Jeg er ked af at læse din nederste linje, men jeg kan satme godt forstå, at du får nok. Du er meget tålmodig og pædagogisk, og jeg er enig i rigtig meget af det, du skriver.
Vigtigst af alt ser jeg en mand, som ønsker at imødekomme andre holdninger og diskutere pointen til et punkt, hvor vi alle inklusive du selv bliver klogere.
Tak for det.
Uwe gjorde gode ting. Nu er han videre; det samme er holdet.
Jeg nævnte dine pæne ord for konen konen, og viste dokumentationen. Hun var noget voldsomt overrasket over nogen kunne komme til den konklusion, men konkluderede hurtigt, at den slags forstår voldelige/nørdede AGF-fans intet af (der er åbenbart kun to typer i dét univers. Jeg tror hun ser mig som en hybrid).
'Takes one to know one', er et svagt comeback, dels fordi det accepterer præmissen og dels fordi det placerer konen i et segment man ikke normalt ville vælge sin udkårne fra... Men det var hvad jeg havde i momentet.
And now to something completely different:
Du var tidlig kritiker af Uwe. Jeg var lidt i tvivl om hvad kritikken gik ud på, eller i hvert fald ville opnå. Jeg er med på du forsøgte at lukke en cirkulær debat i dit indlæg, men jeg synes der er interessante perspektiver i en ny vinkel. Og jeg vil gerne sammenligne med Davids sidste periode, og evt de om man kan styrke evnerne til at genkende de rigtige advarselslamper.
Når jeg harcelerer over David Nielsen og den manglende rettidige fyring i vinterpausen, eller allerede sommeren før, er der mange komplikationer. En træner med gode meritter og afholdt. For David var der en nedadgående trend generelt og dertil udfordringer med at omlægge spillestilen. Det var advarselslamper der blinkede relativt tidligt (sommeren, året før). Men hvornår handler man på det? Efteråret var ikke godt, bl.a. Larne, men man gik tilbage til den gamle stil og fik en opblomstring. Så det var ikke et hold i opløsning, der gik på vinterpause op mod det horrible forår. Der var dog Kenneth Dokken. Det virkede ikke til David var i kontrol over sit trænerteam.
I foråret var der balladen med Jon Daugur, der ikke ville forlænge og derfor blev tvunget ud af truppen af SIB. Bundu havde et par skader.
Når jeg tænker tilbage var advarselslamperne ret klare. Men der er vel altid en lampe eller to der blinker og i real time er det sværere at vurdere hvilke lamper er relevante, og ikke mindst at se på, hvad kan håndteres med nuværende setup hhv hvad man er nødt til at reagere på med rettidig omhu.
FCM var konsekvente ud fra deres data. Det er måske en god ide, men man skal være ret sikker på man har de rigtige data, og også have en åben dialog med træneren om, hvad man evaluerer ham på så man er sikker på sammenfaldende prioriteringer.
Når jeg ser på Uwe kan jeg ikke se et DN-scenarie. Han var forstokket i sin tilgang i løbet af sæsonen. Ikke forstået som totalt fastlåst, men mere at ændringer var større begivenheder.
Han skiftede fra 3-5-2 da han mistede troen på Haugen og fik Duelund. Han var længe om at skifte til 3-5-2 igen, men det lykkedes meget godt. Han gik væk fra JJA i 2. Kamp af sæsonen og introducerede sin 4-4-2 opbygning i Parken.
Truppen var tynd. Der var mange roser til Uwe for et veltrænet hold. Det er en solid struktur og det gavner et hold. Men det kræver også et taktisk bundniveau af de spillere der benyttes, og truppen var ikke til de store rotationer. Uwe gik all-in på sin starter og det kostede unødig slidtage, at han ikke fik indarbejdet nogle naturlige pauser. Men igen var der ikke meget reelt at vælge mellem (hvilket jeg også baserer på JPs valg efterfølgende).
Så tol vinterpausen 24/25. Hvor AGF lå fint og havde været blændende i perioder og endda ligget nummer 1 relativt sent.
Uwe var altid brysk i interviews (men ofte med en varm undertone nok ikke alle fanger). Man var ikke i tvivl om der blev stillet krav til spillere og stab. Der var kritik af manglende spilletid til de unge, og en ny sportsdirektør med opgave at få flere unge ind i truppen. Man kunne se de unge spillere og dyre indkøb ikke spillede, men om det var træner eller kvalitet, var ikke afklaret.
Da jeg sad i vinterpausen vurderede jeg Uwe som moderat usikker. Det var ud fra en tanke om han havde serveretten med sin kvalitet og resultater. Men også at den understrøm af ungdomsfili - herinde personificeret ved bl.a. Martin Hansen, og som jeg var uenig i - virkede dyrkere repræsenteret med CV om bord. Og Uwe skulle genopfinde holdet så man havde variationsmuligheder.
Jeg kunne således godt se en case for at skifte, men synes den var meget tynd - før man havde set om Uwe kunne ændre det.
Det jeg vil ud i er at lamperne lyste kraftigere i Davids tid, end i Uwes. Men jeg tænkte dog at et sommerskifte af træner var oplagt af flere grunde (og havde stemt på det, hvis vi havde haft den gamle Optimismebarometerquiz med det faste trænerspm).
Selve foråret var ikke ret godt. Men jeg så ikke frit fald, som under David. Det må man gerne udfordre, fordi der var 7 nederlag. Men under David var det 'systematisk fejl', holdet kunne intet fordi strukturerne ikke var der. Under Uwe var det en presset trup, men også i høj grad niveauet på spillerne der fejlede. Det vil være svært for alle trænere at undvære Links, som truppen er og var. Og det er svært npr man spiller med LW, der var en gavebod, og derudover stod svagt. Og JJA og Tobias Bach.
Uwes hold i foråret havde et koncept, men det blev undermineret af vigtige skader og 'selvskade' i form af tvungen spilletid til visse spillere. Jeg frikender ikke Uwe, han sad stadig fast! Men de 7 nederlag var langt værre end det burde have været. Og - her skiller vandene også ift fx knoglen - jeg så det ikke som automatisk diskvalifikation af Uwe.
Jeg er åbenlyst ikke ude I en kritik af fyringen eller at begræde den fandt sted. Jeg leder efter indikatorer vi kan benytte fremover, og at etablere en historisk rekonstruktion jeg finder relevant og meningsfyldt, når der skal drages paralleller i fremtiden.
.
