Jeg tror altså, at du ser spøgelser.
Jeg mener ikke, at vi er drønet ned ad en sort piste langt oppe i alperne et sted, men nærmere at vi har fundet en støvet, rusten kælk frem, undladt at smøre den, og nu snegler os ned ad en blød aarhusiansk kælkebakke i helt frisk sne.
Hvornår har vi været lige så godt stillet, som vi var i foråret 2020? Vi var superligaens bedste hold i den halvsæson! Vi var på kanten af sølvmedaljer. Den korte periode i 2023, hvor vi kunne drømme om guldet, kan måske måle sig. Men vi fik bronze med nød og næppe, så for mig at se, er det altså ikke helt det samme. Derudover: En solid sæson, en nær nedrykning og to dødssyge sæsoner.
Jeg medgiver gerne, at jeg helt sikkert er farvet af de fantastiske fremskridt, som førte os til 2020, når jeg kalder let tilbagegang for "ned ad bakke lige siden," men det er sådan, jeg oplever det - og det synes jeg egentlig er fair nok.
En anden pointe er, at jeg synes mange herinde har for lave forventninger; velsagtens farvet af mange års uduelighed. Men når vi snakkede om at trække sværdet ud af stenen, så mente jeg i hvert fald noget andet, end at opnå mindre end Randers og Silkeborg.
Det er helt sikkert fair nok, at du oplever det som du gør.
Det er også en fair pointe at mene, at "sværdet ud af stenen" måtte betyde mere end RFC og SIF. Det kan jeg til dels være enig med dig i, bortset fra, at før vi var enige om, at sværdet var trukket fri, var definitionen alene "medaljer". Altså ét moment.
Til hele din pointe vil jeg sige, at jeg kan sådan set godt se, hvad du mener, jeg har bare det perspektiv på det, at udvikling foregår over tid, og der vil på en sådan kurve være stejle stigninger og (forhåbentlig knap så stejle) fald. Når man så zoomer ind på en mere eller mindre tilfældigt valgt periode, kan man hurtigt finde hullerne i osten.
Men kigger du på de seneste 10 år, så er det altså overvejende gået fremad.
De sidste tre er det rigtigt, dér er det på pointsnit, resultater og i nogen grad også spillet, gået den forkerte vej.
Det er vel også derfor Uwe efterhånden er ret meget til debat i fankredse?
Der ER også bare lyspunkter, som gør jeg tøver med at råbe Uwe raus. Vi har haft en bedre xG end vores modstandere i mange kampe i slutspillet. Så spørgsmålet er, om det ville hjælpe os, at få skarpere midtbanespillere (Mikael!), eller om vi skal sætte det anderledes op, så afslutningerne altid er angriberens ansvar? Kan man overhovedet det?
Mit bud er, at med en marginalt skarpere midtbane, en mobil angriber som faktisk er både mobil og kreativ og har teknikken til at udfordre (Gyamfi), så ville meget have set anderledes ud. Tobias Bech løber solen sort og det elsker jeg ham for. Men hans output er for svagt. Mikael Andersson er et energibundt og helt fantastisk mellem felterne, men hans output er utroligt nok ringere end Bechs. Links og Beijmo har været skygger af deres bedste selv og overladt for meget til sig selv. MEM har knoklet som et bæst, men KAN jo altså ikke løfte holdet alene og Paddy er blind passager uden for felterne.
Nogle af de ting kan trænes væk. Nogle af dem kan ikke.
Hvor meget af det, der er Uwes skyld (det hele er jo hans ansvar, det er derfor han er chefen), kan jeg godt være i tvivl om. Noget af det ligger altså hos SIB, resten hos Uwe. Er det nok til at fyre? Måske...måske ikke. Jeg VED det simpelthen ikke og derfor er jeg villig til at acceptere klubbens beslutning, uanset hvad den bliver.
. Vi har ikke været bedre på xG i slutspillet. Tænker jeg opdaterer lidt stats i Taktiktråden og måske har en tabel der omhandler det som kan opdateres.
