Taktisk analyse tråd
Frem mod slutspillet lurer jeg på, om det er der, Patrick Mortensen ryger på bænken.
Han har selvfølgelig gjort det fantastisk i denne sæson, særligt her i foråret. Og det vil være voldsomt at bænke manden med 16 mål. Men hvis man dykker lidt dybere ned i de 16 mål, så er 13 af dem scoret mod hold fra bund 6. Af top 6 holdende har PM kun scoret mod Brøndby og Randers.
Jeg tror selvfølgelig, han starter som førstevalg på angriberpositionen, og det kan sagtens være, han kan fortsætte målformen mod top seks hold. Men hvis ikke, har jeg svært ved at se, at hans manglende mobilitet er holdbar i de kampe, vi står over for.
Måske er det nu, vi skal over i to 10ere bag Badji? (Jaja, det er også voldsomt efter Badji har scoret et mål)
Kiggede på det den anden dag men kunne ikke rigtig greje om det var diskussionen værd - det ene af målene er vist også scoret på straffe (det er ofte der diskussionen når en spids). Det er svært at vide, om det er et udtryk for han ikke er så stærk længere og derfor skal helst skal møde svagere forsvar eller om det bare er tilfældigheder. Som jeg husker det, har han været rigtig stærk og scoret flere mål, i kampene mod Sønderjyske og Aab - nogle af de kampe, hvor vi har scoret en del mere end xG tilsagde. Måske tilfældigheder
Indimellem ønsker jeg mig en Onugkha type som kan noget mere selv og gøre forsvarerne usikre. Stiften var også inde på det i deres podcast = forsvarerne er ikke bange for PM når han får bolden - for han kan ikke sætte dem af eller løbe fra dem. Til gengæld er han super skarp, til at stå de rigtige steder og få den i mål (det er Onugkha så også).
Det er svært at vide om det ene kan opveje det andet men lige nu kommer der ikke nok indlæg ind, som PM bare smækker i kassen. Lidt hårdt at skrive om en topscorer men det er den samlede holdpræstation der skal vurderes. Når det er sagt producerer vi jo egentlig chancer nok og det ligner måske mere stolpe-ud, at vi ikke har fået mere med fra en del af kampene.
Hørte lige Mediano og der var de efter Uwe, fordi han forsøger at køre Arnstad ind. Selvom de siger de fokuserer på den lange bane, så kigger de slet ikke på statistikkerne men fokuserer blot på, at AGF ikke har fået nok point i de sidste kampe. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad f.eks. Assad mener om vores xG for på 1,74 og imod på lige under 1. Det er jo en stor forskel og så gør man vel noget rigtigt - mener tidligere han har sagt, at 0,3 i forskel ville være rigtig godt.
Måske er Uwe allerede ved at køre afløserne i stilling og derfor kan det også være, at PM's startplads kommer i spil længere henne i sæsonen men lige pt. er der medaljer at spille efter - derfor tror jeg ikke Uwe kommer til at ændre på det.




