New posts

Personlige beefs

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 33
  • Views Views: Views 5K
Personlige beefs
Kære alle.

I moderatorteamet er vi trætte af at skulle se på de her personlige beefs, der har været - og til tider fortsat er - mellem enkelte af vores medlemmer.

I de fleste tilfælde går det på måden man debatterer på, det kunne f.eks være konstant pessimisme, oneliners osv. Mange gange lader vi det passere, fordi det går over af sig selv.

Vi vil dog gerne gøre kraftigt opmærksom på, at vi ikke ønsker at nogen herinde angriber hinanden ift. hvordan man debatterer.

Det er blevet skrevet før, og nu gentager vi det igen: Det er lige meget hvordan man debatterer og hvad man bidrager med. Så længe man opfører sig ordentligt så er man velkommen til at deltage i debatten på AGF-Forum.dk.

Vores forum er ikke kun forbeholdt dem, der skriver meget lange og saglige indlæg, men er i samme grad også forbeholdt dem der bidrager med lidt kortere - og få - indlæg.
Alle er velkomne, om man skriver 10 eller 10.000 tegn i et indlæg. Uanset om man har andet tilhørsforhold end AGF. Så længe man blot debatterer ved at gå efter bolden og med den gode tone intakt.

Hvis man bliver angrebet så bedes man rapportere det til moderatorteamet, så vil vi vurdere anmeldelsen og tage action derefter.
I samme linje som "Like", "Citat" og "Svar"-knapperne findes denne knap:

1675080570473.png
 
Jeg vil også opfordre til at ignorere indlæg man gerne vil slippe for, men som ikke decideret bryder retningslinjerne. Hvis der er konsensus om at ignorere dem, er der en ret god sandsynlighed for at de efterhånden forsvinder. Hvis man helt vil slippe for alle indlæg fra en bestemt bruger er der dog også en ignorer-funktion. Klik på avatar eller navn ude til venstre og vælg Ignorer.
 
Jeg skal nok gå væk, så eksperterne ikke behøver at forholde sig til andres synspunkter. Især ikke dem, som er positive overfor AGF og godt kan lide klubben.
 
Jeg skal nok gå væk, så eksperterne ikke behøver at forholde sig til andres synspunkter. Især ikke dem, som er positive overfor AGF og godt kan lide klubben.
Pointen er at det er lidt udbud og efterspørgsel, så hvis der er en bestemt type indhold man vil have mere af kan man reagere med likes og kommentarer og modsat forsvinder det der bliver ignoreret formentligt. Det er selvfølgelig ikke entydigt, jeg har læst mange interessante indlæg uden at reagere direkte på dem, men der er nok en generel effekt hvis alle ignorerer noget. Det kan gælde alle typer indhold, hvis der er noget man synes er uinteressant eller mangler substans, eller indlæg man fx synes er overdrevet negative og unuancerede, så spring dem over og lad andre kommentere på det. Har man svært ved dét eller synes en bestemt bruger er irriterende har man dog også mulighed for at bruge førnævnte Ignore-funktion. Det kan være en bedre løsning end at tage en verbal kamp.

Visse indlæg skal naturligvis rapporteres, men der vil også altid være en gråzone og vi bestræber os på at have plads til forskellige tilgange til det så vi forhåbentlig også får nogle interessante diskussioner ud af det. Forum her er kun hvad vi selv gør det til og heldigvis ikke helt skidt :)
 
Der er mange og (for mig, i hvert fald) interessante diskussioner og holdninger på dette glimrende forum.
Ind imellem bliver det dog trættende at især nogle debattører synes mere optagede af at have/få ret, end at dele perspektiver og holdninger - og det finder jeg trættende.
Det fører også ind mellem til mere personlige og forbitrede ytringer.
Det især er trættende og næsten til en grad, så jeg overvejer om jeg orker læse med.
Du / I gør det godt, men lidt mere og tættere moderation vil synliggøre grænserne og forhåbentlig gøre debatterne lidt mere udvidende end begrænsende, Alsgaard, så en opfordring til det, her fra.
Jeg kan ikke se, at det kan ikke lade sig gøre at “finde den skyldige” eller “den der starter”, så min støtte til at markere når det sker, også selvom “andre da også … er værre” osv.
Det ser jeg som skolegårdsmentalitet og burde være til at tåle, for den eller de, der kommer til at gå over stregen.
Et simpelt “undskyld, jeg trækker vejret næste gang” er ofte nok og ok - men det skal til.
Så en opfordring her fra til alle, ingen nævnt og ingen glemt:
Prøv at lade være med at ville have ret!
Del dit perspektiv (een, højest to gange) og lad være med at forfølge det, i håbet om at få det.
Bare mine 50 cents 🙏
 
