i de her 614 kommentarer omkring Felix Beijmo, er der ikke en der har forholdt sig til at klubben lod hans kontrakt løbe ud. Hvis man er frustreret over hans ageren, kan man da også være utilfreds med at han overhovedet fik muligheden for at lade kontrakten løbe ud og skifte transferfrit. Det er ikke første gang det sker med vores største profiler, og det er simpelthen ikke godt nok at klubben igen og igen, ikke har styr på kontrakterne.
Når det så er sagt så har CV en hel masse spillere i truppen der er spillet ind, og som kan overtage den position fra dag 1:
Hvis det lykkes at forlænge med Henrik Dalsgaard, så er han det mest oplagte valg, han blev ofte brugt på positionen i starten af sæsonen, og har spillet sig op og er blevet en klar leder på holdet, med internationale erfaring på et højere niveau end Beijmo.
Jakob Andersen er også blevet brugt på positionen, og har inden korsbåndsskaden været meget tæt på at tage pladsen fra Beijmo. Han bliver bedre i næste sæson, og vil uden problemer kunne tage over på den plads.
Jonas Jensen-Abbew fik også meget mere spilletid i slutningen af sæsonen, og virkede til at have fået styr på sine fejl, han begik ingen fejl i hele foråret, og så er han sgu en forbandet god forsvarsspiller.
Tobias Mølgaard er med til at skærpe konkurrencen på positionen, han var voldsomt god inden den lange skadespause, og har efterhånden haft den tid der skal til, for at finde tilbage på det tidligere niveau.
Endelig er der Luka Callø med masser af spilletid og godt spil i Aarhus Fremad. Fremtidens mand og han har brug for minutter for at tage det næste skridt.
Så jeg tror vi kommer til at tænke lige så lidt på Beijmo i den nye sæson, som vi har tænkt på MEM i denne.
Ingen er over klubben.