Jeg har nu set de 3 afsnit som er tilgængelige, og min første tanke er kæmpe sympati for alle fans i og omkring EFB, dernæst de personer som bliver ramt af de ændringer de amerikanske ejere foretager, herunder især alle spillerne.
Så er der Peter Hyballa, min første tanke efter at have hørt ham bruge 10 sekunder på det han godt vil se fra sine spillere, og derefter 1 minut på at fortælle alt det han IKKE vil se (jeg er med på at det kan være klippet), er at han er ravende bims. Det er ikke engang bare lidt ekstra kolorit fordi han er tysker, han er helt på månen.
Da han senere forsøger med en analogi omkring et diskotek, mand og pige og et barn 9 måneder senere tænker jeg simpelthen det rabler for ham. Det er jo verdens værste eksempel i et proffesionelt sportsmiljø at give.
Min næste tanke var at direktøren og kommunikationschefen heller ikke har verdens letteste job, de prøver at være loyale, men presset skinner også igennem hos dem.
Hvor må det være hårdt at have tilbragt 10 år i klubben, og som 18-19 årig skulle tage stilling til magtkampe i klubben mellem trup og træner, det var helt urimelige betingelser for de 2 drenge, Strunck og Larsen i afsnit 3.
Læren indtil nu må være, man skal passe på hvad man ønsker, og vi skal være usigeligt glade for Uwe Rösler i AGF.
Det bliver spændende at se de næste afsnit.
/Aske
