Jeg synes vi har en del eksempler på at det kan være rigtig dyrt ikke at forlænge i god tid. Beijmo, Andersson, Højer med flere. Nogle gange ønsker spillerne selvfølgelig ikke at forlænge og så er det svært. Men jo tættere på udløb kontrakten er desto svær vil jeg ofte være at lave en ny kontrakt der spiller en kan se enden på kontrakten og dermed vælge frit.
De klubber der er gode til at lave de rigtig store salg er netop kendetegnet ved at være gode til at lave lange kontrakter og forlænge kontrakterne i god tid.
De klubber er jo først og fremmest kendt for, at have god talentudvikling og god rekruttering.
Lange kontrakter i sig selv er ikke altid et mål. Beijmo og Kahl havde måske givet os 15 millioner sidste år. Det er småpenge i forhold til et mesterskab.
Det jeg synes er lidt problematisk er, at vi har så numerisk smal en trup, at hvis Mortensen, Dalsgaard og Kahl følger Beijmo, så er truppen under 20 mand.
FCN som er de bedste til at sælge, efterfulgt af FCK, har normaltvis ret store trupper, så Yirenki kan afløses af Janssen (og senere ham af Heyde) osv. Høgsberg af Markmann. De her også haft Kamaldeen, Nuamah, Adringa, Schjelderup osv på kanterne.
For mig er det ligeså vigtigt at der er gang i fødekæden. Kan vi så lokke en vanvittig god spiller til, på en kortere kontrakt fordi det løfter os, og han kan komme videre, så er det fint med mig.
For mig er bronzen under David et step på vejen mod guldet. Både i forhold til hvilke spillere der ville skifte her til, og hvilke typer sponsorater vi kunne tegne. Den bronze kom bl.a med hjælp fra Grabara og Diks, og det er egentlig fint med mig.
Nu er Beijmo smutter. Måske en norsk U21 landsholdsspiller, som før slet ikke var interesseret i AGF tænker på, at vi er mestre, spiller europæisk og flere og flere skifter til gode adresser.
Optimalt var alle vores bedste på lange kontrakter, og de lidt dårligere på korte. Men det er desværre tit præcis det modsatte spillerne ønsker sig.