Jeg synes du plejer at være ret lødig, så jeg mistænker dig ikke for bevidst at lave stråmænd. Jeg skriver i øvrigt også kun en halv stråmand.

Den halve består, for mig, i, at du antyder, at CV burde kunne forudse tre ting på én gang, hvor 1 havde mere end indikeret at de var enige om at forlænge (Paddy), én meget tydeligt havde sagt, at han tog stilling ved sæsonslut (Dalsgaard) og én havde sagt, at det mest interessante nok var at spille CL-kval med AGF (Juda...Beijmo). CV er ikke synsk og havde ingen mulighed for at forudse, at alle tre ville gå til uheld for AGF.
Han FIK til gengæld forlænget med Kahl.
I forhold til dine tanker om hhv. 6'er og 10'er, så er jeg enig i, at det ser pudsigt ud. Men det er jo altså også det muliges kunst: Andersson og Jønsson var tilgængelige nu. Jønsson er godt arbejde i forhold til usikkerhed om både Polle og Solbakken. Andersson er godt arbejde i forhold til hvis Arnstad eller Bech bliver solgt og faktisk også i forhold til, at Arnstad så kan rykkes lidt bagud og fungere som 8'er.
Så er der Carstensen og Jørgensen, lejeaftaler, der blev vekslet til faste kontrakter. Det ligner også gode beslutninger. Jeg syntes i går at det vi nåede at se fra Jørgensen var hæderligt. Uanset, så er det naturligt at den slags bliver lukket tidligt i vinduet.
Men det er jo først nu, det bliver rigtig svært. CV har plukket alle lavthængende frugter. Resten er lidt svære at komme til og vil givetvis ikke have AGF som førsteprioritet. Det er jo dét, der er det springende punkt: du, og andre, der argumenterer som dig, får ikke lige signaleret, at I anerkender, at der findes dygtige fodboldspillere, som IKKE har AGF som førsteprioritet. Det ER du med på godt kan hænde, ikke?
Som jeg ser det, skal CV løse en meget kompleks opgave:
- det skal være en klar forstærkning til pladsen (ellers kan vi lige så godt spille et talent ind)
- det skal være inden for økonomiske rammer, AGF kan være med til
- det skal være en spiller, der også på personligheden passer ind
- det skal være en spiller vi har scoutet længe, ellers risikerer vi flere vildskud á la Badji, Serra, Haugen...
Og her er problemet: Spillere, der er gode nok til at forstærke et ret stærkt AGF hold, vil ALTID have andre attraktive tilbud. Vi har ikke en nyere historie, der kan lokke (næsten-garantere) med europæisk bold og trofæer/medaljer år efter år. OG vi kan heller ikke være med på løn imod i hvert fald 3 andre hold i ligaen, hvoraf to kan love europabold og topkampe i ligaen. Så vi skal altså finde de spillere, som holdene over os i status og øknomi IKKE er interesserede (nok) i OG som kan forstærke os OG som spiller præcis den rette position på cirka den rette måde - det nytter ikke at finde en CB, som er helt uden dynamik eller boldfølelse, for eksempel.
Og selvom CV har et skyggehold i 2 eller 3 lag liggende i skuffen - selvfølgelig har han det - så er det stadig sin sag, at få tingene til at gå op.