New posts

Den store underholdningstråd

  • Thread starter Thread starter Deleted member 33
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 159K
Jeg beklager, hvis det her er for tæt på grænsen af mobning, men jeg synes det er stærkt underholdende:

View attachment 7086

Stavefejlen (der mangler et s i success) kan ramme bredt. (Jeg vil meget nødigt skrive 'os alle')
Men at skrive 'One club mentality', og derefter vitterligt have flere klubbers logo tatoveret, er voldsomt.
Hvad betyder "One club mentality"?? Jeg har forsøgt om jeg kunne regne det ud, men må melde pas.

Hvad er modsætningen til one club mentality? At alle klubber er lige gode?
 
One club mentality handler i bund og grund om at se herreholdet og kvindeholdet som repræsentanter for én og samme klub. Med andre ord betyder det i den brugte kontekst, at FCK's kvindehold er en lige så naturlig del af FCK som herreholdet, og i forlængelse heraf, at det er naturligt at støtte op om begge hold som fan.

FCK har lagt vægt på one club mentality siden de etablerede kvindeholdet. Men det gælder jo også f.eks. i AGF eller alle de andre superligaklubber med kvindehold. Ellers kunne projektet lige så godt have forsat under VSK Aarhus.
 
Det er blevet så moderne bare at postulere til højre og venstre. Trump er selvfølgelig i en liga for sig.

I forbindelse med præsidentvalget i Real Madrid er det interessant om der rent faktisk er noget om snakken. Det virker sku lidt sjovt, hvis en præsident kandidat skulle begynde at forhandle med en mulig spiller, inden han er valgt 😂 Og hvis han ikke har, så lyder det rigtig dyrt at opfylde løftet bagefter - medmindre han ved spilleren gerne vil og der er en frikøbsklausul som alligevel skal matches.

Om ikke andet, så syntes jeg det er underholdende.

1780580857534.webp

 
Det er blevet så moderne bare at postulere til højre og venstre. Trump er selvfølgelig i en liga for sig.

I forbindelse med præsidentvalget i Real Madrid er det interessant om der rent faktisk er noget om snakken. Det virker sku lidt sjovt, hvis en præsident kandidat skulle begynde at forhandle med en mulig spiller, inden han er valgt 😂 Og hvis han ikke har, så lyder det rigtig dyrt at opfylde løftet bagefter - medmindre han ved spilleren gerne vil og der er en frikøbsklausul som alligevel skal matches.

Om ikke andet, så syntes jeg det er underholdende.

View attachment 7171


Er det ikke helt standard ved presidentvalg i Real Madrid, at de går til valg på, hvilke spillere de vil hente?
 
Er det ikke helt standard ved presidentvalg i Real Madrid, at de går til valg på, hvilke spillere de vil hente?
Jo, Barceloma også - sikkert også Atletico, men ved det ikke.

Kandidaterne lover et par spillere, muligvis en træner. Der var specielt én kandidat der vist to gange, men i hvert fald en, gik til valg på at få Michael Laudrup som træner.
 
Det er blevet så moderne bare at postulere til højre og venstre. Trump er selvfølgelig i en liga for sig.

I forbindelse med præsidentvalget i Real Madrid er det interessant om der rent faktisk er noget om snakken. Det virker sku lidt sjovt, hvis en præsident kandidat skulle begynde at forhandle med en mulig spiller, inden han er valgt 😂 Og hvis han ikke har, så lyder det rigtig dyrt at opfylde løftet bagefter - medmindre han ved spilleren gerne vil og der er en frikøbsklausul som alligevel skal matches.

Om ikke andet, så syntes jeg det er underholdende.

View attachment 7171

Det er nærmest en-til-en samme platform, som Pérez i sin tid stillede op med. Der hed spilleren bare Luis Figo. Der ligger en dokumentar om det på Netflix, som er ok. Perez er sindssygt smurt 🥴
 
Det ser ud til, at også New York Knickerbockers vil være med i klubben af mandskaber, der langt om længe vinder et mesterskab efter mange års elendighed. Det er bemærkelsesværdigt, så mange eksempler der er på det i år.

I samme kategori kan jeg anbefale dokumentaren på Netflix om Boston Red Sox, The Comeback, som beskriver omstændighederne omkring holdets første mesterskab i 86(!) år.

Fuldt udstyret med forbandelser, gevaldige egoer, arrogante storbysnuder og til sidst en scene, som jeg nu kan relatere helt anderledes til. Stilheden og det salige smil, da de medvirkende skal beskrive øjeblikket, hvor det endelig lykkes dem at slå ærkerivalen fra New York Yankees. Jeg finder det meget rørende.
 
Der er også bare noget ved Boston som by, der gør deres sportshold 'godt'. På en og samme tid er Boston virkelig hård og med nogle meget gammeldags maskuline værdier i store dele af byen, og så er der kontrasten med det meget elitære i forbindelse med både MIT, Stanford og hele deres IT branche. Og så er Fenway Park vel også meget ikonisk selv for os, der ikke synes Baseball er den fedeste sport i denne verden. Men på trods af en masse kontraster, så elsker man sine sportshold i Boston.
 
Der er også bare noget ved Boston som by, der gør deres sportshold 'godt'. På en og samme tid er Boston virkelig hård og med nogle meget gammeldags maskuline værdier i store dele af byen, og så er der kontrasten med det meget elitære i forbindelse med både MIT, Stanford og hele deres IT branche. Og så er Fenway Park vel også meget ikonisk selv for os, der ikke synes Baseball er den fedeste sport i denne verden. Men på trods af en masse kontraster, så elsker man sine sportshold i Boston.
Kun været det to gange, men sådan oplever jeg det også. Havard lige på den anden side af Charles River og deres “gå i byen” område nede ved Washington Street hed før i tiden The Combat Zone
 
Der er også bare noget ved Boston som by, der gør deres sportshold 'godt'. På en og samme tid er Boston virkelig hård og med nogle meget gammeldags maskuline værdier i store dele af byen, og så er der kontrasten med det meget elitære i forbindelse med både MIT, Stanford og hele deres IT branche. Og så er Fenway Park vel også meget ikonisk selv for os, der ikke synes Baseball er den fedeste sport i denne verden. Men på trods af en masse kontraster, så elsker man sine sportshold i Boston.
Harvard?
Stanford er lidt længere sydpå.
 
Harvard?
Stanford er lidt længere sydpå.
Men mest af alt er det vestpå.

Jeg var tilfældigvis i Chicago i oktober 2016, hvor Cubs var i midt i et historisk playoff-run i baseball. Det blev deres første titel siden 1908, og selv om jeg aldrig har haft nogen som helst interesse for baseball, var det helt forrygende bare at opleve en by revet totalt med af stemningen. En fornøjelse at se World Series-kampene på bar fx - første og eneste gang, jeg har set baseball i fuld længde.
 

Latest posts

Back
Top