Jeg var som nævnt helt sikker på at Beijmo ville tage videre, så jeg er ikke så skuffet over det, men forventede så også at hans ambitioner var mere til at prøve sig af i en større liga, fx tilbage til Bundesligaen, end at fortsætte i Danmark, så det overrasker mig (antager at det ender som rygtet siger.) Selvom det mere sandsynligt kan blive i toppen hvis han ender i FCK end i en bund/midterklub i udlandet, han har trods alt allerede vundet i Danmark.
Det er dog en udmærket pointe at vi i forvejen snakkede om at han spillemæssigt er til at erstatte, vi mister bare bare kontinuitet og lederskab og kontinuitet tæller ikke for andre klubber og lederskab er heller ikke altid så væsentligt da de relevante klubber ofte vil have ledere i forvejen. Det kan godt være de alternative muligheder ikke var så fantastiske og FCK vil sikkert lægge lidt ekstra på bordet for en skandinav der kender ligaen og er transferfri og de mangler måske netop ledere.
Det er ærgerligt så ikke at kunne følge lidt med i hvordan han så klarer sig i en stærkere liga og i stedet skal til at håbe at det går ham dårligt sportsligt. Selvfølgelig påvirker det så også det syn jeg vil have på ham, men jeg ved af erfaring at jeg ret hurtigt kommer videre, for klubben er det afgørende, det var ikke en af "vores egne" og der kommer andre til. Sportsligt er han nok til at erstatte - vi skal trods alt ikke starte med ti spillere i næste kamp... Så må vi se hvordan billedet er engang i fremtiden.
Jeg har ikke så meget imod at han gav den gas i fejringen, det synes jeg hører sig til når fansene satte helt nye standarder for en mesterskabsfejring, men jeg er sikker på at det skifte har været planlagt længe, så jeg tænker det må have været lidt mærkeligt at have det i baghovedet imens han bliver fejret og folk råber "four more years" og han skal lade som om intet er besluttet.
Den her sølvbryllupsanalogi faldt mig sjovt nok også ind i dag, han var lidt til fest ikke bare mens skilsmissepapirerne var indsendt, men mens han allerede var forlovet med en anden med flere penge. Når det bliver nævnt at han faktisk havde sagt at AGF naturligvis var førsteprioritet i Danmark er det lidt som at have holdt en tale til festen og sværget troskab - selvom analogien naturligvis ikke helt holder da han rejser som forventet. Tingene kan ændre sig, men det er lidt svært at se hvad det skulle være i det her tilfælde og så er det da svært ikke at overveje om alt det andet om klubben var lidt uærligt. Glæden er nok ikke, det er da et kæmpe personligt mål og mål for den gruppe han var en del af og må gerne lade sig rive lidt med af fansene.
Så det bliver som det bliver. Jeg kan stadig sagtens anerkende ham for hans bidrag til mesterskabet og det er da også en fin historie med en spiller der kom på leje og endte som viceanfører og en profil i ligaen. Man kan ikke beskylde ham for ikke at give sig fuldt ud hele vejen igennem, det skal han anerkendes for.