Der skal nok nærmest en disclaimer på for nogle, når jeg svarer på den slags…
Olien i Venezuela er overvurderet af Chavez, infrastrukturen er elendig og nedslidt og break-even for at hente det op er $80 vs $60 i markedet generelt. Trump citeres også for at have modtaget/være lovet nogle mio tønder olie (svarende til to dages amerikansk forbrug), som han personligt varetager. Økonomisk trivielt for USA - især når han konsekvent overdriver alle positive effekter, og ikke noget der står mål med de økonomiske omkostninger... bortset fra staten bærer omkostninger til militære operationer, mens Trump varetager gevinsterne personligt.
Overordnet set gik det jo sådan set fint under Chavez. Da nogle af værdierne endelig kom befolkningen til gode var der som sagt et dramatisk fald i fattigdom og stigning i adgang til skole og sundhedsvæsen. Man gjorde vel to store fejl: man tog ikke al magt fra det gamle aristokrati/oligarki, så det er dem der lige siden har samarbejdet med amerikanerne om at undergrave demokratiet og man havde ikke nok fokus på at differentiere økonomien mens man kunne. Siden faldt oliepriserne og Obama indførte sanktioner der igen førte til fattigdom og hungersnød. Min opfattelse er at man tildels har vendt det igen, netop ved at styrke andre brancher mens man ikke har haft olieindtægter af betydning, men landet kan selvfølgelig ikke rigtig fungere under den slags sanktioner.
Olieselskaberne kan som du nævner få udgifterne betalt af staten, så det behøver ikke koste dem noget, tværtimod, og der falder selvfølgelig også noget af direkte til Trump-regimet. USA har et ekstremt behov for energi til alle deres datacentre og de kan forhindre andre lande i at få fat på olien, så på den måde kan den også stadig være en faktor. Der er også andre værdier man kan stjæle og så er det under alle omstændigheder brugbart for militær- og sikkerhedsindustrien. Man kan nævne en del grunde til destabilisere Venezuela, der er mange måder at tjene penge på, men man skal nok heller ikke overse de mere smålige personlige forhold som at Trump har et udestående efter at regimeskiftet mislykkedes sidst, Rubios forhold til Cuba og Miller der bare gerne vil slå nogle brune mennesker ihjel, osv. Trumps forhold til Grønland handler nok, udover mineraler, også om at være en præsident der udvider landets territorium, den form for ambitioner enhver fascistisk leder har (og det kan være han har travlt fordi han er ved at blive for dement eller snart kreperer.)
Krugman drager parallellen til Europa før nationalstaterne, hvor krige lande imellem var styrende familiers anliggender om personlig vinding.
Jeg vil nok sige at første verdenskrig var enden på det gamle system, det var jo der bl.a. det Habsburgske dynasti og Osmanniske Rige blev opløst, men ikke længe efter at Tyskland og Italien blev skabt som nationalstater så det er måske også Krugmans udlægning krologisk. Nutidige diktatorer og oligarker ligner selvfølgelig meget det samme, men det er klart at ligheden også bliver meget slående med et mafiastyre i USA hvor så meget handler om lederens helt personlige ego og grådighed og forhold til andre tilsvarende autokrater han kan opdele fysiske og økonomiske territorier med.
Det trister mig mere ned, end pisser mig af efterhånden, især kombineret med Trump nu har en væbnet militsia i form af ICE. Og læsning af Anne Applebaums 'Autocracy Inc' bidrager yderligere til nedtristningen.
Jeg har ikke læst den, det skulle jeg måske, men så kan du fortælle mig om jeg tager fejl - Applebaum dukker jo op rundt omkring og også på dansk tv og det bekræfter næsten i sig selv min opfattelse af hende som en af dem der mangler selvkritik på den vestlige verdens vegne. Altså at hun mener at de her autokratier er noget der eksisterer derude i opposition til vores fredelige demokratier, som de samarbejder om at overvinde. For mig at se er de autokratier noget vi har skabt og vedbliver at skabe og vedligeholde. Historisk fx på den måde man har trukket grænserne i kolonierne med henblik på at skabe indre spændinger, som man har kunnet fodre og udnytte, og i alle de lande hvor man har undergravet demokratiet for enten at skabe kaos eller få indsat sin egen autokrat. Den fascisme der nu er så åbenlys i USA er imperialismen der vender hjem til reden.
Jeg nævnte det her med at tre ud af fire (
74%) af verdens autokratier er støttet af USA, men for at tage to af ærkefjenderne er der jo også en direkte linje fra kuppet mod Mossadegh i Iran til den Islamiske revolution og fra den økonomiske politik man gennemtvang i Rusland efter Sovjetunionens kollaps til Putin. Der er ikke mange lande i Syd- og Mellemamerika som USA ikke har undergravet på den ene eller anden måde. Sandheden er jo at det er os, de gamle kolonimagter, der ikke tolererer selvstændighed og demokrati, hvis vi ikke kan kontrollere det og tjene penge på det. Hvilket selvfølgelig også gør det lidt selvmodsigende at kalde den tilstand selvstændig og demokratisk. Hvis man skulle være i tvivl er målet i fx Iran bestemt heller ikke at de skal være demokratiske, de kan enten få en ny provestlig diktator i form af Shahens kronprins eller kaos og sekterisk vold som i Syrien (vi foretrækker nok det sidste ellers er der risiko for en folkelig revolution igen.)
Danmark er ikke bedre, i det omfang vi i øvrigt har en selvstændig udenrigspolitik. Derfor bomber vi Gadaffi i Libyen, men hænger en Elefantorden på El-Sisi i Egypten, derfor drager vi velvilligt i en krig i Irak, som kostede op imod en million irakere livet, derfor kan vi den ene dag bombe nogle religiøse ekstremister i Syrien (hvor en stor del af våbenene fra Libyen endte) og den næste dag omfavne dem fordi de nu passer os bedre end Assad. Osv, osv. Vi er meget stolte over at blive valg til FN’s sikkerhedsråd, men det blev vi jo nok kun fordi større lande ved at vi loyalt støtter den samme imperialistiske politik som de fører. Det fik vi også lejlighed til at bevise ved at stemme for den såkaldte fredsplan der belønnede Israel for at begå folkemord.
Jeg synes det er trist og beskæmmende at heller ikke Danmark er i stand til at opføre sig bedre og derfor skal vi også vogte os for at det vender tilbage til os selv. Det er os selv, der er farlige for vores (ideal om) demokrati og frihed, ikke Iran og Venezuela, som vist er det Applebaum mener?
Hvis amerikanerne får lov til at vælge en demokrat som næste præsident, og det er nok tvivlsom, selvom det skulle blive en Clinton, Obama eller Biden, forventer jeg i øvrigt også, at vi og resten af EU straks ruller rundt på ryggen igen og glæder os over at vi kan få lov til at være med til at lave krig og ødelæggelse i stedet for at amerikanerne truer os med det og at vi kan foregive at gøre det med anstand sammen med en velsmurt Obama-type fremfor en ukultiveret Trump. I mellemtiden har vi endda oprustet kraftigt, så de våben skal naturligvis tages i brug hurtigst muligt inden de er forældede og skal udskiftes. Våbenindustrien vinder uanset.