Jeg tror vi er på linje. Mit primære 'krav' er, at en evt fyring er godt forberedt med en afløser klar, der er valgt fordi han er den rigtige til næste fase for AGF.
Det skal understreges, at jeg ser en fyring som én mulighed, det betyder ikke jeg er for det pt. Jeg vil ikke være imod en gennemtænkt ændring på trænerposten, men heller ikke for at give David muligheden for at rette op på det her - det valg afhænger af en masse forhold vi ikke kan se udefra.
Her er jeg meget på linje.
Hvis AGF mener at det er tid, og man gennem resten af efteråret finder en kompetent afløser, så kan det gøres på en acceptabel måde.
Vi skal IKKE ud i en Peter Sørensen-timing, hvor David får "chancen i foråret" og han så fyres efter 2 kampe.
Enten får han chancen resten af efteråret eller resten af sæsonen. Sådan ser jeg det. Og jeg har altså heller ikke tabt troen på at vi kan vende det. Og min tro ligger i, at vi spiller defensivt rigtig flotte kampe nu, og "kun" mangler x og y i offensiven. Det er selvfølgelig meget, og det vigtigste i fodbold at kunne score mål. Men det ville se LANGT VÆRRE ud, såfremt vi hverken kunne score mål, samtidig med at defensiven sejlede. Nu er vi jo ofte kun 1 scoring væk fra en sejr, da vi siden transfervinduet lukkede spiller til 0 oftere end vi ikke gør det. (Sønderjyske scorede først i den forlængede spilletid, men tæller selvfølgelig stadig med).
Min pointe er mest, at vi mangler den offensive del alene. Ikke alt muligt andet. Vi mangler ikke 3-4 spillere før vi kan håbe på det. Vi mangler ikke at kunne lukke af også, førend vi kan frigøre ressourcer til dit og dat. Vi mangler kun offensiven.
Det der i øvrigt giver stof til eftertanke ift hvad et trænerskifte kunne gøre er, at vi netop har så god en trup, at man ikke længere har så svært ved at forestille sig at en anden træner ville kunne få mere ud af materialet. Men hvem? Det er for let bare at sige "en anden".
Jeg er landet på Jacob Michelsen som svaret på vores situation. Men ikke som erstatning for David, men som assistent. Han er arbejdsløs, bor i Aarhus, og har ofte vist at han kan ændre kampe taktisk undervejs. Resten kan David håndtere. Men den der samtale ham og Friis/Selles havde under kampene ift "hvad skal vi gøre?" - den har David tydeligvis ikke de rette folk omkring sig til pt...
Det er min største anke med holdets ledelse pt: Vi spiller alt for ofte, alt for længe på samme måde som ikke fungerer. Man tør ikke ændre noget for at vende tingene når det ikke kører. Der lader til at være en: vi skal bare blive ved, og være tålmodige-tanke bag. Men tålmodigheden er jo bare sluppet op snart. Og vores modstandere lader til at kunne holde til det pres vi ligger. For vi scorer nærmest ikke, og skaber meget få chancer overordnet set. Og det lagt sammen med manglende skarphed, ja så har man meget svært ved at komme op i tabellen. Meeeen: Lidt mere skarphed fra Bundu og PM, og til dels de andre, så kan vi også score mere selvom ikke meget ændres fra nu. Det er ikke altsammen håbløst.