, der linker godt op med andre spillere. Han har en god afslutningsfod, og han er sulten efter mål. Han jagter scoringer som få andre, og det stråler ud af ham. Scorer han, går han amok. Brænder han, skriger han til himlen. Han er en rigtig angriber, der har mange mål i sig. Han er også klart topscorer på det ugandiske U17-landshold og en spiller, som A-landsholdet allerede gerne vil indlemme nu, fortæller Thomas.

– Isma er en kontrollerende midtbanespiller. En 6’er i jeres system. Dygtig på bolden, intelligent og har et kæmpe potentiale. Han kan lave mange fejl til tider, men det skyldes, at han lægger sit spil på et højt niveau og tør satse. En spiller, jeg forventer mig meget af.

– Torach er primært ude på siden som back eller inde centralt i forsvaret. Han er ikke Tingager-høj, så han er nok bedst ude på siden. Han har en god indlægsfod og et godt gennembrudsspil. Han er god en-mod-en defensivt.

– Hamza har fungeret som midterforsvarer, men vi prøver ham af som sekser nu, så han kan spille to positioner. Han er en leder af en anden verden. Han får alle omkring sig op på et højere niveau. En fin teknik, stærke lederegenskaber og en god fysisk pakke.
 
Man/FCN kan åbenbart godt lave forhåndskontrakter med spillere under 18. FCN har i hvert fald lavet en kontrakt med en spiller da han var 16 og kommer nu til DK når han er fyldt 18.
Så kan GF vel gøre det samme med nogle El Cambio spillerne?
Som jeg forstår det kan El Campio skrive kontrakt med dem når de fylder 16, men man kan ikke bare automatisk overdrage kontrakten til AGF - spilleren skal også acceptere. Jeg tror ikke det er anderledes på Right to Dream, de har bare gjort det flere gange end El Campio.
 
I øvrigt, så så jeg et sted hvor det diskuteres om James Bogere skulle være aktuel til AFCON med Uganda.

"El Cambio Academy founder Thomas Thor describes Bogere as a player with rare talent and a bright future ahead.

“James Bogere is ready to play for the Uganda Cranes. If he’s called up for the AFCON tournament later this year, we shall all be happy,” Thor said."


 
1-0 til Uganda efter første halvleg.
Senegal presser på og Ugandas keeper har haft rigtig mange flotte redninger.
Bogere har ikke fået så meget at arbejde med.
Han har til gengæld fået en advarsel der desværre giver karantæne i næste kamp hvis de går videre.

Ssengoba Hamza som er anfører for Uganda synes jeg ser rigtig spændende ud også.
Han virker stensikker i alt hvad han laver
 
Hvem så anden halvleg? Jeg havde pigerne med på moesgaard.
Flot at de er videre, synd at bogere er ude af sidste kamp
Selv om Bogere er ude, så er det vel lidt for tidligt helt at konkludere, at den næste kamp bliver den sidste kamp.

Uganda skal møde vinderen af Tyskland - Burkina Faso. Ved pausen fører Burkina Faso 1-0, til trods for at Tyskland har flere spillere, der allerede har spillet førsteholdsfodbold og europæiske kampe for Bayern München, Bayer Leverkusen og Eintracht Frankfurt. Uden at kende de pågældende ser det talentfuldt ud. Skulle Tyskland få vendt kampen, vil det også være lidt af et udstillingsvindue for de ugandiske (hedder det det?) spillere med sådan en ottendelsfinale.
 
Man må formode at AGF hente de 3 El Cambio spillere Sengooba, Torach og Bogere til februar. Så kan de få et halvt år på U19, mens de træner mwd Superliga. Fysisk har de allerede "superligakroppe". James Bogere ligner en kommende 9er. Stærk i link up. fart, fysik og 1vs1 egenskaber samt en god afslutter.

Udover de 3, ser Isma Magala (09) meget spændende ud som offensiv midtbane. Derudover er der en talentfuld midtbane, Arnold Kayemba (11), der også er med omkring Uganda U17. Han har også været i Århus.
 
Man må formode at AGF hente de 3 El Cambio spillere Sengooba, Torach og Bogere til februar. Så kan de få et halvt år på U19, mens de træner mwd Superliga. Fysisk har de allerede "superligakroppe". James Bogere ligner en kommende 9er. Stærk i link up. fart, fysik og 1vs1 egenskaber samt en god afslutter.

Udover de 3, ser Isma Magala (09) meget spændende ud som offensiv midtbane. Derudover er der en talentfuld midtbane, Arnold Kayemba (11), der også er med omkring Uganda U17. Han har også været i Århus.
Et virkelig spændende kuld!!!
 

Latest posts

Back
Top