"Hvor blev de af"-tråden

[AGF-Vestegnen Emeritus]

Hvis man lige trænger til en tur ned ad memory lane – og måske også en lille påmindelse om, hvor tæt vi faktisk var – så faldt jeg over dette klip fra runde 30 i 1995/96-sæsonen:

https://www.youtube.com/watch?v=uyRTfmSoy28

Klippet er i sig selv lidt af en tidslomme. Ikke bare fordi det er usædvanligt langt efter datidens standarder, men også fordi det rammer en periode, hvor AGF spillede noget af det bedste fodbold i ligaen.

Det er samtidig en fin reminder om, at mesterskabet faktisk først for alvor glippede i runde 31 mod OB – efter at vi længe havde været helt fremme, både på point og spillemæssigt.

Der er mange gode gensyn: spillere, man næsten havde glemt hvor gode var, Rudbæk på sidelinjen – og ikke mindst en fankultur, der på sin egen måde både føles som noget helt andet… og alligevel genkendelig.

Og så er det svært ikke at trække en parallel til nutiden.
Til de af jer, der kan huske det – og til jer, der ikke kan – så var efteråret 1995 noget helt særligt. Efter 13 kampe stod vi med 28 point og en reel følelse af, at noget stort var i gang.

Tredive sæsoner senere står vi her igen. Øverst i tabellen – denne gang med endda et par point mere. Det er næsten poetisk, som historien gentager sig, bare i nye farver og med nye ansigter.

Hvis klippet har været delt før, beklager jeg – men det er ærligt talt svært ikke lige at trykke play igen.

Og måske er det netop pointen:
Der er gået 30 år. Spillet har ændret sig, rammerne har ændret sig – men håbet er det samme.

Og forhåbentlig også udfaldet… denne gang uden en gentagelse af maj ’96.

Click to shrink...

At se sådan et indslag får mig til at gå på jagt efter en tidsmaskine. Ja, alt var bedre i gamle dage, ja, det regnede aldrig (undtagen under lige præcis denne kamp), ja, der var ingen ting at være bange for (på nær Mogens Krogh) og så videre og så videre.

Men hold kæft, hvor savner jeg den tid og ro, der var i fodbolddækningen den gang, hvor alt ikke skulle være smart og hurtigt. Der var også en større uskyld i sporten, som jeg ligeledes savner. Desuden var tribunesangene lidt sjovere end lå-lå-lå-lå. Og et romerlys hed et romerlys, ligesom bastardordet "standardsituation" heller ikke havde vundet indpas endnu, og Werge brugte ikke det der komplet latterlige udtryk at være "god på bolden", som ved gud ingen mening giver og blot er resultatet af en mangel på kildekritisk tilgang til Google Translate.

 

[SteenA]

Hvis man lige trænger til en tur ned ad memory lane – og måske også en lille påmindelse om, hvor tæt vi faktisk var – så faldt jeg over dette klip fra runde 30 i 1995/96-sæsonen:

https://www.youtube.com/watch?v=uyRTfmSoy28

Klippet er i sig selv lidt af en tidslomme. Ikke bare fordi det er usædvanligt langt efter datidens standarder, men også fordi det rammer en periode, hvor AGF spillede noget af det bedste fodbold i ligaen.

Det er samtidig en fin reminder om, at mesterskabet faktisk først for alvor glippede i runde 31 mod OB – efter at vi længe havde været helt fremme, både på point og spillemæssigt.

Der er mange gode gensyn: spillere, man næsten havde glemt hvor gode var, Rudbæk på sidelinjen – og ikke mindst en fankultur, der på sin egen måde både føles som noget helt andet… og alligevel genkendelig.

Og så er det svært ikke at trække en parallel til nutiden.
Til de af jer, der kan huske det – og til jer, der ikke kan – så var efteråret 1995 noget helt særligt. Efter 13 kampe stod vi med 28 point og en reel følelse af, at noget stort var i gang.