Du / I gør det godt, men lidt mere og tættere moderation vil synliggøre grænserne og forhåbentlig gøre debatterne lidt mere udvidende end begrænsende, Alsgaard, så en opfordring til det, her fra.
Tak for det rigtig gode indlæg og beklager jeg kun citerer det her, men det er det jeg gerne vil svare på.

Tidligere har jeg gerne villet køre en lidt hårdere linje i forhold til modereringen, end jeg har gjort på det seneste. Men der fik jeg af vide, at det blev kørt for hårdt og det bedste ville være bare at lade debatterne flyde lidt. I disse tilfælde hentyder jeg til moderering omkring indlæg i forkerte tråde og tråde, der kørte ud af en helt anden tangent end det oprindeligt var planlagt.

Jeg vil SÅ gerne have, at folk selv kan finde ud af det at debattere i de rigtige tråde. Det er altså nemt at enten markere den tekst med vil citere og så vælge "+Quote" på den lille boks der så kommer frem, eller at trykke på den mørkeblå "+ Quote"-knap, der er under alle indlæg - derved kan man indsætte teksten i et nyt indlæg i den rigtige tråd.

Jeg vil også samtidig SÅ gerne have, at folk kan opføre sig ordentligt. Din opfordring til alle i forhold til at prøve at lade være med at ville have ret, rammer præcist ned i det jeg ønsker.

Jeg kan sagtens se hvorfor man gerne vil "vinde" en diskussion/debat, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare stopper INDEN det munder ud i det der personlige fnidder-fnadder, som ingen jo gider - jeg gør i hvert fald ikke!

Nu får alle brugere lige en chance mere til at finde det rette debatniveau, og så må vi se på om det er nødvendigt at moderere hårdt igen. Jeg håber det ikke, for vi har med voksne mennesker at gøre, og jeg formoder folk opfører sig herinde, som man også vil gøre i den virkelige verden.

Jeg synes faktisk det er ganske godt gået, at det kun - i hele (A)GF-Forum's levetid - kun har været nødvendigt at smide én bruger ud fra sitet... Hvis I mangler nogle "kendte" debattører, så har de selv valgt at stoppe og slette deres bruger.

Så opfordringen herfra er, at man rapporterer de indlæg der overskrider grænser (og det er helt okay at blive krænket på andres vegne), og så skal vi nok tage os af den videre action på indlægget/brugeren. Samtidig er opfordringen også, at man bare lader være med at gå ind i personangreb.

Jeg VED I kan, for I har gjort det i så mange år efterhånden! ❤️
 
jeg formoder folk opfører sig herinde, som man også vil gøre i den virkelige verden.
Nej, det gør du nok ikke, i virkeligheden 🤣

Spøg til side.
Det er sandt at “ytringsfrihed” er et ord, der voldbolles lidt rigeligt og ofte vil de fleste have ret til at sige alt hvad de har lyst til, når det har lyst til det, hvis de bliver “prikket”.

Og det må de som sådan også godt - men sq ikke i mit hjem!

Så kan det godt være, at festen bliver lidt mindre hvis jeg minder folk om reglerne.
Men hvis konsekvensen også er, at den bliver rarere og mere berigende, er det imø et godt trade.

Og jeg tror faktisk at alle (stort set) ønsker den gode debat og den gode opførsel, men der kan jo ryge en finke af panden.
Så tror/håber jeg de fleste vil respondere positivt på en lille reminder om den gode tone - men den skal jo komme, ellers opdager man ikke grænsen.
 
