Jeg har netop modtaget denne mail:
Din AGF Danske Mestre 2026-trøje er en del af den næste levering, og vi forventer at afsende den fra vores lager i løbet af den kommende uge.
Du er dermed blandt de næste fans, der modtager mesterskabstrøjen. Ordrer effektueres i den rækkefølge, de er indkommet. Baseret på din ordre estimerer vi, at du modtager din trøje i denne levering.
Bemærk, at dette er et estimat. Der kan forekomme forskydelser inden for din gruppe, som betyder, at din trøje afsendes lidt før eller efter den angivne dato. En af årsagerne kan eksempelvis være størrelsesfordelingen: hvis der er købt færre af din størrelse, kan din ordre være klar til afsendelse hurtigere – og omvendt, hvis din størrelse har været meget efterspurgt, kan det betyde en længere ventetid på din ordre. Vi pakker og sender løbende, efterhånden som trøjerne ankommer fra produktionen.
Vi ønsker at præcisere, at mesterskabstrøjen er produceret efter de samme kvalitetsstandarder som vores øvrige trøjer. Materialet og kvaliteten er den samme som på både nuværende og tidligere sæsoners spillertrøjer. Enkelte områder på trøjen har dog en anderledes vævning, hvilket gør trøjen mere åndbar, giver den et anderledes visuelt udtryk og adskiller den fra andre trøjer.
Hvad sker der bag kulisserne?
Dine trøjer bliver trykt hos tre forskellige produktionspartnere, som arbejder parallelt for at få alle trøjer klar så hurtigt som muligt. Herunder kan du se, hvornår vi modtager leverancer på vores lager:
- 25. juni: 500 trøjer
- 26. juni: 500 trøjer
- 29. juni: 800 trøjer
- 30. juni: 500 trøjer
- 1. juli: 1.500 trøjer
- 8. juli: 2.000 trøjer
- 9. juli: 5.048 trøjer
- 15. juli: 2.000 trøjer
- 22. juli: 2.000 trøjer
- 29. juli: 2.000 trøjer
- 5. august: 2.000 trøjer
Du vil modtage besked, så snart din ordre er afsendt.
Vi er meget taknemmelige for den store efterspørgsel og takker for din støtte.
Med venlig hilsen
AGF
Så der er nogen af jer, der skal vente til august.....