Tredive sæsoner senere står vi her igen. Øverst i tabellen – denne gang med endda et par point mere. Det er næsten poetisk, som historien gentager sig, bare i nye farver og med nye ansigter.

Hvis klippet har været delt før, beklager jeg – men det er ærligt talt svært ikke lige at trykke play igen.

Og måske er det netop pointen:
Der er gået 30 år. Spillet har ændret sig, rammerne har ændret sig – men håbet er det samme.

Og forhåbentlig også udfaldet… denne gang uden en gentagelse af maj ’96.

Click to shrink...

Et fint gensyn - og ja vi erobrede 1. pladsen med to runder igen og med udsigt til et fyldt stadion i næstsidste runde. Det blev dog en fuser (trods overtidsmål) mod OB:

 

[Winther]

Et fint gensyn - og ja vi erobrede 1. pladsen med to runder igen og med udsigt til et fyldt stadion i næstsidste runde. Det blev dog en fuser (trods overtidsmål) mod OB:

Click to shrink...

Vi var blevet mestre med VAR

 

[Odonten]

Kæft Verge er en ung gut på det tidspunkt.
Jeg husker jeg stod i Barcelona-svinget sammen med et par gymnasiegutter og min far, da Flo udlignede. Vi blev trykket helt flade i euforien - KÆFT, jeg håber Danmarksmesterskabet ender på Fredensvang i år.

 

[andrewdk]

Vi var blevet mestre med VAR

Click to shrink...

Eller bare én sæsons udsættelse af 3-point systemet

Kæft Verge er en ung gut på det tidspunkt.
Jeg husker jeg stod i Barcelona-svinget sammen med et par gymnasiegutter og min far, da Flo udlignede. Vi blev trykket helt flade i euforien - KÆFT, jeg håber Danmarksmesterskabet ender på Fredensvang i år.

Click to shrink...

Jeg husker vi var voldsomt mange mennesker på banen i sekunderne efter udligningen, hvilket også anes på klippet.
Set i bakspejlet kan jeg undre mig lidt over euforien, for vi var stadig afhængig af at AaB tog point fra Brøndby i sidste runde.
Måske vi troede på at 2-1 målet også ville komme i den kamp.

 

[Wærumsgadesdreng]

Haha ja, det lyder meget on-brand med Grabara!

Eks-AGF’er om Grabara: Tror han er den bedste i verden

William Eskelinen mener bestemt, at det er muligt at komme under huden på Kamil Grabara.

campo.dk

 

[Mikkel_K]

Jeg har det på samme måde med OB-kampen. Rationelt kan jeg jo godt se, at det var dér, mesterskabet blev tabt. Vel at mærke det eneste mesterskab, AGF har været tæt på i de årtier, jeg har fulgt klubben.

Men momentet da Håvard Flo scorede i overtiden, det er i top 3 - og jeg er altså tæt på at sige top 1 - over nogen enkeltstående oplevelse, jeg nogensinde har haft på et dansk fodboldstadion.

 

[Hansen]

Jeg har det på samme måde med OB-kampen. Rationelt kan jeg jo godt se, at det var dér, mesterskabet blev tabt. Vel at mærke det eneste mesterskab, AGF har været tæt på i de årtier, jeg har fulgt klubben.

Men momentet da Håvard Flo scorede i overtiden, det er i top 3 - og jeg er altså tæt på at sige top 1 - over nogen enkeltstående oplevelse, jeg nogensinde har haft på et dansk fodboldstadion.

Click to shrink...

Det er egentlig lidt sjovt at du har det sådan, for jeg kan huske at jeg som 14-årig slet ikke forstod den eufori der var omkring det mål, netop af de grunde andrewdk nævner.

I øvrigt har jeg aldrig været enig i at den OB kamp eller Mogens Kroghs udligning var der vi tabte det mesterskab. Det tabte vi da vi i 3 på hinanden følgende kampe først lod bundholdet Ikast komme tilbage fra 0-2 til 2-2 i efterårets sidste kamp (som gjorde vi kun førte med 3 og ikke 5 over pausen), derefter kun fik 1-1 imod Herfølge hjemme trods brændt straffespark og 1-0 føring i forårspræmieren og i kampen efter tabte 2-1 til Silkeborg ude.