Og så ville det være rart, at hvis man har forfægtet sit synspunkt en eller to gange.... ja, så behøver man ikke skrive det samme 20 gange i en uendelig debat, hvor det kun handler om at ha ret.... det bliver meget, meget enerverende at læse om for alle os andre, der ikke farer i tastaturet konstant, men fx ønsker at blive oplyst om nyheder, spændende vinkler osv på det der er vores fælles passion: AGF
 
Jeg forstår hvad du skriver men der er også en bagside som skal overvejes.

Hvis vi vi skar alt det overflødige væk - ville det så:
  • få de mest ivrige debattører til at skifte platform?
  • animere folk til at komme herind?
  • få debattører til at komme med oplæg til debat, vinkler mv.?
  • få dem der læser med, til at bidrage til debatten eller ønsker de det overhovedet (f.eks. dem der har liket dit opslag men skrevet få indlæg)?
  • hæve kvaliteten af de synspunkter der bliver udvekslet?
Diskussionen har været her før - ønsker man mere en linkssamling til nyheder og ikke debatten - så går ideen om et debatforum lidt død for mig :unsure: Var det så ikke bedre hvis en startede en blog, en profil på x, en profil på facebook eller noget andet, hvor man kunne smide nogle få indlæg under nyhederne?
 
Jeg synes det kommer an på hvad du tænker, er “det overflødige”?
Det er imø skønt med ivrige debatter og knapt så skønt med gentagelser og stigende irritation over, at andre har andre standpunkter og sandheder. (Og nu gentager jeg jo mig selv 🤣)

jeg tror faktisk ikke det lokker flere herind, at der er indædte kamphaner, der har svært ved at trække sig fra egne bastioner.
Jeg læser gerne bidrag fra de mange herinde, der åbenlyst har mere fodboldfaglig forstand end mig, både når der er uenighed og forskellene bliver udfordrede på en nysgerrig og undersøgende måde.

Det læser jeg gerne og prøver at danne mig et billede af, hvad faen I snakker om.
Men det giver mig ikke lyst til at læse med og da slet ikke at bidrage, selv hvis jeg tænkte, at jeg havde noget fodboldfagligt at bidrage med, når jeg ser, at parterne sprogligt latterliggør hinanden eller hinandens positioner.
 
Sorry - jeg fornemmede vi var ved næste step - mit ovenstående indlæg skal ses i relation til det jeg citerede hos Mulle og ikke hvad der ellers er skrevet i tråden;)

Jeg tog indlægget fra @mulle som en mere generel holdning til, hvordan der skal debatteres på forum og da mange havde liket det - var det oplagt, at reflektere lidt over hvad der stod og især hvad det ville betyde. Derfor vil jeg heller ikke gå ind i det med kamphaner her.
 
Nogle gange går der "selvsving" i debatten - fx om Uwe er/var god til unge... så er det de samme 2-3 debattører, der skriver de samme synspunkter rigtig mange gange - drejer ordene, kører på hinanden. Her mener jeg, det kunne være fedt, hvis der var en smule mere selvjustits (selvindsigt).... fint nok at ha en holdning og at give udtryk for den; men du får ikke mere ret af at gentage dig selv i det uendelige med det samme synspunkt, efter min mening (og nu gentog jeg vist lige mig selv:-)

Agf-forum er et godt forum som regel at følge med på.... men når nu tråden hedder - ny træner - eller transfernyt - ja, så sidder mange og sukker efter nyt... eller nye synspunkter/rygter der kan kildre lidt de rigtige steder.
Så nej... jeg leder ikke kun efter links til nyt, jeg kan også godt lide at følge med i en debat... især hvis debattørerne nogle gange også liiiiige overvejer om de behøver at komme på banen med den samme smøre, som de har afleveret et par gange! Og nu skal jeg nok lade være med at gentage mig selv mere!
 
Jeg synes grænsen går ved faktuelt forkerte påstande. Det irriterer mig grænseløst når det får lov at stå og løbende gentages. Hvis man kunne få en “community note”
på ligesom Twitter ville det være fedt. Eller en “vi har hørt din pointe” eller en “ignorer” knap bare for at tilkendegive at man er uenig men ikke orker at gå ind i den diskussion igen.
 
