Transfervindue Vinter 2025/2026
Selvfølgelig har man evalueret.Vi må antage at CV og JP har sat sig ned og overvejet hvad man gør hvis forskellige spillere rammes af skade eller karantæne og så har CV ageret i transfervinduet ift den analyse og hvordan det ser ud på kort og lang sigt. Dvs der er en analyse af truppen som de nok er blevet nogenlunde enige om og på transfersiden er det så primært kritisabelt hvis man ikke har ageret ift den analyse.
Det man siger behøver ikke helt at være det man tænker, men at udskifte Badji med Knudsen flugter meget godt med udmeldinger om at vi var for tynde på midten og for tykke forrest. Den er løst med en spiller der oven i købet starter med et lille forspring på visse punkter, selvom han selvfølgelig stadig skal spilles ind igen.
Det kunne være interessant at vide hvordan man har planlagt at løse det hvis PM er ude. Ser man nu en tilstrækkeligt god afløser i Serra, er Bogere klar til Superliga meget hurtigt eller er man nået frem til at Bech vil være bedre at flytte op end en ny angriber man har hentet, ift den svækkelse det vil være at sætte Jørgensen eller Emmery ind som 10'er?
Forhåbentlig behøver vi ikke for alvor finde ud af det, men jeg antager at man i det mindste har besluttet at Serra er OK som indskifter. Han har nogle gode fundamentale redskaber og vi har aldrig rigtig fundet ud af hvad hans problem har været, så måske... Samtidig synes jeg det er rimeligt at antage at Jørgensen og Emmery vil løfte deres niveau fra efteråret, så man er lidt bedre stillet hvis man flytter Bech frem. Ikke ideelt, men en eller anden løsning har man da helt sikkert tænkt på.
Jeg ville gerne have haft en angriber der så også kunne testes og spilles ind inden næste sæson, men nu er vinduet lukket og så må vi se hvordan CV løser det til den tid. Måske med en der har kontraktudløb til sommer. Måske forlænger man også PM's kontrakt, men der skal jo nok stadig være en afløser i startopstillingen.
Det står nu klart, at man er tryg ved Serra, hvis Mortensen skulle blive skadet, og at man er komfortabel med Knudsen som erstatning for Badji, samt Hedenstad og Wahlstedt.
Tiden vil vise, om det bliver aktuelt, og om Serra virkelig kan løfte sit niveau med mere spilletid.