 

[Mikkel_K]

Flest øjne er på Kevin Yakob - og med rette! - men Frans Dhia Putros, nu 32 og i indonesisk fodbold, var også med i Iraks trup i dag.

Han kan vel meget vel blive den første "home-grown" AGF-spiller til VM siden Martin Jørgensen?

Edit: Af alle spillere født i 1990erne, der er kommet igennem AGFs ungdomsafdeling, så kan Putros vel næsten gøre krav på den største karriere efter Jens Jønsson. (Hvis vi ser bort fra eksempler som Fischer, Duelund og Anderson, der skiftede væk, før de kom på kontrakt.) Det lå ikke rigtigt i kortene, synes jeg, og måske siger der også mere om AGF end om Putros.

 

[Næst' År!]

Jeg har det på samme måde med OB-kampen. Rationelt kan jeg jo godt se, at det var dér, mesterskabet blev tabt. Vel at mærke det eneste mesterskab, AGF har været tæt på i de årtier, jeg har fulgt klubben.

Men momentet da Håvard Flo scorede i overtiden, det er i top 3 - og jeg er altså tæt på at sige top 1 - over nogen enkeltstående oplevelse, jeg nogensinde har haft på et dansk fodboldstadion.

Click to shrink...

Jeg må formode, du ikke oplevede Bo Harders flugter i 1992.

 

[swharders]

Hvordan kan I huske kampe for 30 år siden?? - det er meget Morten Bruun’sk.
Jeg har svært nok ved at huske, hvad der skete i grundspillet i år.

 

[SteenA]

Jeg må formode, du ikke oplevede Bo Harders flugter i 1992.

Click to shrink...

Det var også et rigtig flot mål - og så endda i en pokalfinale der blev spillet på Århus Stadion.

Når jeg tænker på ikoniske AGF-mål, kommer jeg også til at tænke på Peter Degns mål i pokalfinalen mod Brøndby. Målet var jo ikke vildt spektakulært, men kombinationen af kampens betydning og det at Degn var en af de helt unge, som der var store forhåbninger til, gjorde det til et mål man husker.

Legendarisk video: Genoplev AGF's pokaltriumf fra 1996

Det er 20 år siden, AGF sidst vandt pokalturneringen. Her var det Stig Tøfting og Peter Degn, der med to scoringer afgjorde det hele.

sport.tv2.dk

 

[Holmertz]

Hvordan kan I huske kampe for 30 år siden?? - det er meget Morten Bruun’sk.
Jeg har svært nok ved at huske, hvad der skete i grundspillet i år.

Click to shrink...

Jeg kan også kun huske glimt fra nogle få af de største kampe. Og måske kun fordi jeg har set dem i tv efterfølgende.

Men husker at sidde på halvtaget på endetribunen i 92 fordi stadion var for proppet til at man kunne se noget andre steder (vagterne gennede os klogeligt nok ned i pausen), gruen det sidste kvarter mod BIF i 96 og glæden i pokalfinalen samme år.

Og et 1-6 nederlag mod Esbjerg nogle år senere, som jeg så sammen med min roommate fra Varde (som kendte en del af Esbjerg-spillerne) sidder også dybt i mig...

 

[Næst' År!]

Hvordan kan I huske kampe for 30 år siden?? - det er meget Morten Bruun’sk.
Jeg har svært nok ved at huske, hvad der skete i grundspillet i år.

Click to shrink...

Sæt en pistol for panden af mig, og jeg har svært ved at sætte målscorere på kampene mod Silkeborg i efteråret.

Hold mig vågen i to døgn, lad mig sove i en time og væk mig ved at sætte ild til min dyne, og jeg skal levende fortælle dig om alle tre mål i pokalfinalen 1992. Der er sikkert en diagnose for den slags, men jeg glemmer gang på gang at tage til lægen.