For mig er det de perfide stikpiller og den generelt meget vredladne stemning, der har plaget forum det meste af foråret.
Det er udvalgte brugere (ingen nævnt, ingen glemt), som synes at bringe det værste frem i hinanden, og ikke evner at være voksne i hverken tone, sprog eller tiltale.
Det har ærligt talt gjort, at jeg har meldt mig ud af flere debatter over tid, og jeg er nede på at scrolle igennem trådene og læse meget overfladisk, for jeg ORKER ikke folks skænderier og perfiditeter.

Jeg tror faktisk godt selv, de brugere jeg taler om, ved hvem de er...
 
Jeg synes grænsen går ved faktuelt forkerte påstande. Det irriterer mig grænseløst når det får lov at stå og løbende gentages. Hvis man kunne få en “community note”
på ligesom Twitter ville det være fedt. Eller en “vi har hørt din pointe” eller en “ignorer” knap bare for at tilkendegive at man er uenig men ikke orker at gå ind i den diskussion igen.
This !

Det er grænseløst frustrerende når forkerte påstande får lov at forurene debatten og stå uimodsagte.
Især én bruger herinde skrive konstant i absolutismer, som passer ind i vedkommendes narrativ.
De fleste påstande er uden belæg, men bliver skrevet som sandheder. Når man forsøger at imødegå vedkommendes påstande er der bare tavshed. Hvorefter brugeren gentager den forkerte påstand igen og igen med samme eller andre ord.

Det er langt mere givende for debatten, når man skriver a la "jeg tænker sådan og sådan, og det baserer jeg på x y z".
 
Det har ærligt talt gjort, at jeg har meldt mig ud af flere debatter over tid, og jeg er nede på at scrolle igennem trådene og læse meget overfladisk, for jeg ORKER ikke folks skænderier og perfiditeter.
Jeg er samme sted - skimmer transfertråden og trænertråden for at se, om der er nyt, og skriver meget få indlæg. Den eneste tråd, jeg læser ordentligt lige nu, er cykeltråden.
 
Jeg er vist selv en af de brugere, der kan have en tendens til at skrive indlæg, hvor jeg gentager en pointe eller en variant af en pointe, jeg har skrevet flere gange før.

Jeg anerkender til fulde, at det kan være irriterende for andre at læse. Jeg står også selv af, når andre debatørrer kører i ring.

Jeg har tidligere foreslået en ‘uenig’ smiley. En løsning til at signalere, at man er uenig med et indlæg, uden man behøver at svare på indlægget. Det tror jeg kan skære ned på mængden af indlæg, hvor brugere (mig selv inklusiv) har behov for at gentage sig selv. Konkret kunne man bruge 👎 og man kunne erstatte den sure smiley. Den tror jeg ikke vil blive savnet.
 
Jeg er nok én af de brugere, som kan komme med ligegyldige, sarkastiske og person-henvendte one-liners - det indrømmer jeg gerne.
Jeg synes til gengæld også, jeg med jævne mellemrum deltager sobert, eftertænksomt og sagligt.

Jeg kan sagtens blive bedre til at undgå det første, men som flere skriver, så er det grænseløst irriterende, når brugere rører i den samme gryde med forskellige skeer - DET reagerer jeg på, selvom jeg er gammel (og fornuftig) nok til at lade det fare - visse former for adfærd har jeg bare svært ved at lade være.

Jeg har dog besluttet at prøve at blive bedre i ovenstående øvelse, kun scanne og læse overfladisk...selvom man dermed måske mister lidt dybde af et ellers godt debatforum.

God dag til ALLE
 
Jeg har intet problem med lange debatter, jeg læser dem bare ikke og scroller forbi.

Dem som har lyst til at blive ved skal i min bog bare gøre det. Jeg kan slet ikke se hvordan man skal kunne moderere sådan noget?

Jeg har tidligere ignoreret dem jeg ikke brød mig om, og som sagt scroller jeg igennem det jeg finder uinteressant, så fra min side er der ikke behov for noget nyt.
 
Jeg er vist tydeligvis en af dem som der hentydes til og det tager jeg til efterretning men det er lidt morsomt, som der er gang i håndvasken i denne tråd.

Mit største problem er at, nogen har en kedelig tendens til at ikke læse hvad der står men tro noget andet. Er man i tvivl så spørg indtil det i stedet for automatisk at gå fra, der menes noget andet end der skrives.
 
Latest posts

Back
Top