 

[swharders]

Jeg har ingen erindring overhovedet om vores eget 1996 hold, men jeg havde billetter til Brøndby kampen og kan til gengæld ikke glemme Kroghs 3-3 mål. Virkelig en bét..
- og så var jeg til stede til pokalfinalen samme år, hvor jeg overværede at fem-seks Brøndby “fans” truede en far og hans lille dreng med tæsk fordi drengen råbte “Tegneseriehold” efter dem.

 

[Hansen]

Jeg kan huske mere eller mindre alt fra de der sæsoner, det var der jeg som 13-14 årig rigtigt fik født den passion for AGF der aldrig er gået væk på trods af nu knap 20 år på den anden side af Atlanten.

Det mange glemmer er den sæson der ledte op til sølvsæsonen og hvor speciel den på mange måder var. Det var dengang der i nogle år var 10 hold i ligaen og man rykkede 2 af dem ned efter alle havde mødt alle i efteråret, og så spillede et slutspil i foråret. I efteråret 1993 havde vi røven i vandskorpen men endte med at klare frisag, primært fordi vi kom tilbage fra 2-0 ude imod Viborg og vandt 2-3 i en af de sidste kampe der var en direkte duel om nedrykningen. Silkeborg blev mestre i foråret og vi var lård. I efteråret 1994 var vi også lård men Håvard Flos sagnomspundne første kamp med 2 mål og 5-0 hjemme over OB holdt os fri. Og så kom foråret 1995 hvor vi med den samme stamme af spillere der leverede året efter faktisk var tæt på at vinde medaljer. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre på grund af en eller anden tåbelig regel om at man halverede alle point efter efteråret (den sidste sæson hvor man gjorde det). Windfeld scorede direkte på udspark i premieren mod OB, vi var ustabile men vandt hjemme over AaB, SIF, FCK og Brøndby. Over sidstnævnte i en af de 3-4 sidste kampe og hjalp dermed AaB til at vinde mesterskabet. Vi kunne have vundet bronze hvis vi havde vundet i den sidste kamp ude over AaB, men der blev vi slagtet af ham-der-nu-bor-i-Randers-og-passer-så-godt-ind-at-man-ikke-kan-se-hvor-byen-slutter-og-han-begynder.

Jeg var selv forhindret i at være på stadion til den andensidste kamp hvor vi spillede hjemme og vandt (kan ikke huske imod hvem). Min århusianske forstadsbys idrætsforening havde nemlig arrangeret tur til Brøndby hvor vi alle sammen skulle have høvl af BIFs sjette lilleputhold og bagefter ind og se den direkte mesterskabsduel mellem dem og AaB. Der blev selvfølgelig "donget" scoringer ind fra de andre stadions og jeg kan huske at Nocko scorede. Selvfølgelig var der nogle af de drenge jeg spillede med, der på grund af den tur endte deres sørgelige liv som en del af dem der cykler til udekamp. Mig fik de ikke.

Good times.

 

[SteenA]

Jeg kan huske mere eller mindre alt fra de der sæsoner, det var der jeg som 13-14 årig rigtigt fik født den passion for AGF der aldrig er gået væk på trods af nu knap 20 år på den anden side af Atlanten.

Det mange glemmer er den sæson der ledte op til sølvsæsonen og hvor speciel den på mange måder var. Det var dengang der i nogle år var 10 hold i ligaen og man rykkede 2 af dem ned efter alle havde mødt alle i efteråret, og så spillede et slutspil i foråret. I efteråret 1993 havde vi røven i vandskorpen men endte med at klare frisag, primært fordi vi kom tilbage fra 2-0 ude imod Viborg og vandt 2-3 i en af de sidste kampe der var en direkte duel om nedrykningen. Silkeborg blev mestre i foråret og vi var lård. I efteråret 1994 var vi også lård men Håvard Flos sagnomspundne første kamp med 2 mål og 5-0 hjemme over OB holdt os fri. Og så kom foråret 1995 hvor vi med den samme stamme af spillere der leverede året efter faktisk var tæt på at vinde medaljer. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre på grund af en eller anden tåbelig regel om at man halverede alle point efter efteråret (den sidste sæson hvor man gjorde det). Windfeld scorede direkte på udspark i premieren mod OB, vi var ustabile men vandt hjemme over AaB, SIF, FCK og Brøndby. Over sidstnævnte i en af de 3-4 sidste kampe og hjalp dermed AaB til at vinde mesterskabet. Vi kunne have vundet bronze hvis vi havde vundet i den sidste kamp ude over AaB, men der blev vi slagtet af ham-der-nu-bor-i-Randers-og-passer-så-godt-ind-at-man-ikke-kan-se-hvor-byen-slutter-og-han-begynder.

Jeg var selv forhindret i at være på stadion til den andensidste kamp hvor vi spillede hjemme og vandt (kan ikke huske imod hvem). Min århusianske forstadsbys idrætsforening havde nemlig arrangeret tur til Brøndby hvor vi alle sammen skulle have høvl af BIFs sjette lilleputhold og bagefter ind og se den direkte mesterskabsduel mellem dem og AaB. Der blev selvfølgelig "donget" scoringer ind fra de andre stadions og jeg kan huske at Nocko scorede. Selvfølgelig var der nogle af de drenge jeg spillede med, der på grund af den tur endte deres sørgelige liv som en del af dem der cykler til udekamp. Mig fik de ikke.

Good times.

Click to shrink...

Ja, det var specielle tider med halvering af point. Der var da også spænding om den bronzemedalje:


AGF tabte i sidste runde 4-0 til guldvinderne, men vandt 3-0 over Brøndby i 3. sidste runde og i øvrigt 3-2 over Lyngby i næstsidste runde.

danskfodbold.com - DBU's Officielle Statistikere

www.danskfodbold.com

 

[Hansen]

Ja, det var specielle tider med halvering af point. Der var da også spænding om den bronzemedalje:
View attachment 6521

AGF tabte i sidste runde 4-0 til guldvinderne, men vandt 3-0 over Brøndby i 3. sidste runde og i øvrigt 3-2 over Lyngby i næstsidste runde.

danskfodbold.com - DBU's Officielle Statistikere

www.danskfodbold.com

Click to shrink...

Tak for link, jeg husker jo helt rigtigt at Nocko scorede i den sidste hjemmekamp og at vi slog Brøndby hjemme til sidst og gav en hånd til AaB Vi var tæt på det bedste hold i ligaen i det forår

 

[Wærumsgadesdreng]

Det er sgu imponerende, at han trods et fravalg i AGF er nået op på den hylde!

Dansk stjerne blev skrottet i AGF: Det bedste der kunne ske

Jacob Trenskows afsked med AGF efter 11 år i klubben endte med at blive et vendepunkt, fortæller han til Campo.

campo.dk

 

[Winther]

Det er sgu imponerende, at han trods et fravalg i AGF er nået op på den hylde!

Dansk stjerne blev skrottet i AGF: Det bedste der kunne ske

Jacob Trenskows afsked med AGF efter 11 år i klubben endte med at blive et vendepunkt, fortæller han til Campo.

campo.dk

Click to shrink...

Jeg synes 'kasseret' er lidt for negativt, men karriereforløbet indikerer jo også at det var fornuftigt at tage et skridt ned og så er det selvfølgelig godt gået at bruge det til at komme derop hvor han er nu. Man kan spørge om det havde været anderledes i dag, kunne han være bekendt udlejet og fået flere chancer, men det er trods alt heller ikke lige efter en enkelt sæson i førstedivision at han for alvor slår igennem og AGF kunne jo ikke gå og udleje ham i årevis.

En spiller som Callø skal også kunne vende tilbage og være tættere på holdet. Planen er nok ikke at blive ved med at udleje ham, så er det bedre at han simpelthen tager et par sæsoner på en permanent kontrakt et sted. Men forhåbentlig er han klar til at spille en rolle næste sæson.